Prioritering af midler under Øget Sundhed for Børn fra 2015-2018 (fællesindstilling)
Indstilling og beslutning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget:
- at overvægtsindsatsen samt monitorering af børns og unges sundhed finansieres varigt under Øget Sundhed for Børn
- at forslag om ny bevægelsesindsats for børn mellem 0-8 år godkendes
- at indsatserne ”Rådgivning og dialog med unge” og ”Sundhedstjek” finansieres i 2015
- at indsatserne ”Tackling” og ”Amager Fælled Skoles Sundhedsprofil” ikke finansieres under Øget Sundhed for Børn
Problemstilling
Sundheds- og Omsorgsudvalget fik i Budget 2009 en varig bevilling til Øget Sundhed for Børn (ØSB) på 10 mio. kr. årligt til sundhedsindsatser for børn. Den første udmøntningsplan for perioden 2009 – 2012 blev vedtaget på udvalgsmøder i marts 2009. Bevillingen blev givet på grundlag af et politisk ønske om at øge indsatsen over for byens børn med overvægt og svær overvægt.
I juni 2012 blev begge udvalg forelagt en plan for anden udmøntning af Øget Sundhed for Børn for 2013-2016 med hovedvægten på indsatsen for børn med overvægt og svær overvægt. Der blev også lagt vægt på at øge børns fysiske aktivitetsniveau samt at sætte fokus på unges forbrug af alkohol og andre rus-midler.
Forvaltningerne har udarbejdet forslag til nye indsatser, som udvalgene skal tage stilling til. Forvaltningerne har vurderet, at nogle af de fireårige indsatser ikke længere bør finansieres under Øget Sundhed for Børn. Det skal ses i lyset af folkeskolereformen og udkastet til den kommende sundhedspolitik for Københavns Kommune, som Sundheds- og Omsorgsudvalget den 14. august 2014 har sendt til høring blandt de øvrige udvalg (bilag 3).Løsning
Forslag til fordeling af midler under Øget Sundhed for Børn.
Herunder ses en oversigt over forslag til fordeling af midler under Øget Sundhed for Børn.
Indsatser i 1.000 kr. i 2014 P/L |
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
1. Indsatser med varig finansiering |
||||
Overvægts indsats (SUF/BUF) |
6.153 |
6.153 |
6.153 |
6.153 |
Monitorering af børn og unges sundhed (BUF) |
612 |
612 |
612 |
612 |
2. Nye Indsatser |
||||
En tværfaglig tidlig bevægelsesindsats for børn 0-8 år i daginstitutioner og indskoling(BUF) |
2.416 |
2.416 |
2.416 |
2.416 |
Sundhedstjek (SUF) |
745 |
|||
3. Forlængelse af igangværende indsatser |
||||
Rådgivning og dialog med unge om sundhed (digitale medier) (SUF) |
302 |
|||
4. Indsats der er besluttet og som fortsætter |
||||
En teenager i familien (BUF) |
525 |
525 |
||
I alt |
10.753 |
9.706 |
9.181 |
9.181 |
Midler som afventer prioritering |
0 |
1.047 |
1.572 |
1.572 |
I alt |
10.753 |
10.753 |
10.753 |
10.753 |
I det følgende uddybes forslagene. Status på igangværende indsatser er uddybet i bilag 1.
Overvægtsindsats består af dels BørneVægtsCenteret, der har tilbud til svært overvægtige børn (4.750 t. kr.), samt en systematisk tidlig opsporende indsats, der i dag varetages af sundhedsplejen (1.403 t. kr.). Antallet af overvægtige børn er fortsat stort, og det er forvaltningernes vurdering, at der er brug for en langsigtet permanent indsats for disse børn.
Forvaltningerne foreslår, at BørneVægtsCentret finansieres varigt under Øget Sundhed for Børn. Der vil i det fremadrettede arbejde blive lagt vægt på, at centret fortsat udvikler sig og især har fokus på, hvorledes centrets tilbud kan bredes ud til flere børn, og tilgængeligheden kan øges lokalt. Primo 2015 forelægges udvalgene en ny evaluering af centret.
Den systematiske tidlige opsporing af børn med overvægt er i dag forankret hos skolesundhedsplejen, hvor børn med behov kan få et lokalt tilbud om samtaleforløb om forebyggelse af overvægt eller blive henvist til behandling i BørneVægtsCentret. Indsatsen vil blive evalueret i 2016 med henblik på justering af den systematiske tidlige opsporing af børn med overvægt.
