Temadrøftelse om Røgfrit København 2025

Sundheds- og Omsorgsudvalget forelægges status på arbejdet mod et røgfrit København 2025 som grundlag for en drøftelse af mulighederne for at arbejde med at realisere visionerne i Røgfrit København 2025. Borgerrepræsentationen besluttede samtidig på sit møde den 14. maj 2020 at udvalgshenvise forslaget om at forbyde rygning på offentlige udearealer i Københavns Kommune til Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Udvalget skal her drøfte det videre arbejde med at sikre et røgfrit København.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager status på Røgfrit København 2025 til efterretning,
2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter, om der skal igangsættes yderligere politiske initiativer under Røgfri København 2025
3. at Sundheds- og Omsorgsudvalget træffer beslutning om, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal udarbejde et forslag om røgfrie udearealer, der fremlægges til politisk behandling i efteråret 2020

Problemstilling

Københavns Borgerrepræsentation vedtog i 2012 en vision om et Røgfrit København 2025, hvor børn og unge kan færdes uden at blive generet af tobaksrøg, hvor nye generationer ikke begynder at ryge, og hvor mennesker, som ryger, kan få hjælp og støtte til at blive røgfrie. Målet er at reducere antallet af dagligrygere til maks. 4 %. Ifølge Sundhedsprofilen 2017 ryger 18 % af københavnerne dagligt. En status på Røgfrit København 2025 forelægges her til udvalgets orientering med henblik på drøftelse af, hvordan der skal arbejdes videre med at realisere den politiske vision om et Røgfrit København.

Borgerrepræsentationen besluttede på sit møde den 14. maj 2020 at udvalgshenvise forslaget om at forbyde rygning på offentlige udearealer i Københavns Kommune til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Udvalget skal tage stilling til, om der skal udarbejdes et forslag herom med henblik på en politisk beslutning om røgfri arealer i Københavns Kommune.

Løsning

Rygning er den vigtigste forebyggelige årsag til tab af gode leveår. Hvert år dør ca. 13.600 danskere, svarende til ca. 1.482 københavnere, af en rygerelateret sygdom. 18 % af de voksne københavnere ryger dagligt jævnfør Sundhedsprofilen 2017. I gruppen af rygere er der en overvægt af kortuddannede borgere og borgere udenfor beskæftigelse. Det kræver en målrettet indsats at motivere og rekruttere borgere indenfor disse målgrupper til rygestop.

Det er under visse forudsætninger fortsat forvaltningens vurdering, at Røgfrit København 2025 med målet om maksimalt 4 % dagligrygere kan nås. En vigtig forudsætning er, at der på tværs af kommunen arbejdes målrettet og intensivt med at forebygge rygestart blandt børn og unge, med at hjælpe flere københavnere til at holde op med at ryge gennem dels en bedre rekruttering til rygestoptilbud, dels effektive og attraktive rygestopaktiviteter samt ved at etablere flere røgfri arealer og andre rammer så som røgfri arbejdstid der understøtter røgfrihed. Det er samtidig en afgørende forudsætning for opnåelse af målet, at der på politisk niveau er den fornødne vilje til at realisere visionen om Røgfrit København og træffe beslutninger om rammer for røgfrihed og rygning i byen. Det gælder bl.a. i forhold til røgfri arealer, røgfri idrætsanlæg, røgfri arbejdstid på kommunale arbejdspladser og salg af tobak ved arrangementer, der er støttet af Københavns Kommune. Nationale lovgivningsmæssige rammer som afgifter på og salg af tobak, røgfri skoletid med videre spiller ligeledes ind, og her er det forvaltningens vurdering, at den politiske aftale fra december 2019 om en national handleplan mod børn og unges rygning vil bidrage væsentligt til at styrke det tobaksforebyggende arbejde, særlig blandt børn og unge.

