Mødedato: 23.04.2001, kl. 14:30

Redegørelse vedr. forstærket indsats over for risikogrupper på Vesterbro i relation til kønssygdomme

Redegørelse vedr. forstærket indsats over for risikogrupper på Vesterbro i relation til kønssygdomme

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde mandag den 23. april 2001

 

4. Redegørelse vedr. forstærket indsats over for risikogrupper på Vesterbro i relation til kønssygdomme

SOU 126/2001 J.nr. 12/2001

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager redegørelsen fra H:S om en forstærket indsats over for risikogrupper på Vesterbro i relation til kønssygdomme til efterretning

at Sundheds- og Omsorgsudvalget behandler sagen, når der foreligger en konkret plan for den forstærkede indsats

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 23. april 2001

Sundheds- og Omsorgsudvalget udsatte sagen til næste møde.

 

RESUME

Borgerrepræsentationen har på møde den 1. marts 2001 behandlet to medlemsforslag om at genåbne klinikken på Rudolph Bergs Hospital stillet af Dansk Folkeparti og Solidarisk Alternativ.

På mødet stillede Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten ændringsforslaget, at "Borgerrepræsentationen tilslutter sig H:S Bestyrelsens beslutning om at iværksætte en fornyet og forstærket indsats overfor specielle risikogrupper på Vesterbro, og at der udarbejdes en redegørelse vedrørende øgede muligheder for en tilstedeværelse i området.

Borgerrepræsentationen tilsluttede sig ændringsforslaget. Det blev videre besluttet at forelægge redegørelsen til behandling i Sundheds- og Omsorgsudvalget.

H:S har efterfølgende udarbejdet redegørelse om en forstærket indsats overfor risikogrupper på Vesterbro i relation til kønssygdomme. Det er besluttet snarest muligt at afholde et seminar, hvor relevante organisationer og institutioner med kendskab til miljøet inddrages i arbejdet med at udarbejde en konkret plan for den forstærkede indsats.

 

Til top