Demenspolitik

10. Demenspolitik

SOU 103/2003 J.nr. 39/2002

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds - og Omsorgsudvalget sender forslaget til målsætninger i demenspolitikken til høring hos interessenterne.

På baggrund af anbefalinger fra det Rådgivende Ældreforum har budgetparterne bag budgetforliget for 2003 besluttet at anmode Sundhedsforvaltningen om at udarbejde en demenspolitik for Københavns Kommune, hvilket ligger i forlængelse af anbefalingerne.

Demens er betegnelsen for en samling af symptomer på svækkelse af hjernens funktion.

I Københavns Kommune menes der at være ca. 10.000 borgere med demens. Heraf har mellem 1.750 og 2.900 borgere over 85 år svær demens. Demens har meget forskellige sværhedsgrader og fremtrædelsesformer, og forekomsten af demens øges med alderen.

Ofte kan borgere med demens ikke i samme grad som borgere med andre sundhedsproblemer give udtryk for deres egne behov og ønsker. De har derfor særlige behov for støtte og omsorg.

Sundhedsforvaltningen vil fokusere på at forbedre indsatsen i forhold til:

• tidlig indsats
• skræddersyede tilbud
• behandlingsmuligheder og samarbejde mellem sektorerne
• inddragelse af og tilbud til de pårørende
• personalets kompetencer.

Inden for disse temaer er der formuleret forslag til en række målsætninger, som i det omfang, de bliver vedtaget politisk, skal implementeres via konkrete handlingsplaner omfattende hvert af temaerne.

Forslag, som fx samarbejdsaftaler, vil kunne gennemføres omkostningsfrit. Andre - så som særlige botilbud og efteruddannelse af personalet - vil ikke kunne gennemføres uden særskilte midler.

Der er planlagt høring af demenspolitikkens målsætninger, og denne fase forventes afsluttet medio maj 2003.

I aftalen om budget 2003 blev det besluttet at anmode Sundhedsforvaltningen om at udarbejde oplæg til en demenspolitik for Københavns Kommune i samarbejde med andre relevante forvaltninger.

Sundhedsforvaltningen har i samråd med ældreråd, interesseorganisationer og politikere udarbejdet en ny ældrepolitik, som blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 6. september 2001 (BR 344/01). Efter dialogen om ældrepolitikken nedsatte Sundheds- og Omsorgsudvalget et Rådgivende Ældreforum til at anbefale, hvilke af de 23 målsætninger der først skulle sættes i værk.

Sundheds- og Omsorgsudvalget har på baggrund af anbefalinger fra Rådgivende Ældreforum efterfølgende besluttet, at der skal udarbejdes en demenspolitik i Københavns Kommune.

Udgangspunktet for arbejdet med demenspolitikken fremgår af Københavns Kommunes budget 2003, hvor ældrepolitikkens målsætning nr. 12 er indskrevet:

Efter ønske fra Trine Schaltz fik Sundheds - og Omsorgsudvalget den 30. september 2002 forelagt en status for arbejdet med demenspolitik og en oversigt over Sundhedsforvaltningens tilbud til borgere med demens. Desuden blev rammerne for arbejdet med demenspolitikken skitseret. Sundheds- og Omsorgsudvalget tog redegørelsen til efterretning med bemærkning om, at bl.a. efteruddannelse og etiske regler skal indgå i udkast til demenspolitik.

Demens kan opstå i alle aldre, men forekomsten øges med alderen. Der skønnes i dag at være ca. 100.000 mennesker med demens i Danmark, og Dansk Selskab for Almen Medicin anslår, at der kommer ca. 10.000 nye tilfælde hvert år. Undersøgelser viser, at mellem 15 og 25% af de over 85-årige er svært demente. Hvis man overfører landstallene til Københavns Kommune, indebærer det, at der er ca. 10.000 borgere med demens; heraf har mellem 1.750 og 2.900 borgere over 85 år svær demens.

Demens defineres ud fra en international klassifikation beskrevet af Verdenssundhedsorganisationen (WHO's ICD10-kriterier) og er betegnelsen for en samling af symptomer (et syndrom) på svækkelse af hjernens funktion: Svigt af hukommelse, koncentration, sprog, orienteringsevne og andre intellektuelle funktioner, evt. ledsaget af adfærdsforstyrrelser, personlighedsændringer og emotionelle forstyrrelser. Demenstilstande berører åndsevnerne, heriblandt evnen til at huske, læse, koncentrere sig, til at opfatte, tænke, vurdere, tale og regne.

