Mødedato: 23.02.2006, kl. 13:30

Ingen titel

Ingen titel

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 23. februar 2006

 

 

Sager til beslutning

 

9.      Forslag om ombygning af Bispebjerghjemmet

 

SOU  57/2006  J.nr. 7/2006

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender at forslaget om Bispebjerghjemmets lukning med udgangen af december 2006 til efterfølgende ombygning sendes i høring.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 23. februar 2006

Udvalget vedtog:

" at Sundheds- og Omsorgsudvalget træffer principbeslutning om lukning og efterfølgende ombygning af Bispebjerghjemmet,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at indstillingen sendes i høring i Socialudvalget og til de høringsparter, der er nævnt i indstillingen og

at høringen af hensyn til fremdriften i sagen vil blive søgt gennemført med forkortet frist."

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen har besluttet at modernisere en række af de utidssvarende plejehjem over en tiårig periode. Det indstilles, at Bispebjerghjemmet lukkes til ombygning med udgangen af 2006.

 

Bispebjerghjemmet er blandt de fysisk ringeste plejehjem i kommunen og er vurderet som ombygningsegnet. Hjemmet er placeret i et lokalområde, der ikke for tiden er berørt af ombygning/nybyggeri udover de besluttede ændringer på Dortheagården (indstilling SOU 423/2005 J.nr. 40/2005, 5. januar 2006), der forventes afsluttet senest den 1. september 2006. Bestyrelse og ledelse er meget motiverede for en modernisering. Beboere, pårørende og personale er informeret om, at Bispebjerghjemmet påtænkes at være det næste hjem, som indgår i Københavns Kommunes moderniseringsplan af de utidssvarende plejehjem, og at denne indstilling behandles på Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 23. februar 2006.

 

Såfremt indstillingen tiltrædes, vil Sundheds- og Omsorgsudvalget få en fornyet indstilling forelagt til beslutning i april 2006 med et oplæg til det videre forløb med udgangspunkt i de foreliggende høringssvar.


 

Til top