Indgåelse af aftale med SBS Byfornyelse vedr. Brdr. Soldenfeldts Stiftelse
Indgåelse af aftale med SBS Byfornyelse vedr. Brdr. Soldenfeldts Stiftelse
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde mandag den 23. oktober 2000
8. Indgåelse af aftale med SBS Byfornyelse vedr. Brdr. Soldenfeldts Stiftelse
SOU 358/2000 J.nr. 14/2000
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget som fondsbestyrelse godkender, at der af Brdr. Soldenfeldts stiftelsens midler kan anvendes indtil 100.000,- kr. til omprojektering af det oprindeligt udarbejdede byfornyelsesprojekt.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 23. oktober 2000
Sundheds- og Omsorgsudvalget udsatte sagen til et senere møde.
RESUME
På sit møde den 13. marts 2000 tiltrådte Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundhedsforvaltningens indstilling om at indgå aftale med SBS Byfornyelse om byggesagsadministration vedr. byfornyelsesprojektet for Soldenfeldts Stiftelse.
Det udarbejdede projekt af SBS Byfornyelse er efterfølgende blevet kasseret af Boligkommissionen, da projektet fortsat opretholder bygningen som korridorejendom.
Det vil derfor være nødvendigt at ændre projektet i overensstemmelse med Boligkommissionens krav, og i den forbindelse give SBS sikkerhed for, at de indtil 100.000,- kr. til ekstern teknisk bistand vil kunne blive refunderet såfremt det mod forventning skulle vise sig, at projektet i omarbejdet form ej heller vil kunne realiseres.