Mødedato: 23.06.2011, kl. 14:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102

Budget 2012 - takster

Se alle bilag
Som led i budgetprocessen skal taksterne for borgernes betaling på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område genberegnes. Samtidigt skal Sundheds- og Omsorgsudvalget som følge af nye regler på området træffe beslutning om, hvorvidt et underskud fra tidligere år, hvor borgerne har betalt for lidt, skal indregnes i taksterne. 

Indstilling og beslutning

Sundheds - og Omsorgsforvaltningen indstiller,
  1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender takstbilag for 2012 (bilag 1), og 
  2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at underskud på taksterne for 2010 indregnes i taksterne for 2012.

Problemstilling

I forbindelse med udvalgets 2. behandling af budget 2012 på mødet den 7. april 2011 lovede Sundheds- og Omsorgsforvaltningen at fremlægge for udvalget de genberegnede takster for 2012 på mødet i juni måned.

Som følge af en ny bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud samt personlig og praktisk hjælp efter servicelovens §§ 79, 83 og 84 (bkg. nr. 668 af 16. juni 2010) ændres principperne for beregningen af takster. Ifølge de nye regler skal et eventuelt overskud (som følge af at borgerne har indbetalt for meget i takster i forhold til de reelle udgifter) indregnes som en reduktion af taksterne senest 2 år efter, at overskuddet er opstået. Mens et underskud (som følge af at borgerne har indbetalt for lidt i takster i forhold til de reelle udgifter omkostninger) kan indregnes som en forøgelse af taksterne senest 2 år efter, at underskuddet er opstået. 

Da den nye bekendtgørelse har virkning fra 2010 skal forskellen mellem taksterne og de reelle udgifter i 2010 efterreguleres i taksterne for 2012. Sundheds- og Omsorgsudvalget skal derfor træffe beslutning om, hvorvidt et eventuelt underskud skal indregnes i taksterne på samme vilkår som et eventuelt overskud.

Løsning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har genberegnet taksterne for generelle tilbud samt for praktisk og personlig hjælp på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område. Genberegningen er sket med udgangspunkt i den ny bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud samt praktisk og personlig hjælp efter servicelovens §§ 79, 83 og 84. Disse takster vedrører vask af beklædning, vask af linned, vinduespolering, toiletartikler, rengøringsartikler samt madservice til hjemmeboende og mad til beboere på plejehjem. På taksterne for madservice og mad til beboere på plejehjem gælder endvidere prislofter på hhv. 47 kr. for en hovedret (madservice med og uden udbringning) og en samlet egenbetaling på maksimalt 3.230 kr. pr. måned for mad til beboere på plejehjem.

Beregningen af takster for 2012
Taksterne er genberegnet på baggrund af de samlede omkostninger i 2010 samt de faktiske og forventede prisstigninger fra 2010 til 2012. Der er flere forhold, der har betydning for taksterne: 
  • Generelle prisstigninger har betydning for alle takster.
  • Arealfordelingen mellem bolig- og fællesareal og servicearealer har betydning for taksterne for husleje, el og varme, rengøringsartikler og vinduespolering.
  • Ændring af princippet om, at alle plejehjemsbeboere betaler for vaskeordning, har betydning for taksterne for vask af beklædning og vask af linned for plejehjemsbeboere.
  • Efterregulering af over- og underskud har potentielt betydning for alle takster.

For nogle takster har genberegningen medført en stigning i taksterne, mens kun taksten for vaskordning på plejehjem er faldet. Faldet i udgifterne vedrørende vaskeordningen på plejehjemmene er konstateret fra 2010, hvorfor det for meget indbetalte skal tilbagebetales over taksterne for 2012. For nedenstående takster medfører genberegningen en væsentlig afvigelse i forhold til taksten for 2011 (tabellen viser den genberegnede takst for 2012 i forhold til taksten for 2011. Forklaringer på ændringerne i taksterne er beskrevet nedenfor tabellen).

 

Takst 2011

 Takst 2012

 Difference

Plejehjem - Obligatoriske, valgfrie ydelser 

Vaskeordning  beklædning og linned
(kr. pr. måned)

332,00 

 261,00

 -71,00

Plejehjem - Ikke obligatoriske, valgfrie ydelser 

Toiletartikler
 (kr. pr. måned)

74,00 

84,00 

 10,00

 Rengøringsartikler
 (kr. pr. måned)

73,00 

 81,00

 8,00

 Vinduespolering
 (kr. pr. måned)

44,00

50,00

6,00

Hjemmeboende borgere - tøjvaskeordning

Hver uge
Enlige (kr. pr. måned)
Par (kr. pr. måned)

