Midtvejsstatus for Sundheds- og Omsorgsforvaltningens mål i Politik for Udsatte Byområder

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds-og Omsorgsudvalget tager forvaltningens orientering om midtvejsstatus for Politik for Udsatte Byområder til efterretning.

Problemstilling

Københavns Kommunes Politik for Udsatte Byområder blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 22. juni 2017 og gælder indtil 2025. Politikken har som vision, at ”København skal være en mangfoldig, sammenhængende og tryg by, hvor der er plads til og brug for alle byens borgere”. Målet er, at der i 2025 ikke er udsatte byområder i København. Alle forvaltninger har meldt mål ind til politikken. For Sundheds- og Omsorgsforvaltningen drejer det sig om ”øget lighed i sundhed i de udsatte byområder”.

Politik for Udsatte Byområder er forankret i Teknik- og Miljøforvaltningen. I 2021 blev der indsamlet data for alle mål i politikken. Dette fremgår af bilag 1. Med afsæt heri gøres der nu midtvejsstatus og vurderes om der er behov for at igangsætte yderligere indsatser på tværs af kommunen for at opnå politikkens målsætninger i 2025. Teknik- og Miljøudvalget og siden Borgerrepræsentationen bliver orienteret herom i hhv. april og maj 2022.

De udsatte byområder varierer meget i størrelse – fra næsten hele bydele til mindre byområder og udgør i alt omkring en syvendedel af Københavns areal. Indenfor de udsatte byområder findes de boligområder, som er udpeget på statens såkaldte ”ghettolister”. Politik for udsatte byområder er vedlagt som bilag 2.

Løsning

Midtvejsstatus for Sundheds- og Omsorgsforvaltningens mål

I Politik for Udsatte Byområder afrapporterer Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på målet ’Øget lighed i sundhed i de udsatte byområder’. Der måles på middellevetiden samt forventede leveår uden funktionsnedsættelse eller langvarig sygdom i de udsatte byområder i forhold til i resten af byen.

For så vidt angår middellevetid, viser midtvejsstatussen, at der fortsat er ulighed i sundhed i middellevetiden, hvilket fremgår af nedenstående tabel.

Der ses en fremgang i middellevetiden fra baselinemålingen i 2017 til statusmålingen i 2021 for både de udsatte byområder og for København som helhed. Det betyder, at de udsatte byområder, trods en positiv udvikling, fortsat ligger under gennemsnittet for København. Middellevetiden i de udsatte byområder er således 75,9 år mens gennemsnittet for København er 79,8 år. Forskellen er 3,9 år, hvilket også var tilfældet i 2017, hvor baseline for målet blev beregnet.

For at målet skal nås, skal middellevetiden i de udsatte områder stige mere end i resten af byen, hvilket ikke har været tilfældet de seneste år. Udviklingen i de udsatte byområder går i den rigtige retning, men ikke så hurtigt som ønsket. Målet er derfor ikke opfyldt.

For så vidt angår forventede leveår uden funktionsnedsættelse eller langvarig sygdom, har målet ikke kunne opgøres i 2021, da det baseres på data fra den regionale sundhedsprofil, som gennemføres hvert fjerde år. Nye data fra sundhedsprofilen forventes offentliggjort i marts 2022.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningens indsats for at bryde social ulighed i sundhed

Den lavere middellevetid i de udsatte byområder er et udtryk for, at der er social ulighed i sundhed i København. Senere i løsningsafsnittet fremgår en række eksempler på hvordan Sundheds- og Omsorgsforvaltningen konkret arbejder med at bryde den sociale ulighed i sundhed i de udsatte byområder.

Social ulighed i sundhed er et helt centralt omdrejningspunkt i Københavns Kommunes sundhedspolitik ”Nyd Livet Københavner” og i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens forebyggende arbejde generelt. I april 2016 besluttede Sundheds- og Omsorgsudvalget at omlægge den borgerrettede forebyggelse fra en individrettet tilgang til en strukturel tilgang. Beslutningen tog udgangspunkt i, at social ulighed i sundhed bedst reduceres med løsninger, der påvirker og ændrer rammerne for borgernes liv og adfærd.

Udfordringerne med social ulighed i sundhed kan imidlertid ikke løses af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen alene, da de hænger sammen med en række sociale og økonomiske faktorer som bl.a. uddannelsesniveau og beskæftigelse. Derfor skal løsninger på den sociale ulighed i sundhed skabes på tværs af kommunens forvaltninger.

