Folkesundhedsplan for Københavns Kommune

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 23. oktober 2000

11. Folkesundhedsplan for Københavns Kommune

SOU 282/2000 J.nr. 79/98

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, at Borgerrepræsentationen tilslutter sig de strategier, overordnede mål og indsatsmål for folkesundhedsarbejdet i de kommende 5 år, som er beskrevet i denne indstilling.

at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, at de respektive forvaltninger udarbejder handleplaner for hvert af indsatsområderne til godkendelse af de ansvarlige udvalg.

På baggrund af høringsproces, svar og udvalgets drøftelser heraf, indstiller Sundhedsforvaltningen, at der udelukkende tages stilling til den overordnede ramme for de kommende 5 års folkesundhedsarbejde i Københavns Kommune i form af strategier, overordnede mål og indsatsmål.

Den overordnede ramme siger ikke noget om, hvordan indsatserne konkret skal tilrettelægges, men tanken er, at der udarbejdes handleplaner for hvert af indsatsområderne, når rammerne for arbejdet er vedtaget. Det foreslås, at de enkelte handleplaner efterfølgende godkendes af de ansvarlige politiske udvalg.

Sundheds- og Omsorgsudvalget har på møderne den 4. og 11. oktober 1999 besluttet en række korrektioner i forhold til Sundhedsforvaltningens udkast til Folkesundhedsplanen 2000 – 2004 og har på den baggrund sendt høringsforslaget til folkesundhedsplan til høring frem til februar 2000 blandt borgere, interessenter og politiske udvalg (Se bilag 1). På baggrund af høringsfasen og udvalgets drøftelser på møderne den 28. marts og 10. april 2000 er der udarbejdet en fornyet indstilling samt et plandokument: Folkesundhed i København 2000 – 2004 som danner basis for det fremtidige folkesundhedsarbejde i Københavns Kommune.

Plandokumentet: Folkesundhed i København 2000 – 2004 beskæftiger sig samlet med i alt 13 forskellige arenaer, temaer og målgrupper. Indenfor hvert af områderne foreslås en række indsatser, som alle har det formål at forbedre folkesundheden blandt københavnerne.

Plandokumentet: Folkesundhed i København 2000 – 2004 er samlet set bygget op om:

• Strategier
• Overordnede mål
• Indsatsmål

Sammenhængen mellem strategierne, de overordnede mål og indsatsmålene er illustreret i nedenstående figur:

Figur: Overordnet ramme for folkesundhedsarbejdet 2000 – 2004 i København

De forslåede strategier, mål og indsatsmål udgør tilsammen en overordnet ramme for det fremtidige arbejde med at forbedre folkesundheden. Tanken er, at der skal udarbejdes handleplaner efterfølgende indenfor hvert af de forslåede indsatsområder. Handleplanerne skal indeholde konkrete forslag til indsatser og aktiviteter. Sund By-styregruppen vil koordinere, at de enkelte handleplaner udarbejdes i et samarbejde på tværs af de enkelte forvaltninger.

På baggrund af høringsproces, svar og udvalgets drøftelser heraf indstilles, at der politisk udelukkende tages stilling til den overordnede ramme for folkesundhedsarbejdet i Københavns Kommune bestående af strategier, mål og de specifikke indsatsområder, der skal indgå i folkesundhedsarbejdet i de kommende 5 år. Det foreslås, at handleplanerne efterfølgende forelægges for de enkelte udvalg til beslutning om den konkrete udmøntning af folkesundhedsarbejdet.

Strategier

• Fra forebyggelse til folkesundhed
• Brug af forskellige metoder til forskellige mennesker
• Dialog med borgerne
• Evaluering – fokus på kvalitet og dokumentation.

A) Fra forebyggelse til folkesundhed

Når ordet forebyggelse bliver brugt, er afgrænsningen forholdsvis snæver. Ordet sætter fokus på at forebygge eller undgå, at sygdom opstår. Ordet folkesundhed sætter en bredere ramme op for, hvad sundhed er. Her bliver forudsætninger for sundhed også interessante. Det kan for eksempel være boligforhold, trafik, grønne områder og økonomiske forudsætninger for at kunne leve sundt.

B) Brug af forskellige metoder til forskellige mennesker

Der bliver brugt en række forskellige metoder og virkemidler i arbejdet med folkesundhed på landsplan og i Købehavns Kommune. De kan opdeles i tre kategorier:

• Oplysning og information
• Individuelle tilbud
• Støttende miljøer

Oplysning og information skal give borgerne almen information om sundheden. For at nå så mange grupper i befolkningen som muligt er det dog vigtigt at anvende andre metoder end oplysning og information. Især når der er fokus på uligheden i sundheden.

Individuelle tilbud om konkret støtte til at ændre sundhedsadfærd er et muligt supplement til information. Der er videnskabeligt belæg for, at man kan opnå stor effekt, hvis man kombinerer information med sådanne tilbud. Metoderne bliver brugt i stort omfang i Københavns Kommune for eksempel gennem Sund By-butikkerne og Center for Rygeafvænning.

