Prioritering af anlægsmåltal i 2020 og 2021
Indstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundhed- og Omsorgsudvalget,
1. at godkende, at Sundheds og Omsorgsforvaltningen i 2020 og 2021 prioriterer at gennemføre de anlægsprojekter, som følger af bilag 1.
2. at godkende, at overførsel af anlægsmåltal fra Sundheds- og Omsorgsudvalget til andre forvaltninger sker i forbindelse med indmelding af de kvartalsvise anlægsoversigter.
Problemstilling
Københavns Kommunes vedtagne budget for anlægsudgifter i 2019 udgør 3,0 mia. kr. som følge af Økonomiaftalen og aftale med KL om fordeling af anlægsmåltal mellem kommunerne.
Dette udgiftsniveau er langt lavere, end Københavns Kommunes forventede udgifter til anlæg i 2019. Hermed er der på tværs af forvaltningerne i Københavns Kommune behov for prioritering af anlægsbudgetterne i 2019, 2020 og 2021.
Økonomiudvalget besluttede den 19. februar 2019 at fastlægge Københavns Kommunes anlægsmåltal for 2020 og 2021. Sundheds- og Omsorgsforvaltning anlægsmåltal blev i den forbindelse fastlagt til 88 mio. kr. (2019 p/l) i 2020 og 2021.
Sundheds- og Omsorgsudvalget forelægges her til godkendelse sag om foreløbig prioritering af forvaltningens anlægssager, hvor måltallet i 2020 og 2021 overholdes.
Løsning
Sundheds- og Omsorgsudvalget (SOU) godkendte den 24. januar sag om ”Prioritering af anlæg i 2019”. I den forbindelse blev følgende principper for prioritering af anlægsprojekter benyttet:
- Anlæg som sikrer plejehjemskapaciteten
- Anlæg, som er ’need to’ for forvaltningens løbende drift.
- Investeringspuljeprojekter.
- Politisk prioriterede projekter.
Samme principper benyttes til prioritering af anlæg i 2020 og 2021, jf. tabel 1.
Prioritering af bruttoanlæg i SUF (1.000 kr. 2019 p/l) |
2020 |
2021 |
1. Sikre plejeboligkapacitet |
10.963 |
6.116 |
2. Need to ift. forvaltningens drift 15.740 |
15.740 |
12.012 |
3. Investeringsforslag fra Investeringspuljen |
11.724 |
6.652 |
4. Politisk prioriterede anlægsprojekter |
49.151 |
63.175 |
I alt |
87.578 |
87.955 |
I prioriteringen af måltallet tages højde for allerede besluttede og igangværende anlægssager samt sager, hvor anlægsbevilling endnu ikke er opnået, men hvor der forventes nødvendige investeringer i 2020 og 2021.
Det sidstnævnte drejer sig om sagerne:
- "Udvidelse af kølekapacitet i Københavns Madservice" samt
- "Etablering af Lægehuse og investering i det nære sundhedsvæsen",
Til sidstnævnte har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) indtil videre har fået tildelt 6,7 mio. kr. fra statens pulje til etablering af lægeklinikker i 2020. Forvaltningen forventer, at det nære sundhedsvæsen prioriteres yderligere i kommunernes rammer for 2020 og 2021, hvorfor det indstilles, at der reserveres måltal til gennemførsel af investeringer i det nære sundhedsvæsen.
Nedenfor foldes de fire kategorier fra tabel 1 ud. I bilag 1 fremgår de konkrete anlægsprojekter, der indstilles til prioritering inden for hver kategori samt en nærmere beskrivelse af de enkelte projekter. Projekter, som indstilles til udskydelse til efter 2021, fremgår af bilag 2.
Ad 1) Anlæg, som sikrer plejeboligkapaciteten
I denne kategori indgår anlægsudgifter som følger af kommunens Moderniseringsplan for plejeboliger. Disse anlægsudgifter indstilles til prioritering, da de medvirker til at sikre tilstrækkelig plejehjemskapacitet og dermed er en forudsætning for overholdelse af den lovbundne plejeboliggaranti. Herudover er medtaget udgifter til projekter, som er nødvendige for gennemførsel af politisk vedtagne strategier for MTO-området og seniorbofællesskaber.
