Mødedato: 24.02.2022, kl. 09:00
Mødested: Se mail

Temadrøftelse om udviklingsveje i indsatsen for den ældre, hjemmeboende københavner

Sundheds- og Omsorgsudvalget introduceres til Sundheds- og Omsorgsforvaltningens tilbud og indsatser for ældre, hjemmeboende københavnere.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager introduktion til Sundheds- og Omsorgsforvaltningens indsatser - herunder konkrete udviklingsveje - for den ældre, hjemmeboende københavner til efterretning

Problemstilling

Som led i introduktionen til Sundheds- og Omsorgsforvaltningens område, præsenteres Sundheds- og Omsorgsudvalget for en række temadrøftelser om centrale emner inden for sundheds- og omsorgsområdet. Med denne temadrøftelse præsenteres udvalget for temaet Udviklingsveje i indsatsen for den ældre, hjemmeboende københavner.

Løsning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningens oplæg omhandler nogle af de områder, som Sundheds- og omsorgsforvaltningen arbejder med i bestræbelserne på at sikre kontinuitet, rehabilitering, medinddragelse og forebyggelse i tildeling og udførelse af indsatsen for borgeren.

Oplægget indeholder, foruden en generel introduktion til organiseringen af forvaltningens arbejde med indsatsen for den ældre, hjemmeboende københavner, også konkrete eksempler på, hvordan forvaltningen arbejder med at skabe en organisering, der imødekommer borgernes behov, og samtidig gør det muligt, på trods af de store udfordringer, at løse opgaverne i fremtiden. Det handler om støtte til at være selvhjulpen, koordinering af forløb, tid til kerneopgaven og oplevelsen af tryghed og kontinuitet for borgeren.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Ingen videre proces.

Katja Kayser

/Helle Schnedler

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.

Til top