174,00
261,00

 178,00
266,00

 4,00
5,00

Hver anden uge
Enlige - max.7 kg. (kr. pr. måned)
Par - max. 10 kg. (kr. pr. måned)

174,00
261,00

178,00
266,00

 4,00
5,00

Hver tredje uge
Enlige - max.7 kg. (kr. pr. måned)
Par - max. 10 kg. (kr. pr. måned)

131,00
197,00

140,00
205,00

9,00
8,00

Hver fjerde uge
Enlige - max.7 kg. (kr. pr. måned)
Par - max. 10 kg. (kr. pr. måned)

88,00
131,00

93,00
137,00

 5,00
6,00

Vaskordning for plejehjemsbeboere:
Faldet i taksterne skyldes, at der er sket en omlægning af vaskeordningen, således at opgaven nu primært varetages af private leverandører, der har mere omkostningseffektive maskiner. Ændringerne i vaskeordningerne er trådt i kraft allerede fra 2010, hvorfor borgerne i dette år har betalt for meget. I taksten for vaskeordningen er der derfor indregnet en efterregulering af overskuddet på vasketaksten i 2010. Eftereguleringen beløber sig til 33 kr. pr. måned pr. modtagere af ydelsen.  

Til og med budget 2011 har taksterne for vaskeordninger for beboere på plejehjem været gældende for såvel beboere på moderniserede som ikke-moderniserede plejehjem udfra et princip om ligebehandling af plejehjemsbeboere. Andelen af moderniserede plejehjem, hvor udgifter til vaskeri er inkluderet i huslejen, vil imidlertid i 2012 nå et niveau, hvor det fremadrettet må anses for rimeligt at friholde beboerne på de moderniserede plejehjem for betalingen. Taksterne for vask af beklædning og linned for plejehjemsbeboere vil derfor fra 2012 og frem kun gælde for plejehjemsbeboere på ikke moderniserede plejehjem.

Ikke obligatoriske, valgfrie ydelser til plejehjemsbeboere:
Stigningen i taksten for toiletartikler skyldes til dels stigende priser og dels ændringer i sortimentet, mens stigningerne i taksterne på rengøringsartikler og vinduespolering, udover den almindelige prisudvikling skyldes, at boligerne er blevet større som følge af moderniseringen af plejeboliger. Fremadrettet forventes taksten at stabilisere sig omkring taksten for 2012.

Tøjvaskeordning for hjemmeboende borgere
Ordningen leveres af private leverandører og udviklingen i taksterne er et udtryk for prisudviklingen hos kommunens leverandører.

Takstændringernes betydning for borgerne
Ændringerne i taksterne betyder, at de hjemmeboende borgere får en højere månedlig udgift på vaskeordningen, der dog højest vil anddrage 9 kr. om måneden, mens beboere på kommunens plejehjem samlet får en lavere månedlig udgift på de ovennævnte ydelser på i alt 47 kr. pr. måned.

Indregning af underskud i taksterne
Genberegningen af taksterne på de valgfrie ydelser viser, at de strukturelle ændringer på plejehjemmene, som udover de almindelige prisstigninger skyldes moderniseringen af plejeboliger, får en effekt på taksterne i 2012. Det forhold, at boligerne er blevet større har været gældende allerede i 2010. Derfor har der været et underskud på taksterne. Indregningen af underskuddet udgør 4 kr. pr. måned for toiletartikler, 3 kr. pr. måned for rengøringsartikler og 2 kr. pr. måned på vinduespolering. Samlet set vil plejehjemsbeboerne dog opleve en samlet nedgang i taksterne på 47 kr. pr. måned fra 2011 til 2012.

Det er Sundheds- og Omsorgsforvaltningens vurdering, at de berørte takster indenfor få år vil stabilisere sig omkring niveauet i 2012. Det er derfor Sundheds- og Omsorgsforvaltningens anbefaling, at underskuddet vedrørende 2010 indregnes i taksterne for 2012.

Økonomi

Genberegningen af taksterne medfører mindreindtægter på i alt 1,8 mio. kr. i forhold til beregningen i forbindelse med 2. behandlingen af budgettet. Men dette afspejler det forhold, at genberegningerne viste lavere omkostninger end tidligere forventet på vask af tøj til plejehjemsbeboere som beskrevet ovenfor. Mindreindtægterne modsvares således af mindreudgifter på området.

Videre proces

Det reviderede takstbilag sendes til orientering til De Københavnske Ældreråd.

 

Det samlede budgetforslag skal førstebehandles i Økonomiudvalget den 23.-24. august 2011 og i Borgerrepræsentationen den 1. og 5. september 2011. Borgerrepræsentationen andenbehandler det samlede budgetforslag den 6. oktober 2011.


                                    Hanne Baastrup


                                                                                        /Carsten Riis

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top