Ingen titel
Ingen titel
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 23. februar 2006
Sager til beslutning
4. Anmeldelse af IT-system til Datatilsynet omhandlende madudbringning mm. fra Centralkøkkenet Bystævneparken
SOU 54/2006 J.nr. 33/2001
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at der i forbindelse med registrering af menuer, borgernes valg af menu, kosttyper samt tilhørende diæter foretages registrering og behandling af personoplysninger,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at der kan ske anmeldelse til Datatilsynet vedrørende persondata, der registreres i forbindelse med ibrugtagning af det valgte IT - system til Centralkøkkenet Bystævneparken.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 23. februar 2006
Indstillingen blev godkendt.
RESUME
Der er til Centralkøkkenet Bystævneparken anskaffet et IT – system, der skal anvendes i forbindelse med registrering af
· Mulige menuer for en periode
· Borgerens valg af menu i den givne periode
· Hvilken kosttype borgeren skal have
· Om borgerne skal have en særlig diæt
· Den deraf følgende madudbringning.
Der vil være mulighed for at producere produktionslister til medarbejderne.
Der vil kunne udskrives kørelister til madudbringerne.
Derudover vil der kunne foretages beregning af borgerens egenbetaling.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, IT- Service vil være data behandler.