Forvaltningen arbejder løbende på at udvikle løsninger, der kan bryde den sociale ulighed i sundhed. Bl.a. er der potentiale for at samarbejde endnu mere med de almene boligorganisationer, civilsamfundsorganisationer og de øvrige forvaltninger om indsatser, der sikrer sunde rammer om hverdagslivet i de udsatte byområder. Dette vil forvaltningen arbejde videre med frem mod 2025, hvor såvel Sundhedspolitikken som Politik for Udsatte Byområder udløber.

Eksempler på Sundheds- og Omsorgsforvaltningens arbejde i udsatte byområder

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har følgende indsatser, som er forankret i de udsatte byområder og som har særligt fokus på at løfte sundheden blandt borgerne her.

Sundhed i udsatte boligområder – med særligt fokus på Tingbjerg

Som en del af kommunens arbejde med udsatte boligområder blev der i Budget 2021 afsat midler i to år til en indsats centreret i Tingbjerg. Formålet med indsatsen er at løfte sundhed og trivsel for borgerne, særligt ledige borgere, og derigennem øge deres tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelse. Der er i den forbindelse etableret et lokale i området, som bl.a. benyttes af Center for Diabetes og til at gennemføre sundhedsaktiviteter for ledige borgere, ligesom der har været afholdt rygestopkurser. Det er ambitionen, at alle de bydækkende centre, der tilbyder behandlings- og rehabiliteringsforløb til københavnerne, på sigt skal anvende lokalet, og at der i den forbindelse arbejdes med at samtænke ydelser på tværs for på den måde at skabe en synergieffekt for borgerne.  

Socialrådgivere hos læger i udsatte boligområder

De praktiserende læger kan være en god indgang til at nå borgere som ellers kan være svære at nå. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen har siden 2018 samarbejdet om en ordning, hvor socialrådgivere tilknyttes praktiserende læger lokaliseret i udsatte boligområder. Indsatsen er udviklet i Tingbjerg og med Københavns Kommunes Budget 2022 udvidet til en lægepraksis i Hørgården og Remisevængerne på Amager.

Aktive børn i forening

Aktive børn i forening er en fireårig indsats (2020-2023), der finder sted i syv udsatte boligområder fra regeringens ’ghettoliste’ 2019. Indsatsen er et brobygningsprojekt og et samarbejde mellem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen samt Børne-og Ungeforvaltningen. Formålet er, at børn og deres familier kommer tættere på foreningslivet med henblik på, at børnene opnår øget sundhed og bedre bevægelseskompetencer gennem leg og idræt.

Familiekøkkenet

Familiekøkkenet er en fireårig indsats (2019-2022), som støtter familier i udsatte boligområder med at få sundere mad og måltidsvaner.  Det sker på madlavningskurser, hvor familier mødes lokalt i et skolekøkken for at lave sund, billig og bæredygtig mad sammen.

Coronaforebyggelse og smittehåndtering i de udsatte boligområder

Smitteforebyggelse og smittehåndtering har siden sensommeren 2020 været en stor arbejdsopgave i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Arbejdet er sket i tæt samarbejde mellem kommunens forskellige forvaltninger og med de nationale myndigheder og Region Hovedstaden. I forhold til de udsatte byområder har data understøttet en god smitteovervågning og bidraget til, at der kunne igangsættes fokuserede indsatser i områder med høj smitte. Eksempelvis pop-up test og vaccination i samarbejde med region og sundhedsmyndigheder.

Derudover er der i samarbejde med de almene boligorganisationer udviklet en ’coronaskole’. Her formidles materialer og budskaber fra Københavns Kommune og Sundhedsstyrelsen samt indsamles viden om myter og barrierer i de udsatte områder til brug for den fremadrettede indsats. Det velfungerende tværgående samarbejde både i og udenfor kommunen om løbende at få iværksat målrettede indsatser når smitten stiger rundt om i byen, er erfaringer der kan bygges videre på i det fortsatte arbejde med at løfte sundheden i udsatte byområder.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Borgerrepræsentationen vil få forelagt en samlet midtvejsstatus for Politik for Udsatte Byområder d. 5. maj 2022. Inden da har sagen været behandlet i Teknik- og Miljøudvalget. Sundheds- og Omsorgsforvaltningens vurdering af målopfyldelsen vil indgå i den samlede midtvejsstatus.