Forvaltningen fremlægger her en kort status for aktiviteterne i de tre spor i visionen. Aktiviteter er baseret på de faglige anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. En mere detaljeret beskrivelse af aktiviteterne findes i bilag 1, 2 og 3. På baggrund af statussen skal udvalget drøfte, om der er behov for at igangsætte yderligere initiativer indenfor Røgfri København.

Et røgfrit København, hvor mennesker, som ryger, kan få hjælp og støtte til at blive røgfri

Der er evidens for, at rygestoprådgivning kombineret med rygestopmedicin er den mest effektive metode til rygestop. Derfor tilbyder forvaltningen et bredt udvalg af gratis, effektive rygestoptilbud inklusiv tilskud til rygestopmedicin. Der er stor ulighed i rygning, og forvaltningen gør derfor en særlig indsats for at nå målgrupper med eksempelvis mange borgere uden for beskæftigelse. Det sker bl.a. gennem de bydækkende enheder og indsatsen i udsatte byområder. 81 % af deltagerne på rygestopkurserne er røgfri, når de har gennemført, og 45 % er fortsat røgfri seks måneder efter. Erfaringen er, at en bred vifte af tilbud får flere til at forsøge og lykkes med et rygestop. I forbindelse med nedlukningen på grund af COVID-19 har forvaltningen udviklet og markedsført et digitalt rygestoptilbud til københavnerne og markedsført muligheden for telefoniske rådgivningsforløb på Stoplinjen.

Forvaltningen vurderer, at kommunen lever op til Sundhedsstyrelsen anbefaling om, at mindst 5 % af kommunens rygere hvert år benytter et rygestoptilbud, svarende til 4.300 københavnere. I 2019 har 2.320 borgere tilmeldt sig et rygestopkursus og 4.826 har benyttet et digitalt eller telefonisk tilbud. Nogle borgere har benyttet flere tilbud. I alt har københavnerne taget imod et rygestoptilbud 7.146 gange i 2019, se bilag 1.

Forvaltningen har i 2019 øget sine aktiviteter for at styrke rekrutteringen til rygestoptilbud. Det drejer sig dels om et samarbejde med Region Hovedstaden om, at hospitalerne systematisk henviser til kommunens rygestoptilbud, dels om indsatsen Røgfri rygepause. Samarbejdet med hospitalerne har bevirket, at antallet af henviste rygere fra hospitalerne er vokset væsentligt. Det forudses, at der kan blive henvist op mod 1.000 borgere fra regionen i løbet af 2020. I januar 2020 lancerede forvaltningen også e-læringssiden www.henvis.nu, der understøtter systematisk henvisning fra praktiserende læger, apoteker og frontpersonale.

Indsatsen "Røgfri rygepause" består af plakater, bannerannoncer, Skodspillet og skodjokes på Facebook, og har til formål at sænke barriererne for rygestop og tilbyde alternativer til rygning. I kampagneugerne har godt 6000 besøgt hjemmesiden og samme antal har klikket på opslag på Facebook. Skodspillet er downloadet knap 2000 gange og har desuden givet en del medieomtale. De to indsatser skal til sammen give flere borgere mod på og succes med et rygestop.

Et røgfrit København, hvor børn og unge ikke begynder at ryge

Det andet spor i Røgfrit København 2025 er en røgfri generation af børn og unge. Indsatsen har fokus på forebyggelse og på at skabe sunde, røgfrie rammer for alle københavnske børn og unge via indsatserne "Røgfri Skoletid" og "Røgfri Ungdomsuddannelse".

Målene i den røgfrie generation er, at

• Ingen børn og unge født efter 2005 begynder at ryge
• Ingen rygere i folkeskolens afgangsklasser i 2020
• Unge rygere ved, at og hvor man kan få hjælp til at holde op med at ryge

Forvaltningen understøtter implementeringen af røgfri skoletid i folkeskolen og gennem kommunens partnerskab med alle ungdomsuddannelser i København understøttes røgfrihed på ungdomsuddannelserne. 

