Forskningsstrategi

Godkendelse af strategi for forskningssamarbejde for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2013-16.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender Strategi for forskningssamarbejde for Sundheds- og Omsorgforvaltningen (bilag 1), og 

2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager mundtlig status for professorat i kommunal rehabilitering til efterretning.

I budgetaftalen for Københavns Kommune i 2011 blev det besluttet at udarbejde en samlet og prioriteret forskningsstrategi for Sundheds – og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune og at afsætte midler til oprettelse af et forskningsprofessorat i kommunal rehabilitering. 

Baggrunden for at indgå i forskningssamarbejde på det kommunale sundheds- og ældreområde er at skabe større kvalitet i de leverede ydelser til de københavnske borgere. Københavns Kommune kan samtidig i kraft af sin volumen, store viden og erfaring på sundheds- og ældreområdet udfylde en relevant rolle i forskningssamarbejder og dermed understøtte forskningsmiljøer og arbejdspladser i Danmark. Kommunens rolle er, jf. Sundhedsloven, at medvirke til forskning. Det betyder, at kommunen ikke har en selvstændig forskningsprofil, men at kommunen kan initiere samarbejde på de områder, der har kommunal interesse.

Med strategien for forskningssamarbejde er rammerne for forvaltningens rolle i forskningssamarbejder lagt. Som en del heraf blev Henning Langberg pr. 1. marts 2012 ansat som professor i kommunal rehabilitering på Københavns Universitet.

Strategiens formål
Med kommunalreformen i 2007 blev kommunerne en del af sundhedsvæsenet, hvor udviklingen altovervejende drives gennem forskning. En forudsætning for fortsat udvikling af opgavesættet i den kommunale del af sundhedsvæsnet er, at Københavns Kommune fremadrettet indtager en mere tydelig rolle i samarbejdet på forskningsområdet inden for rammerne af det borgernære sundhedsvæsen. Strategien for forskningssamarbejde 2013-16 skal være med til at sikre og udvikle mere sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer og skabe højere kvalitet i de leverede ydelser til gavn for de københavnske borgere.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil:
• skabe viden om effekt af kommunens tilbud på sundheds- og ældreområdet og om next practice.
• belyse muligheder og barrierer for fast track-implementering af indsatser.
• udvikle værktøjer til brug for planlægning, gennemførelse og dokumentation af kommunale indsatser.
• skabe, understøtte og indgå i attraktive forskningsmiljøer og -netværk.
• stille kommunens betydelige og relevante data og population til rådighed for forskning og udvikling.

Strategien ligger indenfor rammerne af Sundhedsloven, hvor der står, at kommunerne skal medvirke til udviklings- og forskningsarbejde, så kommunen kan varetage ydelser efter Sundhedsloven på et højt fagligt niveau. Genstandsfeltet for forskningssamarbejdet ligger dog inden for rammerne af både Sundhedsloven og Serviceloven.

Strategien understøtter også de rammer, der er lagt i Sundhedsaftalen med henblik på, at Københavns Kommune i videst muligt omfang deltager i forsknings– og kvalitetsudviklingsprojekter. Der er i den forbindelse allerede indgået aftaler om konkrete forskningsprojekter med kommunens samarbejdshospitaler.

Strategiens spor
Strategien består af fire nedenfor beskrevne spor, der angiver de prioriterede områder for forskningsamarbejdet i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Sporene dækker områder, hvor der er behov for ny viden set i en kommunal kontekst, og tager afsæt i  reformprogrammet 'Aktiv og tryg hele livet' og sundhedspolitikken 'Længe Leve København, 2011-2014'. Sporene understøtter også Sund Vækst-strategien med fokus på, hvor ældre borgere og borgere med kroniske sygdomme kan få et løft i livskvalitet ved brug af velfærdsteknologi og på at indgå i strategiske samarbejder og netværk med private virksomheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Genstandsområdet for kommunens forskningssamarbejder vil især have fokus på borgerperspektiv, sundhedsmæssig effekt, sundhedsøkonomi, implementering og organisation. 

Spor 1: Rehabilitering
Mere end hver tredje københavner har en eller flere kroniske sygdomme, og antallet forventes at stige frem mod 2020. København er derfor stillet over for en række store udfordringer i forhold til at hjælpe disse borgere. Der er behov for mere viden og telemedicinske løsninger, som kan bruges på tværs af diagnosegrupper til det stigende antal borgere med kronisk sygdom. Spor 1 er hovedfokus for forskningsprofessoratet under professor Henning Langberg. Sporet har fokus på effekten af den rehabiliterende indsats til borgere med kroniske sygdomme, herunder effekten af velfærdsteknologiske løsninger og fysisk aktivitet. Der sættes fokus på, hvordan den rehabiliterende indsats kan optimeres. Hvad skal der eksempelvis til for at genvinde et tilstrækkeligt funktionsniveau til at leve et aktivt og selvstændig liv, og har indsatsen også effekt på længere sigt?