Ad 2) Anlæg, som er ’need to’ for forvaltningens løbende drift
I denne kategori indgår anlægsudgifter, som forvaltningen vurderer nødvendige for at opretholde det eksisterende serviceniveau i forvaltningen samt projekter, hvor forvaltningen er kontraktligt bundet.
Ad 3) Investeringspuljeprojekter, hvor effektiviseringen er realiseret i 2019
I denne kategori indgår investeringer finansieret af kommunens investeringspuljer, hvor der er tilknyttet en effektivisering. Projekterne indstilles til prioritering, således at investeringer, som er en forudsætning for opnåelse af effektiviseringer, gennemføres. Hvis ikke disse projekter finansieres, vil der være behov for at finde nye kompenserende effektiviseringer.
Ad 4) Politisk prioriterede projekter
I denne kategori indgår projekter, som er prioriteret i politiske forhandlinger, som ikke allerede indgår i kategori 1-3.
Det bemærkes, at der i indstillingen vedrørende prioritering af anlæg i 2019 fra den 24. januar 2019 var to kategorier til investeringspulje-projekter opdelt efter, hvornår effektiviseringen blev udmøntet. De inddeling er ikke vurderet relevant i denne indstilling, som prioriterer anlæg over flere år.
Overførsel af anlægsmåltal mellem udvalg
Teknik og Miljøforvaltningen (TMF) er udførende forvaltning i forhold til gennemførsel af dele af projekterne vedrørende ”Øget viden om sundhedsskadelige virkninger af luftforurening” samt "Terapihaver". I denne indstilling prioriteres begge projekter fuldt inden for SUFs anlægsmåltal - idet indsatsen er forankret i SUF. Dermed er gennemførsel af projektet ikke afhængig af prioritering i TMF's måltal. Måltal fra SUF vil teknisk blive overført til TMF i forbindelse med de kvartalsvise anlægsoversigter.
Ligeledes vil der blive overført anlægsmåltal samt budget fra SUF til Økonomiforvaltningen (ØKF) i forbindelse med projekter, som gennemføres af Byggeri København eller Københavns Ejendomme og Indkøb. Dette vedrører "Nyt Center for Diabetes" og eventuelt projektet vedr. "Udvidelse af kølekapacitet i Københavns Madservice", såfremt projektet prioriteres som investeringscase i kommende politiske forhandlinger samt at der opnås enighed med økonomiforvaltningen om denne arbejdsdeling.
Økonomi
Indstillingen har ingen direkte økonomiske konsekvenser. Overholdelse af forvaltningens anlægsmåltal skal dog understøtte, at Københavns Kommune samlet bidrager til at sikre overholdelse af loftet for de kommunale bruttoanlægsudgifter. Det bemærkes dog hertil, at Københavns Kommunes måltal for 2020 og 2021 endnu ikke er fastlagt, hvorfor forvaltningens måltal må betragtes som foreløbigt ligesom en eventuel effekt af Økonomiaftalen for 2020 på kommunernes anlægsmåltal endnu udestår.
Videre proces
De bevillingsmæssige konsekvenser af denne indstilling, er indmeldt foreløbigt til ØKF i forbindelse med indmeldelse af 2. sag om anlægsoversigten i 2020 den 3. maj 2019.
Økonomiudvalget forelægges 2. anlægsoversigt den 11. juni 2019.
SUF følger forvaltningens anlægsprojekter tæt og vil i forbindelse med anlægsoversigterne til ØKF indarbejde eventuelle ændringer i anlægsprojekternes periodisering på baggrund af opdateret status for disse. SOU orienteres herom og forelægges indstilling, såfremt der er væsentlige afvigelser.
Lars Gregersen
/Morten Sten Andersen
Beslutning
Indstillingen blev godkendt