Fremtidig arbejdsmiljørådgivning i Sundhedsforvaltningen
Fremtidig arbejdsmiljørådgivning i Sundhedsforvaltningen
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 23. september 2004
6. Fremtidig arbejdsmiljørådgivning i Sundhedsforvaltningen
SOU 118/2004 J.nr. 2/2003
INDSTILLING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter Sundhedsforvaltningens plan for fortsat arbejdsmiljørådgivning.
RESUME
Der er vedtaget en reform af arbejdsmiljøloven, som træder i kraft den 1. januar 2005. Indstilling om reformen og de mulige konsekvenser for Sundhedsforvaltningen blev forelagt for Sundheds- og Omsorgsudvalget på mødet den 19. august 2004.
Økonomiforvaltningen har tilrettelagt en proces, hvor forvaltningerne er bedt om at forholde sig til den fremtidige arbejdsmiljørådgivning i "en verden uden BST". Forvaltningerne skal melde tilbage til Økonomiforvaltningen, om de ser behov for og ønsker en fælles arbejdsmiljøenhed for hele Københavns Kommune, og i givet fald, hvilke opgaver den skal have. Det økonomiske grundlag for en fælles enhed er ikke meldt ud.
På baggrund af tilbagemeldingerne fra forvaltningerne vil Økonomiforvaltningen forelægge en indstilling til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om den fremtidige arbejdsmiljørådgivning. Økonomiforvaltningen sender indstillingen i høring i forvaltningerne med frist ca. 1. november 2004 og indstilling vil blive forelagt for Sundheds- og Omsorgsudvalget på mødet den 21. oktober 2004. Drøftelsen af nærværende indstilling vil være retningsgivende for forvaltningens indstilling til Sundheds- og Omsorgsudvalget den 21.oktober 2004.
Arbejdsmiljøreformen betyder en udfasning af BST for de fleste af Sundhedsforvaltningens arbejdspladser allerede medio 2005. Det er derfor nødvendigt at tilrettelægge andre muligheder for rådgivning. Sundhedsforvaltningens finder, at der fortsat er behov for konkret rådgivning og forebyggelse på arbejdsmiljøområdet.
Rådgivningsbehovet forsvinder ikke med arbejdsmiljøreformen. Det kan tvært imod i en periode blive intensiveret på grund af screeningerne. Hjemmeplejen og plejehjemmene screenes første halvår 2005.
Sundhedsforvaltning mener, at de resterende ressourcer i BST efter udfasningen også fremover bør anvendes på rådgivning og forebyggelse. De brancher og arbejdspladser, der har de største arbejdsmiljørisici og dermed rådgivningsbehov, skal fortsat have mulighed for rådgivning. Sundhedsforvaltningen mener, at fremtidige arbejdsmiljørådgivning skal organiseres internt i forvaltningen. Derfor indstiller Sundhedsforvaltningen, at BST-ressourcerne, efter udfasningen, fordeles mellem forvaltningerne efter antallet af nuværende BST-pligtige, og øremærkes til forebyggelse og konkret rådgivning.
Denne fordelingsnøgle sikrer, at det er de risicibetonede brancher, der får udbytte af ressourcerne.
Sundhedsforvaltningen bakker også op om en mindre fælles arbejdsmiljøenhed for Københavns Kommune, som skal varetage de tværgående opgaver og arbejdsmiljøpolitik for hele Københavns Kommune, men ikke at denne bør finansieres af BST's budget.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Der er vedtaget en arbejdsmiljøreform, som træder i kraft 1. januar 2005. Reformen betyder at, Arbejdstilsynet screener alle arbejderpladser, og herudfra vurderer om der skal gennemføre et egentligt tilsyn. Der indføres en Smiley-ordning, som offentliggøres på Arbejdstilsynets hjemmeside, således gøres arbejdsmiljøet til en konkurrenceparameter for virksomhederne. Arbejdstilsynet kan pålægge en virksomhed rådgivningspåbud. BST-pligten udfases, og BST's budget halveres. Der henvises til sagen fra Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 19. august 2004, hvor reformen og dens mulige konsekvenser blev gennemgået.
Økonomiforvaltningen har spurgt forvaltningerne - sikkerhedsledernetværket og kontaktpersonkredsen - om hvordan de forestiller sig arbejdsmiljørådgivningen i "en verden uden BST", om forvaltningerne ser et behov for en fælles arbejdsmiljøenhed og i givet fald hvilke opgaver den skal løse. Nedenfor redegøres for Sundhedsforvaltningen indstilling til den fremtidige arbejdsmiljørådgivning.