Støttende miljøer kan medvirke til at understøtte borgernes sundhedsvaner. Eksempler er alkoholpolitikker på arbejdspladser og rygepolitikker i daginstitutioner og skoler.

C) Dialog med borgerne

Borgernes holdninger og værdier spiller en stor rolle for, hvordan der kan arbejdes med folkesundheden. Der er ikke nok viden om borgernes holdninger og værdier. Derfor er det vigtigt, at der bliver indsamlet mere viden på området.

Der er også behov for at udvikle metoder til at inddrage borgerne, så de er med til at udvikle og målrette tilbudene.

D) Evaluering – fokus på kvalitet og dokumentation

Evaluering af aktiviteter og indsatser er en nødvendig strategi for at kunne målrette folkesundhedsarbejdet.

Samtlige forvaltninger i Københavns Kommune har en del af ansvaret for at føre plandokumentet: Folkesundhed i København 2000 – 2004 ud i livet i form af handleplaner, og det betyder, at implementering og evaluering bliver en udfordring. Derfor er målet, at alle de forvaltninger, der er involveret i arbejdet, skal følge op og evaluere deres indsats.

Overordnede mål

Folkesundhedsarbejdet i København er på mange områder nået til et stadie, hvor det ikke alene handler om at sætte aktiviteter i gang. Nu handler det snarere om at stille skarpt på de mål, vi ønsker at nå. Derfor skal der arbejdes med målene for indsatsen – uanset hvor de er forankret. De overordnede mål, mål og indsatsmål, der er ridset op i plandokumentet: Folkesundhed i København 2000 – 2004 er første skridt på vejen.

Målene er et vigtigt styringsredskab og danner rammerne for folkesundhedsarbejdet de næste fem år, og de danner således grundlaget for arbejdet med folkesundheden i de enkelte forvaltninger, H:S og forsøgsbydelene. I plandokumentet: Folkesundhed i København 2000 - 2004 er der udelukkende angivet eksempler på, hvordan indsatserne konkret kan føres ud i livet, da dette vil blive taget op i forbindelse med handleplanerne. Målene er opdelt i:

• Overordnede mål, som angiver den overordnede ramme for indsatsen
• Indsatsmål i forhold til de enkelte temaer, arenaer og målgrupper

Der foreslås følgende overordnede mål for folkesundhedsarbejdet i Københavns Kommune:

De overordnede mål for folkesundhedsarbejdet skal sætte rammerne for indsatsen i kommunen.

Borgerne har ret til behandling, og på samme måde bør borgerne også have ret til en forebyggende indsats, hvor der er en dokumenteret effekt – altså modtage de forebyggende tilbud, der virker. Så hvis der eksisterer viden om, at en forebyggende indsats har effekt, indebærer målet, at der også er en etisk forpligtelse til at tilbyde borgerne denne indsats.

Middellevetiden i København ligger under landsgennemsnittet. Og da der generelt set er en lav middellevetid i Danmark – i forhold til de lande som vi normalt sammenligner os med – er en øget middellevetid en betydelig udfordring. Men det er vigtigt, at middellevetiden øges – derfor skal der sættes ind i forhold til den overdødelighed, der er i de midaldrende generationer. Det handler med andre ord ikke om at få alle borgerne til at leve et par år mere og dermed blive ældre. Derimod skal de borgere, der dør for tidligt af forskellige sygdomme, leve længere. Det handler eksempelvis om de borgere, der dør som 50-årig af alkoholbetingede sygdomme, rygning eller overvægt – altså de livsstilbetingede sygdomme.

Den sociale ulighed i befolkningens sundhed handler om, at borgernes sundhed også er betinget af faktorer som økonomi, job og uddannelse. Det indebærer, at sundhed ikke er lige fordelt, men at der er nogle sociale forhold, der medvirker til at skabe en ulighed. Og uligheden kan siges at være uretfærdig. Eksempelvis viser undersøgelser at ufaglærte har en dårligere sundhedstilstand end dem med en længerevarende uddannelse. Der skal blandt andet sættes ind over for unge og ældre, og indsatsen i sundhedsvæsenet skal være koncentreret om udvikling af metoder, der er rettet mod at fremme sunde vaner hos københavnerne.

Der er et stort behov for at måle, om indsatsen er, som den skal være. Derfor foreslås det, at der bliver udviklet et sundhedsregnskab, der gør status på forskellige forhold som påvirker borgernes sundhedstilstand. Formålet med regnskabet er at forbedre kommunens samlede indsats på sundhedsområdet.

Der er behov for en styrket indsats, hvis københavnernes sundhed skal forbedres. Og her kan sundhed kobles med livskvalitet. Sundhed skal nemlig ikke alene ses i forhold til, om man er syg eller ej –livskvalitet er også, hvad den enkelte oplever. Livskvalitet er meget individuelt bestemt og tager blandt andet udgangspunkt i den enkeltes holdninger og værdier. Koblingen mellem de to begreber sker, fordi borgernes egen opfattelse, af hvad sundhed er, har en afgørende betydning.