Røgfri skoletid på folkeskoler

Børne- og Ungdomsudvalget traf i august 2018 beslutning om at indføre Røgfri Skoletid på alle københavnske grundskoler og specialskoler fra 1. januar 2019. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har i tæt samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen understøttet skolerne i at implementere beslutningen. Forvaltningen støtter skolerne i at udarbejde principper for Røgfri Skoletid og stiller undervisningsmateriale samt teaterforedrag med efterfølgende workshops for 7. klasses elever til rådighed. Tilbuddene er samlet i kataloget ”På vej mod Røgfri Skoletid”.

Rygevaneundersøgelsen for 2018 viste bl.a., at 5 % af eleverne i 9. klasse i København i gennemsnit røg dagligt. Sundheds- og Omsorgsudvalget blev orienteret om undersøgelsen og resultaterne i juni 2019. Andelen af elever der ryger måles igen i 2021 som en del af Børnesundhedsprofilen.

Partnerskab med ungdomsuddannelser

"Røgfri Ungdomsuddannelse" bygger videre på "Røgfri Skoletid" og er integreret i de partnerskaber, som ungdomsuddannelserne har indgået med kommunen i efteråret 2016. Som led i partnerskaberne kan uddannelserne arbejde med rygepolitikker, røgfri aktiviteter og etablering af røgfri matrikler.

Den nye nationale handleplan mod børn og unges rygning tager initiativ til en bred vifte af indsatser rettet mod at stoppe og forebygge børn og unges rygning. Et af disse initiativer er, at der skal være røgfri skoletid på alle uddannelser med optag af børn og unge under 18 år fra august 2021.

Forvaltningen har derfor udarbejdet en guide til implementering af "Røgfri Skoletid" på ungdomsuddannelserne, som vil blive suppleret med rådgivning og sparring til uddannelserne samt aktiviteter som eksempelvis nudging, sunde pauser og undervisningsmateriale.

Syv ungdomsuddannelser i partnerskabet har besluttet at indføre røgfri skoletid fra sommeren 2020. Alle skoler under Ungdomsskolen har allerede indført røgfri skoletid i forbindelse med Børne- og Ungdomsforvaltningens beslutning om at indføre røgfri skoletid 1. januar 2019

Resultater fra de københavnske ungeprofilundersøgelser i 2017 og 2019 tyder på, at der er sket et fald i andelen af rygere på ungdomsuddannelserne. 25 % af de unge i København angav at de røg dagligt eller ugentligt i 2017, mens tallet kun var 18 % i 2019.

Ungeprofilundersøgelsen 2019 er gennemført blandt 5.359 elever fra 22 ungdomsuddannelser i København. Resultaterne viser, at der i gennemsnit og på tværs af uddannelsestyper er 12 % der ryger cigaretter dagligt. Det er højere end landsgennemsnittet på 8 %. Der er forskel på resultaterne for de forskellige skoletyper. På erhvervsskolerne er der langt flere, der ryger, end på de øvrige uddannelsestyper.

Et røgfrit København, hvor børn og unge kan færdes uden at blive generet af røg

 Røgfrie arealer fremmer en røgfri kultur, fordi børn og unge ikke oplever rygning i hverdagen i forbindelse med skole, kultur- og fritidsaktiviteter eller transport. Røgfri arealer bidrager samtidig til at gøre byen mere attraktiv for københavnere, der ikke ryger, idet de kan opholde sig på udearealerne uden ufrivilligt at blive udsat for tobaksrøg. Dermed sender røgfrie udearealer et signal om, at byen respekterer og har plads til både rygere og ikke-rygere.  