Sundhedsforvaltningens arbejdspladser har fortsat et rådgivningsbehov
Sundhedsforvaltningens arbejdspladser har fortsat et rådgivningsbehov. Screeningsordningen med Smiley's vil endda i de næste år kunne betyde et større rådgivningsbehov.
Det er vigtigt at sikre arbejdspladserne en mulighed for rådgivning også i fremtiden. I Sundhedsforvaltningen er der især behov for at have fokus på ergonomi, psykisk arbejdsmiljø/trivsel, sygefravær og indretning af arbejdspladserne. Endvidere er der behov for at understøtte arbejdspladserne med systematik, struktur og planlægning i arbejdsmiljøarbejdet. Endvidere har Sundhedsforvaltningen behov for et vedvarende fokus på arbejdsskader og nedslidning.
Arbejdstilsynet vil i screeningsbesøgene lægge vægt på:
- Virksomhedens egen indsats, det vil sige at sikkerhedsorganisationen er på plads og fungerer, at der er gennemført APV, at sikkerhedsorganisationen er uddannet
- Det materielle arbejdsmiljø, med et fokus på ensidigt gentaget arbejde, tunge løft, ulykker og skader, ulykker, psykisk arbejdsmiljø m.m.
BST's ressourcer bør ikke falde væk med udfasningen, men allokeres til forvaltningernes arbejdsmiljøarbejde
Sundhedsforvaltningen har i sin tilbagemelding til Økonomiforvaltningen, lagt vægt på, at de resterende ressourcer i BST også i fremtiden skal anvendes til rådgivning. Sundhedsforvaltningen mener, at de resterende BST ressourcer skal fordeles til forvaltningerne efter andelen af BST-pligtige, fordi netop disse arbejdspladser mister et rådgivningstilbud.
Sundhedsforvaltningen lægger vægt på, at den fremtidige rådgivning skal ske internt i forvaltningerne. Begrundelsen for at den fremtidige arbejdsmiljørådgivning skal organiseres internt i Sundhedsforvaltningen er flere.
For det første vil der i fremtiden ikke blive sondret mellem BST-pligtige og ikke-pligtige brancher. Det betyder, at en fælles enhed med færre ressourcer formodentligt vil skulle betjene flere kunder. Det er vigtigt, at ressourcerne fordeles til de brancher og arbejdsområder, som er sæ rligt risikobetonede. Det er for Sundhedsforvaltningens vedkommende især hjemmepleje, plejehjem og køkkenområdet, og disse brancher er i dag BST-pligtige. BST-pligten i en given branche er netop begrundet i en vurdering af branchens særlige arbejdsmiljørisici, og derfor er BST-pligten en relevant nøgle at fordele ressourcerne efter.
Sundhedsforvaltningen mener, at de resterende ressourcer i BST fortsat skal anvendes til rådgivning. Sundhedsforvaltningen er i dag den største kunde i BST, dækkende 50% af de BST-tilsluttede. I Sundhedsforvaltningen er næsten alle arbejdspladser tilsluttet.
For det andet mener Sundhedsforvaltningen, at det er vigtigt at arbejdsmiljørådgivning i højere grad skal hægtes op på ledelsessystemet. Det er ledelsens ansvar at sikre og arbejde for et godt arbejdsmiljø, og derfor skal arbejdsmiljørådgivning og arbejdet med ledelsesudvikling og attraktiv arbejdsplads hænge tæt sammen. Det hensyn vil lettere kunne tages i en intern rådgivning end i en fælles enhed.
For det tredje har Sundhedsforvaltningen allerede nogle aktiviteter på arbejdsmiljøområdet, SYFO, Rygskolen og projekt "Hjemmeplejens arbejdsmiljø", som kan danne basis for en intern rådgivning. Etableringen af en intern rådgivning vil også kunne styrke disse mindre enheder.
Det er efter Sundhedsforvaltningens opfattelse vigtigt, at de resterende ressourcer i BST fortsat anvendes til konkret rådgivning i de enkelte forvaltninger, og at forvaltningerne fuldt ud kan målrette brugen af ressourcerne til deres aktuelle arbejdsmiljøproblemer.
Såfremt Sundhedsforvaltningen ikke kan rådgive arbejdspladserne tilstrækkeligt, kan det medføre gule eller røde Smiley´s samt rådgivningspåbud. Det betyder en ekstra omkostning til rådgivningspåbud.
Arbejdstilsynet har skønnet over udgifterne til rådgivningspåbud. Det er et usikkert skøn, og udgifterne til rådgivningspåbud kan blive både større og mindre.
Arbejdstilsynets skøn over udgifter til rådgivningspåbud
mio. kr. 2004 niveau.