Demens har meget forskellige sværhedsgrader og fremtrædelsesformer. Demens af Alzheimers typen og vaskulær demens (lidelser i karrene i hjernen, mv.) samt blandingstilstande af de to udgør tilsammen 75 – 90% af samtlige tilfælde. De eneste dokumenterede risikofaktorer for Alzheimers demens er familiær disposition og tilstedeværelsen af Downs Syndrom (mongolisme). De øvrige demensformer er lidelser efter fx forgiftning, infektioner, traumer eller ses i forbindelse med særlige typer vitaminmangel eller hormonforstyrrelser.

I en rapport fra Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe vedrørende demens beskrives forekomst og sygdomsbilleder betydeligt mere uddybet og differentieret end ovenstående. Rapporten udkom i 2001 og hedder "Demens - den fremtidige tilrettelæggelse af sundhedsvæsenets indsats vedrørende diagnostik og behandling". Fra rapporten vedlægges bilag 1 som bilag 4 til denne indstilling for at give en oversigt over de mange forskellige sygdomme, der kan forårsage demens. Københavns Kommune var i øvrigt repræsenteret i arbejdsgruppen.

Demens kan herudover også forstås ud fra en mere socialpsykologisk tilgang til borgere med demens. Den nu afdøde engelske psykologiprofessor Tom Kitwood har beskrevet en tilgang til demens, hvor han opfatter demensbilledet hos den enkelte som resultatet af en kompleks interaktion mellem fem hovedfaktorer:

• Personlighed: Hvordan man har lært at leve, hvilke ressourcer man har
• Biografi: Livserfaringer og konsekvenser af ændrede livsbetingelser
• Helbred: Hvordan er ens helbred samt skarpheden af ens sanser
• Neuropatologi: Ændringerne i hjernecellerne
• Socialpsykologi: Betingelser i personens omgivelser.

Denne tilgang giver mere indholdsmæssig mening i forhold til Sundhedsforvaltningens tilbud og område, idet Tom Kitwoods tilgang til og arbejde med dememsn sætter fokus på støtte, omsorg og pleje. Dette er uddybet i bilag 1, redegørelse om demens, hvor arbejdet med systematisk at udvikle omsorgen med metoden Dementia Care Mapping også beskrives.

Borgere med demens har særlige behov for støtte, pleje og omsorg, hvilket også de senere års forskning har vist.

Borgere med demens kan ofte ikke i samme grad som borgere med andre sundhedsproblemer tage vare på sig selv og give udtryk for deres behov og ønsker. Med den øgede opmærksomhed på udredning og diagnosticering, herunder også afklaring af tilstande, der kan forveksles med demens – og dermed ofte kan behandles – stilles der større krav til opfølgning, støtte, pleje og omsorg til borgere med demens og hans/hendes pårørende. De øgede muligheder for medicinsk behandling af demens af Alzheimers type forstærker disse krav.

Sundhedsforvaltningen har allerede en del erfaringer og veludviklede tilbud til borgere med demens, men Sundhedsforvaltningen vil i forlængelse af politikvedtagelsen foreslå konkret oprustning på en række områder.

I redegørelsen om demens er der peget på en række forhold, hvor der efter Sundhedsforvaltningens vurdering bør sættes ind for at forbedre de demente borgeres livskvalitet. Det drejer sig om forhold inden for forvaltningens egne pleje- og omsorgstilbud, om brug af nye behandlingsmetoder, om samarbejde med de forskellige aktører med relation til demensarbejdet og ikke mindst om relationen til de pårørende.

Redegørelsen om demens er bl.a. udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppes rapport fra 2001 "Demens - den fremtidige tilrettelæggelse af sundhedsvæsenets indsats vedrørende diagnostik og behandling". Derudover tager redegørelsen afsæt i en rapport fra 1998, som H:S Sundhedsfaglige råd for neurologi udarbejdede, "Diagnostik og behandling af demens i H:S området", med forslag til målsætning samt organisering af demensdiagnostik og -behandling i hele H:S området.