I 2013 blev 125 legepladser røgfrie ved hjælp af humor og venlige henstillinger, i 2015 lykkedes det at påvirke en beslutning om askebægere i byens nye buslæskure, og i 2016 indførte Parken røgfrihed på en del tilskuerpladser bl.a. efter dialog med forvaltningen. Senest har forvaltningen sat fokus på idrætslivet, som er rammen om mange børns fritid. Der er indgået et strategisk samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen om frivillige røgfrie idrætsanlæg. Derudover er der indgået partnerskab med DGI København om røgfri idrætsforeninger

Der er mange arealer og faciliteter, som kan gøres helt eller delvis røgfri af hensyn til børn og unge og det flertal af københavnere, der ikke ryger:

1. Udearealer som kommunen ejer, og hvor kommunen kan forbyde rygning såsom havnebade, udvalgte parker og arealer omkring kommunale bygninger. Der kan etableres røgfrie zoner på sådanne arealer eller omvendt zoner, hvor det er tilladt at ryge.
2. Offentlige udearealer, hvor kommunen ikke kan forbyde rygning, men forsøge at påvirke borgernes adfærd med venlige henstillinger, kommunikation og nudging med videre. Det kan eksempelvis være ved busstoppesteder og områder med mange børn og unge fx tæt på skoler og daginstitutioner.
   .
3. Kommunen kan desuden samarbejde med private aktører om at fremme røgfrihed fx i forbindelse med udeservering ved cafeer og restauranter. Udeservering foregår både på offentlige og private arealer.

De hidtidige erfaringer med etablering af røgfrie udearealer fra bl.a. røgfrie legepladser og partnerskabet med ungdomsuddannelserne viser, at flertallet godt kan se meningen med ikke at ryge synligt foran børn og unge. Mange vil derfor gerne rette sig efter henstillinger om ikke at ryge bestemte steder, også selvom der ikke er tale om forbud i juridisk forstand. En politisk beslutning om flere røgfrie udearealer i København forventes at have en betydelig effekt på, hvor mange børn og unge der begynder at ryge. Samtidig vil det bidrage til realiseringen af København som en grøn og sund by, hvor sunde rammer understøtter københavnernes livskvalitet og muligheder for at leve et godt liv.

Aarhus Byråd har den 15. april 2020 truffet beslutning om et omfattende forbud mod rygning på offentlige arealer i kommunen. Forud for beslutningen er gået en involverende proces, hvor de enkelte forvaltninger har udpeget potentielle røgfrie udearealer, og hvor planerne har været i høring i en bred kreds af interessenter. Tidligere har byrådet bl.a. vedtaget at indføre røgfri arbejdstid for kommunalt ansatte og et forbud mod salg af tobak til kommunalt støttede arrangementer og fra kommunalt ejede og lejede bygninger, se bilag 3.

Det er forvaltningens vurdering, at der er behov for at træffe tilsvarende beslutninger for at minimere synlig rygning i København og for at komme i mål med at realisere visionen. Beslutningerne skal gå på tværs af byen og forvaltningerne og sende et tydeligt signal til borgerne om, at København er en røgfri by. Det kan fx være forbud og henstillinger om ikke at ryge bestemte steder i byrummet, forbud mod salg af tobak fx ved kommunalt støttede arrangementer, røgfri arbejdstid for kommunalt ansatte med mere.   

Sundheds- og Omsorgsudvalget skal drøfte, om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal udarbejde et forslag om røgfrie udearealer, der fremlægges til politisk behandling i Sundheds- og Omsorgsudvalget i efteråret 2020. 

Økonomi

Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser. Aktiviteterne afholdes indenfor bevillingen til Røgfrit København 2025

Videre proces

Afhængigt af Sundheds- og Omsorgsudvalgets drøftelse og stillingtagen vil forvaltningen udarbejde et forslag om røgfrie udearealer, der fremlægges til politisk behandling i efteråret 2020.

Katja Kayser

  /Katrine Schjønning

Indstillingens behandling blev indledt med et oplæg ved Katrine Schjønning, folkesundhedschef, Center for Sundhed og Forebyggelse

Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning, og indstillingens 2. at-punkt blev drøftet.

Indstillingens 3. at-punkt blev forkastet, og der blev dermed gjort op med det af Borgerrepræsentationen af 15. maj 2020 udvalgshenviste medlemsforslag om at udarbejde et forslag til politisk behandling om røgfrie udearealer.