Høringssvar til Kultur- og Fritidsudvalget om Idrætspolitisk redegørelse
Høringssvar til Kultur- og Fritidsudvalget om Idrætspolitisk redegørelse
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 23. november 2006
Sager til beslutning
7. Høringssvar til Kultur- og Fritidsudvalget om Idrætspolitisk redegørelse
SOU 376/2006 J.nr. 11/2004
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender vedlagte høringssvar til Kultur- og Fritidsudvalget om Idrætspolitisk Redegørelse 2006.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 23. november 2006
Udvalget godkendte
indstillingen.
Det blev besluttet, at
fremsende forvaltningens høringssvar vedlagt to protokolbemærkninger:
Camilla Burgwald (SF) ønskede
følgende indført i protokollen:
"Camilla Burgwald SF) kan
fint tilslutte sig det kulturpolitiske grundsyn, som den idrætspolitiske redegørelse
hviler på, og ser ingen hindring for et konstruktivt samarbejde om fremme af
idræt mellem forvaltningerne, den idrætspolitiske redegørelses kulturpolitiske
grundsyn til trods."
Martin Hirsch (V) ønskede
følgende indført i protokollen:
"(V) beklager, at
høringssvaret indeholder bemærkninger, der rejser kritik af manglende indhold
vedr. sundhedsgevinster, integrationsfremmende effekter og socialpolitik. (V)
mener at KUF med rette har formuleret en idrætspolitisk redegørelse ud fra en
kulturpolitisk tilgang til kommunernes idrætspolitik."
RESUME
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 28. september 2006 at sende den Idrætspolitiske Redegørelse 2006 i høring.
Der var svarfrist den 27. oktober 2006. Sundheds- og
Omsorgsforvaltningen indstiller, at udvalget godkender forvaltningens forslag
til høringssvar, og at høringssvaret videresendes direkte til Økonomiudvalget
og Borgerrepræsentationen, der behandler redegørelsen henholdsvis den 28.
november og den 14. december 2006.