Mødedato: 23.02.2006, kl. 13:30

Ingen titel

Ingen titel

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 23. februar 2006

 

 

Sager til efterretning

 

13.      Overførsel af anlægsprojekter til Københavns Ejendomme

 

SOU  59/2006  J.nr. 2/2006

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen om overførslen af anlægsprojekter fra Sundheds- og Omsorgsudvalget til Kultur- og Fritidsudvalget, Københavns Ejendomme til efterretning.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 23. februar 2006

Indstillingen blev taget til efterretning.

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen besluttede i forbindelse med indstilling om etablering af Københavns Ejendomme (BR619/05) i mødet den 24. november 2005, at igangværende anlægsopgaver skal overdrages fra fagforvaltningerne til Københavns Ejendomme i Kultur- og Fritidsforvaltningen. I indeværende indstilling orienteres Sundheds- og Omsorgsudvalget om, at de nedenstående igangværende anlægsprojekter overføres til Københavns Ejendomme, med henblik på at Københavns Ejendomme kan opføre disse projekter i deres endelige stadeopgørelse, som skal forelægges til godkendelse i de politiske udvalg.

 

Projekterne, som anmodes overført, er anlægsopgaver, der ikke har været igennem 5-års gennemgangen, og som ikke er omfattet af Moderniseringsplanen. Moderniseringsplanen vil også i fremtiden blive varetaget af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. To af de opgjorte projekter er anlægssager, hvor byggearbejdet endnu ikke er afsluttet. Det drejer sig om ombygningen af Dortheagården samt køkkenprojektet (samlingen af produktionen af madservice a la carte i Bystævneparkens Centralkøkken). For de resterende anlægsopgavers vedkommende er byggearbejdet afsluttet, og projektet befinder sig enten op til 1-års gennemgangen eller mellem 1-års og 5-års gennemgangen. 

 


 

Til top