Udvalgets dialog med enheder, institutioner og brugergrupper
Udvalgets dialog med enheder, institutioner og brugergrupper
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 23. november 2006
Sager til beslutning
10. Udvalgets dialog med enheder, institutioner og brugergrupper
SOU 347/2006 J.nr. 68/2006
INDSTILLING
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget beslutter at offentliggøre oversigten over udvalgets dialog med enheder, institutioner og brugergrupper.
RESUME
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har
udarbejdet en oversigt over Sundheds- og Omsorgsudvalgets dialog med de
enheder, institutioner og brugergrupper, der hører til udvalgets forvaltningsområde.
Oversigten er en del af Plan for "Åbenhed på
Rådhuset".
Oversigten skaber et samlet overblik over
eksisterende og nye former for dialog mellem udvalg, enheder, institutioner og
brugergrupper, herunder udviklingsplan for styrket brugerdemokrati og
selvforvaltning.
SAGSBESKRIVELSE
Borgerrepræsentationen har besluttet,
"at de enkelte fagudvalg pålægges at tage stilling til og offentliggøre,
hvordan de vil gå i dialog med de enheder, institutioner og brugergrupper, der
hører til deres forvaltningsområde. De nuværende udvalg pålægges at gøre dette
inden udgangen af 2006 og kommende udvalg pålægges at gøre det i starten af
valgperioden." Beslutningen er en del af Plan for "Åbenhed på Rådhuset".
Plan for "Åbenhed på Rådhuset" blev vedtaget
i Borgerrepræsentationen den 1. juni 2006, samme dag som Sundheds- og
Omsorgsudvalget vedtog en udviklingsplan for styrket brugerdemokrati og
selvforvaltning.
Oversigten over udvalgets dialog med enheder,
institutioner og brugergrupper giver et samlet overblik over eksisterende og
nye initiativer til dialog, herunder udviklingsplan for styrket brugerdemokrati
og selvforvaltning.
Dialogen mellem udvalg, enheder, institutioner
og brugergrupper foregår løbende gennem hele året og på mange forskellige
måder.
Borgerrepræsentationens beslutning indebærer,
at udvalget skal offentliggøre, hvordan udvalget går i dialog med enheder,
institutioner og brugergrupper på udvalgets forvaltningsområde inden årets
udgang. Oversigten over Sundheds- og Omsorgsudvalgets dialog med enheder,
institutioner og brugergrupper offentliggøres på udvalgets informationsside.
Link: Dialog
med enheder, institutioner og brugergrupper.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller
derfor, at oversigten offentliggørelse inden årets udgang.
MILJØVURDERING
Sagen er ikke omfattet af Sundheds- og
Omsorgsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Det forventes, at de forskellige aktiviteter
i oversigten kan afholdes inden for Sundheds- og Omsorgsudvalgets eksisterende
budget.
Det samme gør sig gældende for offentliggørelsen.
HØRING
Ingen.
BILAG
·
Oversigt over
Sundheds- og Omsorgsudvalgets dialog med de enheder, institutioner og brugergrupper,
der hører til udvalgets forvaltningsområde
Jesper Fisker
/ Kit Claudi