Spor 2: Den ældre medicinske patient
Et stort antal ældre københavnske borgere indlægges hvert år med forebyggelige diagnoser. En betydelig del af disse indlæggelser er på diagnoser, der forventes at kunne forebygges i kommunen. Der er især behov for viden om, hvordan kommunen i samarbejde med hospitaler og almen praksis kan forebygge indlæggelser og genindlæggelser. Spor 2 sætter fokus på problemstillinger i forhold til medicinering. Der er behov for viden om, hvordan patientsikkerheden øges, og hvordan det sikres, at der ikke sker fejl i medicineringen.

Spor 3: Sund aldring og livskvalitet gennem hele livet
København får flere friske og aktive ældre. Det stiller nye krav til kommunens tilbud til den kommende generation af ældre. Medarbejderne skal fremover i højere grad udføre opgaverne med borgeren og ikke for borgeren. Målet er, at borgerne skal klare sig selv bedst muligt. Der er brug for mere viden om den aktiverende hjælp og viden om, hvordan kommunen bedst muligt implementerer paradigmeskiftet fra passiv til aktiv. Der er også brug for viden om fremtidens ældre og deres ønsker til det gode ældreliv, fx ønsker til boligform.

Spor 4: Social ulighed
Der er store sociale forskelle på tværs af København, hvilket kommer til udtryk gennem social ulighed i sundhed. Kortuddannede, arbejdsløse, kronisk syge og socialt udsatte er i særlig grad i risiko for at komme i en dårlig sundhedstilstand. Med spor 4 sættes der fokus på behovet for opdateret viden om social ulighed i København og analyser af, hvad kommunen kan gøre for at reducere uligheden. Der er også et behov for mere viden om, hvorvidt indsatser virker i forhold til borgeren med henblik på at tilrettelægge mere målrettede indsatser.

Forskningssamarbejdspartnere
Med henblik på konkret at styrke forvaltningens profil som forskningssamarbejdspart, indgik forvaltningen i august 2012 en samarbejdsaftale med Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, med det fælles overordnede formål at finde nye løsninger og ny viden, der kan skabe et evidensbaseret og effektivt kommunalt sundhedsvæsen og dermed sikre mest sundhed for pengene til alle inden for de fire prioriterede spor. Forvaltningen forventer i 2013 at indgå lignende aftaler med andre institutter, herunder på Københavns Universitet, hvor et samarbejde allerede eksisterer eller hvor der er potentiale for fremtidigt samarbejde. 

Samarbejdet kan have form af egentlige partnerskaber om anvendelsesorienterede projekter, herunder erhvervsph.d.-stipendier, samarbejde med universitetsmiljøer, herunder specialestuderende, samt ved at forvaltningen stiller data og population til rådighed.

En stor del af forvaltningens forskningssamarbejde er knyttet til forskningsprofessoratet i kommunal rehabilitering. Professor Henning Langberg spiller en vigtig rolle i forhold til at skabe forskningssambejder, som kommunen kan indgå i med henblik på udvikling og forskning inden for borgerrettede ydelser. Det er i høj grad i kraft af professoratet, at forvaltningen aktuelt kan indgå i fondsansøgninger, da kommunen, som oftest, ikke har mulighed for at søge fonde alene. Samtidigt har professor Henning Langberg et stor netværk, som forvaltningen dermed også bliver en del af. Det er første gang en kommune finansierer et fuldt professorat.

På tværs af forvaltningerne i Københavns Kommune er der endvidere igangsat en indsats om forskningssamarbejde, der skal synliggøre kommunen i forhold til potentielle samarbejdsparter og være indgang for forskere, der ønsker kontakt med kommunen.    

Der er ikke økonomi forbundet med strategien for forskningssamarbejde. I forbindelse med konkrete projekter kan der være brug af personaleressourcer til fx at formulere en projektidé til et speciale, til at fremskaffe data/give adgang til data, til mødeafholdelse etc. Personaleressourcerne vil afhænge af det enkelte projekt. Eventuelle særskilte budgetønsker på forskningsområdet vil blive forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Der er i budgetaftalen 2011 afsat 2,6 mio kr. årligt til forskningsområdet i periode 2012-15. Heraf 1,7 mio. kr.årligt til professorat og en ph.d.-stipendiat tilknyttet professoratet. Herudover er der med udgangspunkt i de forpligtende sundhedsaftaler afsat 600.000 kr. til forskning i kræftrehabilitering samt 300.000 kr. til samarbejde med Københavns Universitet og Metropol om telemedicin.

Sundheds- og Omsorgsudvalget vil årligt forelægges status for strategien, herunder status for professoratet. Første gang i foråret 2014. Professor Henning Langberg orienterer på udvalgsmødet om, hvornår de første resultater forventes at ligge klar.

Indstillingen blev godkendt.