Revisionsdirektoratets beretning om direktoratets virksomhed i 2003
Revisionsdirektoratets beretning om direktoratets virksomhed i 2003
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 23. september 2004
3. Revisionsdirektoratets beretning om direktoratets virksomhed i 2003
SOU 117/2004 J.nr. 26/2004
INDSTILLING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at indstillingen fremsendes som Sundheds- og Omsorgsudvalgets stillingtagen til de dele af Revisionsdirektoratets beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 2003, der angår udvalgets forvaltning.
RESUME
Revisionsdirektoratet har i skrivelse af 9. september 2004 fremsendt beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 2003, og har udbedt sig Sundheds- og Omsorgsudvalgets stillingtagen til den del af beretningen, der angår udvalgets forvaltning. Sundheds- og Omsorgsudvalgets bemærkninger vil blive videresendt til Revisionsudvalget.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets forvaltningsområde er beskrevet i følgende afsnit i beretningen:
- Opfølgning vedrørende økonomistyringen på plejehjemmene (side 162).
- Opfølgning vedrørende IT-anvendelse (YHA-systemet) (side 163).
- Opfølgning vedrørende sagen om Arbejdernes Ligkistemagasin A/S (side 163).
- Beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 2003 på visse dele af det sociale område (folkepension) (side 165).
- Andre sager vedrørende lønområdet (side 188).
- Andre sager vedrørende gennemgang af revisionsprotokollater og –påtegninger for selvejende plejehjem for 2002 (side 192).
De pågældende afsnit i beretningen har alle været behandlet som indstillinger vedrørende revisionsprotokollater i Sundheds- og Omsorgsudvalget. Der er derfor ikke yderligere bemærkninger til de afsnit, der vedrører Sundheds- og Omsorgsudvalgets forvaltningsområder. Der henvises i øvrigt til:
- Behandling af revisionsprotokollat nr. 9/2003 vedrørende regnskab 2003 på visse dele af det sociale område (folkepension) og boligstøtteområdet (boligydelse) på møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 19. august 2004. (SOU 101/2004).
- Behandling af revisionsprotokollat nr. 15/2003 vedrørende Sundhedsforvaltningens regnskab for 2003 på møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 19. august 2004. (SOU 105/2004).
- Behandling af regnskab 2003 på møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 1. april 2004. (SOU 415/2003).
- Behandling af revisionsprotokollat vedrørende Sundhedsforvaltningens regnskab for 2002 – halvårsstatus (SOU 408/2003) på mødet den 26. februar 2004.
SAGSBESKRIVELSE
Der henvises til resuméet.
MILJØVURDERING
Der er ingen miljømæssige konsekvenser af indstillingen.
ØKONOMI
Ingen økonomiske konsekvenser.
HØRING
Ingen.
BILAG
Beretning vedrørende revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 2003 er udleveret af Borgerrepræsentationens Sekretariat.
Ib Haurum
/
Lars Matthiesen