Budgetprocessen 2008 i SOU
Budgetprocessen 2008 i SOU
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 23. november 2006
Sager til beslutning
2. Budgetprocessen 2008 i SOU
SOU 364/2006 J.nr. 60/2006
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender forslag til proces for budgetforslag 2008,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget afholder ordinært møde den 22. februar og budgetseminar den 2.-3. marts 2007.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 23. november 2006
Udvalget godkendte indstillingen. Forvaltningen undersøger om budgetseminaret er sammenfaldende med et budgetseminar i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
RESUME
Borgerrepræsentationen har i forbindelse med vedtagelsen af budget 2007 besluttet en ny model for arbejdet med budget 2008. Modellen indebærer bl.a. en ny proces for arbejdet med prioriteringsrum. Dette arbejde forankres i kredsen af administrerende direktører i perioden oktober 2006 – januar 2007. I februar overgår sagen til Økonomiudvalget og i foråret til Sundheds- og Omsorgsudvalget.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår dog, at Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres om status for arbejdet med prioriteringsrummet på udvalgets møde den 7. december 2006. Som aftalt på udvalgets møde den 22. oktober 2006 afholdes udvalgets budgetseminar den 2.-3. marts 2007. Det muliggør, at indkaldelsescirkulære, årsrapport, forslag til Ældrepolitisk Strategi m.v. foreligger til budgetseminaret. Samtidig flyttes et ordinært møde fra den 1. marts til den 22. februar 2007, j.fr. vedlagte mødeplan.