2005 | 2006 | 2007 | 2008 | |
Amter | 13 | 3 | 3 | 2 |
kommuner | 40 | 17 | 17 | 10 |
I alt | 53 | 20 | 20 | 12 |
Arbejdstilsynet skønner, at de samlede rådgivningsudgifter i 2005 kan udgøre 53 mio. kr. for amter og kommuner tilsammen. En tommelfingerregel siger, at Københavns Kommune står for 10 % af disse udgifter, dvs. 5,3 mio. kr., heraf andrager H:S halvdelen. Det vil ud fra Arbejdstilsynets skøn betyde en udgift i 2005 til rådgivningspåbud på 2,65 mio. kr. for Københavns Kommune, hvor Sundhedsforvaltningen i 2005 må anslås at stå for en stor del, fordi det primært er Sundhedsforvaltningens og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens arbejdspladser, der screenes i 2005.
Ud over de økonomiske konsekvenser, påvirker, gule eller røde Smiley´s Sundhedsforvaltningens omdømme som arbejdsplads. På længere sigt kan det betyde, at Sundhedsforvaltningen får et dårligere arbejdsmiljø, og risikerer flere skader og ulykker, samt nedslidning.
Når der er truffet beslutning i Borgerrepræsentationen om den fremtidige arbejdsmiljørådgivning, vil Sundhedsforvaltningen arbejde videre med den konkrete organisering af den interne arbejdsmiljørådgivning.
BST-driften frem til 2008
BST-pligten udfases løbende:
- Senest den 30. juni 2005 er BST-pligten i Sundhedsforvaltningen og store dele af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ophørt.
- Senest den 31. december 2005 er BST-pligten for el- og varmeforsyningen ophørt.
- Senest den 31. december 2006 er BST- pligten for kantiner og køkkener, der ikke er omfattet af ovenstående områder ophørt.
- Senest den 31.december 2008 er BST pligten på kloak-området og værksteder ophørt.
Der skal således drives BST frem til og med 2008, og det resterende BST-budget vil først kunne fordeles fuldt ud mellem forvaltningerne fra 1. januar 2009.
En fælles arbejdsmiljøenhed for hele Københavns Kommune
Sundhedsforvaltningen bifalder i tilbagemeldingen til Økonomiforvaltningen, at der etableres en lille fælles arbejdsmiljøenhed for Københavns Kommune, som skal varetage følgende opgaver:
- Statistik og dokumentation på væsentlige arbejdsmiljødata
- Arbejdsskader
- Arbejdsmiljøuddannelser
- Tværgående videndeling og koordination
- Indkøbsaftaler
- Arbejdsmiljøpolitik for Københavns Kommune
Den fælles enhed skal varetage opgaver, som i dag varetages i BST, Økonomiforvaltningen og Københavns Kommunes Kursuscenter, jf. bilag "Svar til Økonomiforvaltningen om fælles Arbejdsmiljøenhed". Den fælles enhed skal ikke yde konkret rådgivning.
Sundhedsforvaltningen finder det svært at skønne præcist over den fælles enheds størrelse. Der er dog tale om en mindre enhed. Det er Sundhedsforvaltningen opfattelse, at enheden skal finansieres af et fælles budget for Københavns Kommunes, og ikke ud af det resterende BST- budget.
MILJØVURDERING
Der er ingen miljømæssige konsekvenser af indstillingen.
ØKONOMI
De økonomiske rammer for en eventuel fælles arbejdsmiljøenhed for Københavns Kommune er uafklarede. Økonomiforvaltningen har ikke meldt rammer ud herfor endnu.
BST's nettobudget er i 2004 på 13,9 mio. kr. I 2007 har budgetreduktion fuld virkning med 7,3 mio. kr. Det resterende budget er således på 6,6 mio. kr. Det er dette resterende budget, som Sundhedsforvaltningen foreslår fordelt mellem forvaltningerne efter andelen af BST-tilsluttede, hvor Sundhedsforvaltningens andel er ca. halvdelen.
Det resterende budget skal dog bruges til at drive BST frem til og med 2008, og vil derfor ikke kunne fordeles mellem forvaltningerne fuldt ud før efter 2008.
Arbejdstilsynets har skønnet over udgifterne til rådgivningspåbud. Tommelfingerreglen siger, at Københavns Kommune andrager 10% heraf, og eksklusiv H:S betyder det en skønnet udgift for Københavns Kommune på 2,65 mio. kr. i 2005. De fleste af Sundhedsforvaltningens og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens arbejdspladser screenes i 2005, og disse arbejdspladser må forventes at skulle bære størstedelen af de potentielle udgifter til rådgivningspåbud.
HØRING
Ingen.
BILAG
Svar sendt til Økonomiforvaltningen om fælles Arbejdsmiljøenhed.
Ib Haurum
/Helene Runliden