Indsatsen skal derfor tage udgangspunkt i det enkelte individ, og det kræver, at kommunen går i dialog med borgeren.

Hvis arbejdet med folkesundheden skal have en effekt, er det nødvendigt, at folkesundheden bliver tænkt ind i alle de forhold, hvor det har relevans. Og det er mange steder.

Folkesundhedsbegrebet skal derfor afspejle sig i kommunens generelle planlægning. Det betyder, at der skal indgå strategiske overvejelser, der knytter sig til de overordnede mål i plandokumentet: Folkesundhed i København 2000 - 2004, når de forskellige indsatser skal tilrettelægges – i de enkelte forvaltninger, H:S og forsøgsbydelene.

Indsatsmål

Der kan være flere forskellige indfaldsvinkler til folkesundhedsarbejde. For at gøre folkesundhedsarbejdet mere konkret er indsatsområderne delt op i arenaer, temaer og målgrupper. At tænke i arenaer, temaer og målgrupper er ligeledes en metode til at fokusere mere præcist på borgerne og deres behov. Der er i plandokumentet: Folkesundhed 2000 - 2004 formuleret indsatsmål i forhold til de enkelte arenaer, temaer og målgrupper.

Arenaer

For at arbejdet med folkesundhed kan fungere, er det væsentligt, at det tænkes ind de steder, hvor borgerne naturligt kommer. Og der er mange forskellige arenaer, hvor borgerne allerede i dag møder det offentlige, og hvor det er relevant at sætte fokus på sundhed. De valgte arenaer er sundhedsvæsenet, arbejdspladsen, byens rum, skolen, dagpasningstilbud og lokalområder.

Der foreslås følgende indsatsmål for arenaerne:

I de forebyggende og sundhedsfremmende indsatser er det vigtigt, at der bliver fokuseret på de forskellige sundhedsproblemer, der er forårsaget af forskellige livsstilsfænomener. Disse livsstilsfænomener bliver også kaldt temaer – og det drejer sig om tobak, alkohol, kost og motion. I forhold til temaerne er der også behov for at gøre en sundhedsfremmende og forebyggende indsats. I regeringens folkesundhedsprogram blev temaerne nævnt som nogle af de væsentligste faktorer, der bidrog til danskernes lave middellevetid i forhold til resten af Europa.

Der foreslås følgende indsatsmål for temaerne:

Med målgrupperne tænkes der på en specifik borgergruppe med særlige behov eller en gruppe med en bestemt alder, køn, uddannelse eller indtægt. Når der bliver fokuseret på målgrupper, bliver der taget udgangspunkt i målgruppens specifikke situation. Formålet er, at iværksætte indsatser, der er målrettet gruppens behov. De valgte målgrupper er unge, ældre og etniske minoriteter.

Der foreslås følgende indsatsmål for målgrupperne:

Der er i det foregående foreslået overordnede mål og indsatsmål. Men de siger ikke noget om, hvordan indsatsen konkret skal tilrettelægges. De giver snarere nogle rammer for, hvad der skal være i fokus. På nogle områder er indsatsmålene ret konkrete, men på andre er de mere generelle. Derfor skal indsatsmålene konkretiseres. Forslaget er derfor, at der efterfølgende bliver udarbejdet handleplaner på de enkelte områder. Så handleplanerne bliver de konkrete planer for, hvordan indsatsmålene skal føres ud i livet og hvornår.

Handleplanen er som udgangspunkt et meget konkret arbejdsværktøj, der udtrykker, hvilke aktiviteter der gennemføres hvornår, af hvem og i hvilket omfang.

Sund By styregruppen koordinerer, at de enkelte handleplaner for hver af indsatsområderne udarbejdes i et samarbejde på tværs af de relevante forvaltninger, og forelægges de ansvarlige politiske udvalg efterfølgende.

For at følge op på indsatsen bør der også blive udarbejdet årlige statusrapporter, der samler op på handleplanen. En evaluering midtvejs i forløbet kan bruges til at justere og videreudvikle indsatsen. Sund By styregruppen udarbejder denne status ved udgangen af 2002. Den kan gøre status på plandokumentet: Folkesundhed i København 2000 - 2004 og bruges til at se, hvilke mål der er opfyldt. Når planen udløber i 2004 bør det samlede forløb evalueres eksternt.

Økonomi

I plandokumentet: Folkesundhed 2000 – 2004 er der ikke angivet økonomi i forhold til de enkelte indsatsområder. Det skyldes, at det har været forudsat, at økonomiske udgifter i forbindelse med folkesundhedsarbejdet prioriteres som led i kommunens årlige budgetlægning.

Høringen

Se vedlagte bilag

Bilag

Plandokumentet: Folkesundhed i København 2000 - 2004 (Udsendt med dagsordenen for mødet den 4. oktober 1999. Ekstra eksemplarer kan rekvireres i Sekretariatet)

De indkomne høringsvar til Høringsforslag til Folkesundhedsplan for København 2000. (Udsendt med dagsordenen for mødet hhv. den 21. februar og den 28. marts 2000.)

Ib Haurum

/Jens Egsgaard