Mødedato: 23.05.2002, kl. 15:00

Foretræde mv. for Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Foretræde mv. for Sundheds- og Omsorgsudvalget.

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 23. maj 2002

 

9. Foretræde mv. for Sundheds- og Omsorgsudvalget.

SOU 130/2002 J.nr. 26/98

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter retningslinjerne for foretræde, herunder hvilke grupper, som kan få foretræde for Sundheds- og Omsorgsudvalget.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 23. maj 2002

Sundheds- og Omsogsudvalget drøftede retningslinier for foretræde og besluttede at fortsætte den hidtidige praksis

 

RESUME

Sundheds- og Omsorgsudvalget har i mødet den 7. januar 2002 godkendt retningslinjer for foretræde m.v. for Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Retningslinjerne beskriver baggrunden for foretræde, samt hvilke forhold, som gør sig gældende for foretræde.

Foretræde gives for at fremme åbenhed og dialog mellem kommunens borgere og Sundheds- og Omsorgsudvalget ved at borgere, som måtte ønske det, har mulighed for at fremføre synspunkter over for udvalgets medlemmer.

Sundheds- og Omsorgsudvalget har bedt Sundhedsforvaltningen om en uddybning af hvilke grupper, som kan få foretræde for udvalget.

Udvalgsmøder er lukkede møder og der er ikke i lovgivningen mulighed for at give offentligheden adgang til udvalgsmøder. Lovgivningen gør udtømmende op med, hvem som kan overvære et udvalgsmøde og hvem, som udvalget kan tilkalde af hensyn til oplysningen af en sag.

Der er ikke i øvrigt formaliserede fora, hvor kommunens borgere, over for udvalget, har mulighed for at fremføre synspunkter i en sag. For ansatte i Sundhedsforvaltningen findes en række administrative fora bl.a. Hovedsamarbejdsudvalg, Afdelingssamarbejdsudvalg, Kontaktudvalg m.v., herunder møder med Direktionen, hvor der er mulighed for at fremføre synspunkter og holdninger og føre dialog med Sundhedsforvaltningen.

Sundhedsforvaltningen er derfor af den opfattelse, at på områder, der forvaltes af Sundhedsforvaltningen, bør personalegrupper som anmoder om foretræde for udvalget, som altovervejende hovedregel henvises til at bruge de administrative fora i Sundhedsforvaltningen, d.v.s. via henvendelse og dialog med forvaltningen gennem Hovedsamarbejdsudvalg, Afdelingssamarbejdsudvalg, Kontaktudvalg mv.

Retningslinjerne for foretræde for Sundheds- og Omsorgsudvalget kan suppleres med en bemærkning om, at personalegrupper i Sundhedsforvaltningen, der anmoder om foretræde for Sundheds- og Omsorgsudvalget, som altovervejende hovedregel henvises til at bruge de administrative fora i Sundhedsforvaltningen.

 

 

Til top