Monitorering af børn og unges sundhed
Formålet er at udvikle monitoreringen af børn og unges sundhed og trivsel i Københavns Kommune, med et særskilt fokus på overvægt. Målet er at kunne dokumentere og følgeudviklingen i sundheds-tilstanden hos børn og unge og levere data i en kvalitet og form til brug for den samlede kommune. Sundhedsdata kan anvendes i den sundhedsfremmende indsats på såvel politisk niveau som på lokalt. Indsatsen skal sikre, at arbejdet med børns sundhed tilrettelægges på baggrund af viden om børns sundhed. Forvaltningerne foreslår at indsatsen bliver varig, da det er forvaltningernes vurdering, at behovet vil være varigt.
En tværfaglig bevægelsesindsats for børn i 0 – 8 års alderen med motoriske udfordringer. Forvaltningerne foreslår, at der prioriteres midler til en ny bevægelsesindsats. Indsatsen retter sig mod tidlig opsporing og indsats af børn i daginstitutioner, samt overgangen til 0. klasse, hvor det pædagogiske personale i børnehaver og 0. klasse vil få uddannelse, så de kan spille en aktiv rolle ved bl.a. at bidrage med inkluderende bevægelseslege og til samarbejdet medsundhedsplejen.
Pilotafprøvning af sundhedstjek blev igangsat september 2014 og er et tilbud om sundhedstjek til unge drenge og piger i København (fra 13 år og op), herunder modeller. Formålet med sundhedstjekket er at opspore modeller og andre unge med risikobetonet adfærd i forhold til kost- og motionsvaner og/eller undervægt. Det er planlagt, at indsatsen evalueres i andet halvår af 2015.
3. Forlængelse af igangværende indsats
4. Indsats der er besluttet og som fortsætter
En teenager i familien er forældrearrangementer om teenagere og deres forhold til alkohol og rusmidler.Følgende indsatser blev besluttet frem til 2016 ved sidste udmøntningssag vedrørende Øget Sundhed for Børn. Forvaltningerne foreslår, at disse ikke længere finansieres under Øget Sundhed for Børn:
Amager Fælled Skole som sundhedspædagogisk profilskole er finansieret med 500 t. kr. /år.. Forvaltningerne vurderer, at denne indsats ikke længere bør finansieres under Øget Sundhed for Børn. Børne- og Ungdomsforvaltningen vil i løbet af efteråret anvise finansiering af profilskolen for det resterende skoleår 2014/15 i forbindelse med, at Børne- og Ungdomsudvalget skal tage stilling til sag om skoler med særpræg.
Tackling er et undervisningsmateriale om alkohol. Det har været finansieret med 250 t. kr./år. Skolerne har fået undervisningsmaterialet stillet gratis til rådighed. Efterspørgslen har i de seneste år været meget. Skolerne har budget til undervisningsmateriale og vil selv kunne finansiere dette, såfremt de vil prioritere det.
6. Bevilling udløber
Følgende indsatser blev besluttet for en toårig periode og udløber derfor med udgangen af 2014:
Klar, parat – Bispebjerg - indsats målrettet fysisk inaktive børn i Bispebjerg, som omhandler praksisnær uddannelse om bevægelse og motorik til frontpersonale på fritidshjem/KKFO’er. Forvaltningerne foreslår, at indsatsen ikke finansieres under ØSB efter 2014. De gode erfaringer fra Klar, Parat – Bispebjerg bl.a. med at involvere og forpligte lokale aktører i arbejdet med bevægelse inddrages i den nye bevægelsesindsats i daginstitutioner og indskoling.
Økonomi
Indstillingen medfører ikke yderligere tildeling af midler end den varige bevilling under Øget Sundhed for Børn på 10,7 mio. kr. årligt.
Fra 2016 vil der være 1,047 mio. kr./år, som ikke er prioriteret endnu, og fra 2017 vil der være 1,572 mio. kr./år, som ikke er prioriteret.
Videre proces
Udkast til Københavns Kommunes sundhedspolitik behandles i Børne – og Ungdomsudvalget den 5. november 2014.
Else Sommer Katja Kayser
Beslutning
Indstillingen blev godkendt med bemærkning om at ændre teksten vedrørende ”Pilotafprøvning af sundhedstjek” således at ordet ”modeller” kun indgår med følgende sætning:
”Formålet med sundhedstjekket er at opspore unge med risikobetonet adfærd i forhold til kost- og motionsvaner og/eller undervægt, således har man for eksempel allerede indgået et samarbejde med Danish Fashion Institute (DAFI)vedrørende modeller”.