Mødedato: 23.04.2001, kl. 14:30

Godkendelse af praksisplan for gynækologiområdet

Godkendelse af praksisplan for gynækologiområdet

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde mandag den 23. april 2001

 

5. Godkendelse af praksisplan for gynækologiområdet

SOU 129/2001 J.nr. 19/2001

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at forslaget til praksisplan for speciallægeområdet gynækologi godkendes

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 23. april 2001

Sundheds- og Omsorgsudvalget udsatte sagen til næste møde.

 

RESUME

Den gældende speciallægepraksisplan blev vedtaget i Borgerrepræsentationen i august 1995 (sag 395/95). Det fremgår af indstillingen, at der i planperioden ville blive igangsat et mere dybtgående analyse- og planlægningsarbejde. Det nu udarbejdede forslag til praksisplan for gynækologi er et resultat af dette analyse- og planlægningsarbejde.

Planlægningen af sygehusvæsenet og praksissektoren i Københavns og Frederiksberg Kommuner varetages af hhv. Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) og de 2 kommuner i samarbejde med de lægelige organisationer. Grundlaget for planarbejdet er H:S Sygehusplan samt de speciallægepraksisplaner, som Københavns og Frederiksberg Kommuner har udarbejdet i henhold til speciallægeoverenskomsterne. For at koordinere planlægningen mellem H:S og de 2 kommuner, foretages den specialeorienterede planlægning.

Speciallægepraksisplanerne udmønter bestemmelser om praksisplanlægning i speciallægeoverenskomsterne. Det fremgår således af § 13 i Overenskomsten vedrørende anden speciallægehjælp end øjen- og ørelægehjælp, at Københavns Kommune skal foretage en samlet planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening som grundlag for beslutninger om de overenskomstmæssige speciallægeforhold. Med en godkendt praksisplan som ramme kan Københavns Kommune i planperioden regulere til- og afgang inden for speciallægepraksis i kommunen.

Det foreliggende forslag til praksisplan for gynækologi er foretaget med udgangspunkt i den specialeorienterede planlægning. Kapaciteten for specialet gynækologi foreslås fremover uændret, idet 2 af resterende deltidspraksis allerede er pålagt at kunne omklassificeres til heltidspraksis, og 3 deltidspraksis sammenlægges til et heltidsydernummer ved ledighed.

 

Til top