Kvartalsrapport - 3. kvartal 2006
Kvartalsrapport - 3. kvartal 2006
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 23. november 2006
Sager til efterretning
14. Kvartalsrapport - 3. kvartal 2006
SOU 343/2006 J.nr. 70/2006
INDSTILLING
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager kvartalsrapporten til efterretning.
RESUME
Sundheds og Omsorgsforvaltningen fremlægger hermed den første kvartalsrapport for udvalget.
SAGSBESKRIVELSE
Kvartalsrapporten er en nyskabelse i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.
Kvartalsrapporterne udarbejdes som en systematisk, kvartalsvis opgørelse af produktion, ressourceanvendelse og medarbejderforhold med henblik på at give et billede af vigtige tendenser på forvaltningens områder. Kvartalsrapporteringen suppleres af en årsrapport, der analyserer og samler op på det sidste kvartal og giver et billede af den samlede udvikling hen over året. Årsrapporten vil indeholde analyser af de konstaterede udviklingstendenser og skal samtidig kunne indgå som et element i forvaltningens og udvalgets strategisk/politiske overvejelser.
Kvartalsrapporten omfatter for nuværende hjemmepleje og plejehjemsområdet. Det er hensigten, at rapporten konceptuelt skal danne grundlag for en videre udbygning, således at rapporten fremadrettet kommer til at omfatte sikringsområdet samt sundheds- og træningsområdet. Herudover udbygges rapporten gradvis med relevante nøgletal på de forskellige områder i takt med at der etableres et validt datagrundlag.
Forvaltningen forventer, at kvartalsrapporten bliver et vigtig værktøj i fremtiden, både i den politiske beslutningsproces og som led i ledelsesinformationen.
MILJØVURDERING
Sagen er ikke omfattet af forvaltningens positivliste over sager der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Denne sag har ikke bevillingsmæssige konsekvenser.
HØRING
Ingen.
BILAG
Kvartalsrapport, 3. kvartal 2006.
Hanne Baastrup
/ Mette Lindgaard