Høring af Kommuneplan 2015

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at indstillingen sendes som høringssvar til Økonomiudvalget vedr. Kommuneplan 2015.

Sundheds- og Omsorgsudvalget skal afgive høringssvar til kommuneplanen, der regulerer den fysiske planlægning i byen, og vil gælde fra 2015 til 2027.

Kommuneplanen "Den sammenhængende by" (bilag 1) indeholder de overordnede visioner for de kommende års byudvikling i København.

Kommuneplanen indeholder følgende temaer:

• Grøn boligby
• Sammenhængende by
• Kvalitet i bylivet
• Sammen om vækst og arbejdspladser
• Greater Copenhagen.

Kommuneplanen er et vigtigt redskab for Sundheds- og Omsorgsudvalget, da det giver mulighed for at påvirke den fysiske planlægning og udvikling af byen fx i forhold til opførelsen af plejeboliger. Kommuneplanens rammer har således betydning for københavnernes hverdagsliv i forhold til bevægelse, tilgængelighed, ophold og leg både i skolen, til og fra arbejde og i fritiden. Sundheds- og Omsorgsudvalget kan herved arbejde med at fremme københavnernes sundhed gennem kommuneplanen.

Forslaget til Kommuneplan 2015 udfolder Kommuneplanstrategi 2014's vision om, at København skal danne rammen om det gode liv på et bæredygtigt grundlag med høj livskvalitet.

Sundheds- og Omsorgsudvalget konstaterer med tilfredshed, at kommuneplanen adresserer sammenhængen mellem høj livskvalitet og den fysiske planlægning. Det understøtter forvaltningens ansvar for at fremme københavnernes sundhed og fremme lighed i sundhed, som er et politisk pejlemærke i den kommende Sundhedspolitik "Nyd Livet, Københavner" 2015-2025 for Københavns Kommune.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har deltaget i arbejdet med at udarbejde kommuneplanen, hvilket bl.a. afspejles i afsnittet om "Bedre sundhed og livskvalitet" side 47, hvor følgende forhold er fremhævet:

Det er vigtigt, at de fysiske rammer i byen understøtter de sunde valg i borgernes hverdag, hvis det skal lykkes at reducere den sociale ulighed i sundhed. Det skal være lettere for københavnerne at vælge cyklen frem for bilen, fordi det giver mulighed for at integrere bevægelse og motion i hverdagen - fx i forbindelse med transport mellem hjemmet og skole, uddannelser og arbejde. Derudover er det også vigtigt, at den fysiske planlægning og udvikling af byen sker med henblik på bl.a. at skabe gode muligheder for boliger til alle – også ældre, samt at sikre koblingen mellem nye byudviklingsområder og udsatte byområder, så der ikke sker yderligere segregering. 

Sunde rammer
Det er positivt, at livskvalitet og sundhed med denne kommuneplan er blevet yderligere fremhævet, og at det dermed er tydeligt, at arbejdet med at fremme københavnernes sundhed er en opgave, der påhviler alle forvaltninger, og som gerne skal løftes på tværs af udvalgene. Sundheds- og Omsorgsudvalget ser gerne, at arbejdet med at skabe sunde rammer bliver prioriteret højt i de udsatte by- og boligområder, hvor den sociale ulighed i sundhed er størst.

Vejstøj, luftforurening og helbredsproblemer
Det er også positivt, at der er fokus på sammenhængen mellem vejstøj, luftforurening og helbredsproblemer i udsatte byområder. At bo ved en stærkt trafikeret vej med megen støj kan bl.a. medføre stress, forhøjet blodtryk, koncentrationsbesvær og medføre flere sygedage. Boligerne ved de mest støjbelastede veje er overvejende almene boliger, som særligt sårbare københavnere bliver henvist til via den boligsociale anvisning.

Parkeringsnormer
Sundheds- og Omsorgsudvalget noterer sig, at parkeringsnormen i forhold til almene plejeboliger fastsættes til 1 parkeringsplads pr. 300 etagekvadratmeter. Det betyder, at de eksisterende regler vil blive skærpet. På nuværende tidspunkt skal der etableres 1 parkeringsplads pr. 340 etagekvadratmeter, som svarer til 1 parkeringsplads for hver 5. plejebolig.

Udvalget anbefaler derfor, at parkeringsnormen fastsættes til 1 parkeringsplads pr. 680 etagekvadratmeter svarende til en plads for hver 10. plejebolig. Herved vil behovet for parkeringspladser til beboere på plejecentre modsvare det faktiske behov, da yderst få plejehjemsbeboere har egen bil.

Ældre i byen
Sundheds- og Omsorgsudvalget bemærker konkret, at temaerne i kommuneplanen primært adresserer udfordringer med befolkningstilvæksten i forhold til unge og børnefamilier. Sundheds- og Omsorgsforvaltningens analyse af befolkningsudviklingen peger på, at der allerede i 2018 vil ske en stigning i andelen af ældre københavnere, der får brug for en plejebolig. Dette bør derfor også være et væsentligt opmærksomhedspunkt i forhold til planområdet. 

Sundheds- og Omsorgsudvalget anbefaler derfor, at der udlægges flere arealer til opførelse af plejeboliger, ligesom det sker på skoleområdet.

De demografiske fremskrivninger af befolkningen i København dokumenterer, at der i 2029 kapacitetsmæssigt vil være behov for yderligere ca. 950 nye plejeboliger for at opretholde det nuværende serviceniveau. Det er boliger, som der på indeværende tidspunkt ikke er fundet egnede arealer til.

Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser.

Frem til den 8. maj 2015 gennemføres den interne høring i udvalgene, de 12 lokaludvalg samt Udsatterådet, Ældrerådet og Handicaprådet. Derefter sendes Kommuneplan 2015 i offentlig høring i efteråret 2015.

Økonomiforvaltningen sammenfatter bemærkninger og forslag til ændringer i en hvidbog, der vedlægges indstilling om kommuneplanforslaget til Økonomiudvalgets møde den 9. juni 2015 og Borgerrepræsentationens møde den 17. juni 2015.

                   

      Katja Kayser


                                            /Katrine Schjønning