Efterfølgende er anbefalingerne konkretiseret i "Fremtidig demensindsats i H:S området". Modellen består af tre niveauer: Primær udredning hos praktiserende læge med stillingtagen til eventuel henvisning til enten niveau to eller tre. Niveau to er en lokal udredningsenhed på det enkelte hospital. Niveau tre er Rigshospitalets hukommelsesklinik, der varetager både niveau to - forpligtelsen for lokalområdet, som specialiseret indsats for hele H:S området - og har derudover en lands- og landsdelsfunktion.

På baggrund af disse vurderinger har Sundhedsforvaltningen udarbejdet "Udkast til demenspolitik for Københavns Kommune" (bilag 2), herunder forslag til en række målsætninger, som kan danne rammen om demenspolitikkens fase to "udarbejdelse af forslag til konkrete indsatsområder". Målsætningerne tager udgangspunkt i de fem indsatsområder, som er uddybende beskrevet i bilag 2. Inden for hvert af de fem indsatsområder er beskrevet aktuelle problemstillinger, som begrunder de foreslåede målsætninger.

En lang række interessenter har været med til at kvalificere grundlaget for udarbejdelsen af en demenspolitik. Dialogen med interessenterne har primært fundet sted via dialogmøder, hvor repræsentanter for følgende har været indbudt: Ældre Sagen, Alzheimerforeningen, Pårørende til svage ældre, Chorea Huntington-foreningen, Hjernesagen, Parkinsonforeningen, Ældremobiliseringen, Rådgivende Ældreforum, H:S, alment praktiserende læger, Familie – og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sun dhedsforvaltningen centralt såvel som decentralt. Dialogmøderne har også bragt mange konkrete løsningsforslag for dagen, som kan bruges i det videre arbejde med gennemførelsen af demenspolitikken.

• Alle borgere med demenssymptomer har krav på en demensudredning
• En demensdiagnose skal altid følges op af tilbud om relevant støtte og behandling, herunder udarbejdelse af en konkret og målrettet plan for den enkelte og hans/hendes pårørende
• Der skal findes let tilgængelig information om demens og tidlige symptomer.

• Borgere med demens skal have samme valgmuligheder i forhold til kommunens tilbud som øvrige borgere med behov for pleje og omsorg
• De særlige botilbud til borgere med demens skal på samme måde som andre plejeboliger kunne medvirke til at danne ramme om et familieliv

• Borgere med demens, der venter på et særligt botilbud, skal ikke vente længere end borgere, der venter på en almindelig plejebolig

• Viden om, hvordan boligens indretning og rammer kan tage hensyn til borgerens demenssymptomer, skal gøres tilgængelig/formidles til alle relevante parter, også til pårørende til borgere i eget hjem
• Borgere med demens og deres pårørende skal sikres rammer for, at der kan skabes den nødvendige tryghed, sikkerhed og værdighed, uanset hvordan sygdommen udtrykker sig. For at sikre dette skal personalet anvende kreativitet og fantasi for at skabe et passende miljø for borgeren med demens. Hvis den eksisterende indsats i hjemmet eller i botilbud ikke er tilstrækkelig til at modvirke, at borgeren fx forlader hjemmet og farer vild, skal kommunen anvende moderne teknologi i overensstemmelse med bestemmelserne for dette i lov om social service.

• Borgeren skal have mulighed for at profitere af den nyeste viden om behandlingsmetoder indenfor demensområdet, herunder medicinering

• Borgeren skal opleve en opsøgende, sammenhængende og professionel indsats fra demenssymptomernes opståen og i det videre forløb

• Ressourcerne skal følge borgerens behov, således at hjælpen tager udgangspunkt i borgerens sundhedsproblemer uanset boform og upåvirket af, hvilken del af sundhedsvæsenet der yder hjælpen.

• De pårørende skal have tilbud om støtte i form af både aflastning, råd, undervisning og vejledning som et integreret tilbud i alle faser fra den tidlige diagnosticering til efter dødsfald.

• Personalet skal besidde den tilstrækkelige og nødvendige tværfaglige kompetence til gavn for støtte, pleje og omsorg for borgeren med demens og dennes pårørende

• Ældrecheferne og kontorcheferne for Pension og Omsorg har ansvaret for at sikre, forankre og udvikle den nødvendige viden og kompetence i de syv områder.

