Opgørelse over henholdsvis indlagte patienter godkendt til plejehjem og antal ledige ældreboliger
Opgørelse over henholdsvis indlagte patienter godkendt til plejehjem og antal ledige ældreboliger
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde mandag den 23. april 2001
9. Opgørelse over henholdsvis indlagte patienter godkendt til plejehjem og antal ledige ældreboliger
SOU 135/2001 J.nr. 62/98
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at vedlagte opgørelse fra Københavns Sundhedsforvaltning over indlagte patienter godkendt til plejehjem og ledige ældreboliger mv. tages til efterretning.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 23. april 2001
Sundheds- og Omsorgsudvalget udsatte sagen til næste møde.
RESUME
Af opgørelsen fremgår antal ventende til ældreegnede boliger (plejehjem, beskyttede boliger og ældreboliger), ventetider og antallet af indflyttede i boligtyperne. Dernæst fremgår antallet af hospitalsindlagte ventende til plejehjem, samt udviklingen i antallet af ledige ældreboliger fordelt efter ældreboligkomplekser og bydele. Opgørelsen fremlægges på baggrund af aftale om kvartalsvis orientering af udvalget om udviklingen i visitation og anvisning til ældreegnede boliger.