Etablering af Center for Lungesygdomme - Kbh

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller overfor Sundheds- og Omsorgsudvalget,

1. at udvalget drøfter forslag til styrkelse af indsatser for borgere med lungesygdomme.
2. at udvalget godkender, at forvaltningen, på baggrund af drøftelsen, udarbejder budgetforslag til budget 2021.

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte den 25. april 2019 den overordnede ramme for fremtidens lungeindsats i København, herunder at indsatser indenfor KOL og evt. andre lungesygdomme på sigt skal samles i et stærkt fagligt center. Udvalget besluttede samtidig, at forvaltningen skulle vende tilbage med et forslag til den fremtidige organisering af lungeindsatsen.

Forvaltningen har analyseret behovet for en styrket kommunal rehabiliteringsindsats for borgere, der lever med lungesygdomme. Der har i analysen været fokus på:

1. det sundhedsfaglige belæg for indsatser, fokusområder samt afgrænsningen af den relevante målgruppe for kommunal lungerehabilitering,
2. allerede eksisterende tilbud til københavnere, der lever med lungesygdomme,
3. de udfordringer, borgere med lungesygdomme oplever som følge af deres sygdom.

Forvaltningen foreslår på baggrund af den gennemførte research, at der etableres en styrket indsats på lungeområdet, som rummer flere borgere med KOL, samt udvides til at inkludere voksne med astma samt børn med astma og deres familier.

I det følgende skitseres målgrupper, deres rehabiliteringsbehov samt et forslag til organisering af en styrket indsats på lungeområdet.

Løsning

Etisk Råd peger i en rapport fra 2018 på, at lungesygdommen KOL er et af de mest underprioriterede områder i det danske sundhedsvæsen. Det samme gælder for astma, som mangler bevågenhed i forhold til hvor mange borgere, der har astma, og hvor mange børn og voksnes livskvalitet, som i højere grad end nødvendigt, er påvirket negativt af deres sygdom. Borgere med astma tilbydes i dag ikke-forebyggende indsatser.

Den Nationale Lungesatsning fra 2015 peger på, at flere opgaver indenfor lungesygdomme fremover flyttes fra hospitalerne til almen praksis, og det forventes derfor, at kommunerne i de kommende år, vil få henvist flere og svagere borgere med lungesygdomme.

KOL

17.700 voksne københavnere har KOL og antallet forventes at stige med 30-40 % frem mod 2030. Det er hyppigst personer med kort uddannelse og lav indkomst der rammes af sygdommen og KOL er den sygdom, der bidrager mest til den samlede ulighed i sygelighed og dødelighed i Danmark. Danmark har europarekord i dødsfald som følge af KOL, som er den hyppigste enkeltårsag til akutte indlæggelser, og hvor genindlæggelsesraten er på 20 % indenfor den første måned efter udskrivelse. Til sammenligning er genindlæggelsesraten i hovedstaden 12 % generelt for akutte somatiske lidelser.

Det primære sigte med en styrkelse af lungeområdet vil være at bidrage til at reducere den sociale ulighed i sundhed og forbedre borgernes livskvalitet ved at understøtte borgerne i at leve et godt liv med KOL og i højere grad end i dag, bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Herudover er sigtet at reducere de mange hospitalsindlæggelser og genindlæggelser, som borgere med KOL oplever. Dette fokus vil både kunne øge borgernes livskvalitet, og for denne gruppe reducere den kommunale medfinansiering af indlæggelser.

I dag henvises ca. 565 borgere med KOL årligt til rehabilitering i København. En styrkelse af indsatsen vil kunne hjælpe en større andel af Københavns borgere. Rehabiliteringsforløbene kan endvidere videreudvikles, så der kommer endnu mere fokus på borgernes mentale sundhed og fastholdelse af effekt efter forløbets afslutning.

Indsatsen til borgere med KOL er i dag midlertidigt samlet fra fem adresser til Enhed for KOL på Nørrebro. Forløbene følger Region Hovedstadens forløbsprogram for KOL.          

Astma

Astma er den hyppigst forekommende børnesygdom og årsag til flest indlæggelser på de pædiatriske afdelinger. Hvert tiende skolebarn har astma og ca. 30.000 voksne københavnere lever med astma. Af de kroniske sygdomme indenfor lungeområdet er astma den næst hyppigste årsag til indlæggelse blandt voksne. Forekomsten af astma er 50 % højere blandt borgere med ingen eller kort uddannelse, og det er også den gruppe, der har sværest ved at mestre sygdommen og ikke tager den forebyggende medicin. Dette fører til dårligere astmakontrol og flere indlæggelser. Konsekvenserne af astma kan være dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet, mere sygefravær fra både skole og arbejde, nedsat livskvalitet og nedsat fysisk formåen, øget træthed og eksklusion fra fællesskaber. Indlæggelser samt dårlig trivsel, tilknytning til arbejdsmarkedet med videre betyder forringet livskvalitet for den enkelte borger, men det medfører også væsentlige omkostninger for samfundet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der tilbydes kommunale forebyggende indsatser til børn, og at voksne med astma følger de generelle anbefalinger om forebyggende indsatser, herunder motion. En velbehandlet astma vil medføre, at størstedelen af borgerne vil kunne leve deres liv uden større begrænsninger og blive symptomfri.