I nedenstående tabel er vurderingerne, der ligger bag målsætningerne, kort opridset med angivelse af konkrete indsatser:

Det videre arbejde

Målsætningerne er oplæg til den politiske ramme for Københavns Kommunes demenspolitik. Dialogmøderne og projektgruppearbejdet har desuden formuleret en række konkrete forslag til opfyldelsen af målsætningerne. Planer for implementering af målsætningerne vil blive udarbejdet i arbejdsgrupper. For disse arbejdsgrupper kan løsningsforslagene fungere som et inspirerende og retningsgivende idekatalog. En prioritering af målsætningerne vil være nødvendig, når fase to sættes i gang.

Budgetforslag for 2004

Ud fra de anførte målsætninger kan Sundhedsforvaltningen allerede på nuværende tidspunkt pege på konkrete indsatsområder, som der bør tages politisk stilling til i forbindelse med budget 2004.

Målrettede botilbud

På baggrund af det stigende behov for demenspladser, samt at det forholdsmæssige antal demenspladser i Københavns Kommune udgør 4%, mens det tilsvarende tal på landsplan udgør 8%, foreslås det, at 200 plejeboligpladser omdannes til målrettede demensboliger. Plejetyngden og hermed ressourcebehovet vil afhænge af demenssværhedsgraden. Derfor foreslås en gennemsnitlig opnormering fra en normering på 0,95 til almindelige plejeboliger til en normering på 1,4 til de opnormerede demenstilbud. En sådan generel opnormering vil understøtte målet om, at der er ens ventetid for såvel borgere med demens som øvrige borgere til en plejebolig, dvs. det politisk fastsatte mål om en 4 ugers ventetidsgaranti.

Herudover vil der være behov for at ombygge utidssvarende plejehjem, således at der bliver bedre fællesfaciliteter, opholdsrum og levemiljøer for de demente beboere. Udgifterne hertil vil bero på de konkrete projekters omfang og finansieringsform. Det skal hér bemærkes, at en gennemgribende ombygning finansieres med et kommunalt finansieringsbidrag på 7% efter reglerne i almenboligloven, medens en mindre omfattende modernisering skal finansieres af kommunen krone for krone.

Personale

For at løfte den generelle kvalitet på demensområdet vil det endvidere være ønskeligt at kunne igangsætte kompetenceudvikling og øvrige indsatser rettet mod personalets evne til at yde en situationsbestemt pleje og omsorg. Det drejer sig både om en satsning i bredden, hvor både personalet i hjemmeplejen og på plejehjemmene generelt skal tilføres mere viden om pleje og omsorg over for demente borgere, samt om en yderligere satsning rettet mod det mere specialiserede personale, der skal arbejde med de målrettede dag- og døgntilbud.

I budget 2003 er der af midlerne til kompetenceudvikling generelt i kommunen afsat 2,5 mill. kr. rettet mod demensområdet. I 2004 er det ønskeligt at forsætte og gerne øge denne indsats.

Øvrige indsatsområder

Ud fra de foreslåede målsætninger i demenspolitikken kan Sundhedsforvaltningen endelig pege på behov for at afsætte ressourcer til en opprioriteret indsats på følgende områder.

• Indsatsen over for de pårørende, fx tilbud om kurser/undervisning relateret til det af leve sammen med demente pårørende.
• Brug af moderne teknologi, som f.eks. elektronisk overvågning, i overensstemmelse med bestemmelserne for dette i lov om social service.
• Øget informationsindsats rettet mod at udbrede viden om demenssymptomerne i de tidlige stadier.
• Øget informations- og undervisningsindsats over for de praktiserende læger og speciallæger for at fremme tidlig diagnosticering og behandling.

Indstillingen medfører ingen miljømæssige konsekvenser.

Udmøntningen af politikken vil blive inddraget i ønskelisten til budgetforliget 2004.

Der er planlagt høring af demenspolitikkens målsætninger. Høringsfasen vil kunne afsluttes medio maj 2003.

Bilag 1: Redegørelse om demens

Bilag 2: Udkast til demenspolitik for Københavns Kommune

Bilag 3: Interessenter/høringspartnere

Bilag 4: Klassifikation af årsager til demens (fra "Demens - den fremtidige tilrettelæggelse af sundhedsvæsenets indsats vedrørende diagnostik og behandling", en redegørelse fra Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe vedrørende demens, 2001).

Lau Svendsen-Tune