En styrket indsats på lungeområdet i København vil kunne hjælpe de borgere med astma, hvis livskvalitet i dag er begrænset af deres sygdom.

Målgruppens behov er forebyggende indsatser med fokus på mestring af sygdom og fysisk aktivitet. Målgruppen vil være børn mellem 6-12 år, samt deres familier, og voksne med astma. Indsatsen kan på sigt udvides til unge.

Styrkelse af lungeindsatsen i København

Faglig synergi mellem tilbud til borgere med astma og borgere med KOL

KOL og astma er begge obstruktive lungesygdomme, hvor luftvejene er forsnævrede, og symptomerne kan være fx åndenød, hoste, slim i lungerne og træthed. For mange borgere, der lever med disse lungesygdomme, betyder sygdommens symptomer, at de lever et mindre aktivt liv med flere sygdomsperioder, mindre tilknytning til arbejdsmarkedet og dårligere mental sundhed. Borgere med astma og borgere med KOL kan have gavn af de samme rehabiliteringsindsatser og det vurderes derfor, at der kan være en betragtelig faglig synergi ved at samle tilbud til de to målgrupper.

Det skal understreges, at rehabiliteringsmålet for de to målgrupper ikke er ens. For borgere med KOL er målet for en rehabiliteringsindsats at lindre symptomer og stabilisere sygdommen. Målet for borgere med astma er at fjerne symptomer og opnå normal lungefunktion.

Et fagligt stærkt Center for Lungesygdomme

Københavns Kommune har gode erfaringer med at samle indsatser til borgere med en diagnose i stærke faglige centre. København har i dag Center for Kræft og Sundhed i København og Center for Diabetes – Kbh. Med tiltrædelse af indstillingen i april 2019 godkendte Sundheds- og Omsorgsudvalget, at hjerteområdet samles under det nuværende Center for Diabetes – Kbh og etablering af et nyt Center for Mental Sundhed - Kbh. Med behovet for en styrkelse af lungeindsatsen i København, kan etablering af et nyt fagligt center indenfor lungesygdomme være næste skridt. 

Repræsentanter fra hospitaler har i interessentanalysen bekræftet, at en styrkelse af lungeindsatsen vil betyde, at borgere der henvises til et kommunalt lungetilbud, vil opnå øget mestring af sygdom, livskvalitet, fastholdelse på arbejdsmarkedet, bedre trivsel i skolen samt reduktion i antallet af indlæggelser, genindlæggelser og ambulante besøg. Endvidere vil indsatsen kunne bidrage til at mindske den sociale ulighed i sundhed indenfor KOL og astma.

Hvis Københavns Kommune opretter et specialiseret kommunalt Center for Lungesygdomme, vil kommunen være de første på området og centret kan, afhængigt af den økonomisk vedtagne ramme, blive et fyrtårn, som kan bane vejen for nye innovative løsninger og bedre behandling til borgere med KOL og astma.

Et Center for Lungesygdomme vil kunne udvikle indsatsen indenfor en række af de fokusområder, som analysen af området har udpeget (se bilag 1 for uddybning):

• Mere nærhed og individuelt tilpassede forløb i hele København
• Frivillighed og netværksdannelse
• Fokus på mental sundhed i tæt samarbejde med Center for Mental Sundhed - Kbh
• Fokus på at afbøde de sociale konsekvenser af en lungesygdom
• Tidlig opsporing
• Vidensfunktion.

En organisatorisk samling af forløbene i ét center vil skabe rammerne for at øge kvaliteten af indsatserne og muligheden for at udvikle nye tiltag centralt. Samtidig kan centret sikre lokale indsatser tæt på borgerne, bl.a. ved at være tilstede med tilbud lokalt i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen og gennem samarbejde med frivillige foreninger med fysisk placering i centret fx Lungeforeningen. Der kan også etableres netværk med fokus på sociale fællesskaber, gerne i samarbejde med frivillige, og hjemmebesøg til de mest udsatte borgere. I samarbejde med Center for Mental Sundhed kan der udvikles indsatser til de mest sårbare borgere, da borgere med KOL og astma i højere grad end resten af befolkningen oplever psykiske udfordringer. Samtidig vil centret kunne udbygges til at kunne hjælpe med at løse sociale forhold, som belaster borgeren, og som kan være en barriere for at opnå effekt af en rehabiliterende- og forebyggende indsats.

Enhed for KOL tilbyder telemedicinsk hjemmemonitorering pr. 1. dec. 2020 (Økonomiaftale, 2016), hvor et særligt fokus vil være på de borgere, der har svært ved at møde fysisk op i centret. Tele-indsatsen vil, som en del af et Center for Lungesygdomme, kunne udvides til en større målgruppe og med en udvidet indsats med mulighed for fx fysisk træning i grupper, diætist vejledning med videre. Under nedlukningsperioden, grundet Covid-19, har forvaltningen fået nye erfaringer med digitale løsninger og vil arbejde videre med at udvikle kombination af fysiske møder og digitale ydelser.

Økonomi

Enhed for KOL har i dag et budget på 9,4 mio.kr. For at styrke lungeindsatsen, og eventuelt etablere et center, skal der afsættes midler ved budgetforhandlingerne. Forvaltningen vil, afhængig af de politiske drøftelser, udarbejde et budgetnotat om sagen til Budget 2021. 

Videre proces