Ingen titel
Ingen titel
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 23. februar 2006
Sager til efterretning
12. Statusredegørelse for erstatningssager i 2005 vedrørende patientforsikring
SOU 51/2006 J.nr. 37/2003
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager statusredegørelsen til efterretning.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 23. februar 2006
Indstillingen blev taget til efteretning.
RESUME
I forbindelse med udvidelse af lov om patientforsikring
udbad Sundheds- og Omsorgsudvalget sig på mødet den 18. december 2003 en årlig
statusredegørelse for de erstatningssager, som er anmeldt efter den 1. januar
2004 til Patientforsikringen. (SOU
379/2003 J.nr. 37/2003).
Erstatningssager i Patientforsikringen
Københavns Kommune har i henhold til lov om patientforsikring erstatningsansvar for skader over kr. 10.000, som er forvoldt inden for de kommunale sundhedsordninger, på private hospitaler og hos privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner med klinik i Københavns Kommune.
Der er for 2005 modtaget 61 skadeanmeldelser fra Patientforsikringen vedrørende behandlinger i Københavns Kommune. Hovedparten handler om behandlinger i private klinikker og hospitaler.
Patientforsikringen har i 2005 truffet afgørelse i 53 sager. Der er ved 11 afgørelser tilkendt godtgørelse og erstatning for i alt kr. 1.435.936 - inkl. renter.
Erstatningssager på tandplejeområdet
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har modtaget 69 afgørelser fra Dansk Tandlægeforenings Patientskadeforsikring for sager anmeldt i 2005 - alle vedrørende privatpraktiserende tandlæger. I 10 sager er der tilkendt erstatning over kr. 10.000. Herudover er der et antal sager med godkendt skade, dog uden fastsat erstatningsstørrelse. A conto udgiften i 2005 udgør kr. 126.362. Den endelig udgift foreligger først i 2006.
Det samlede beløb kan ikke opgøres, da sagerne ikke alle er afsluttet.
Økonomi generelt
I 2005 har der været et forbrug vedrørende patientforsikringen på i alt kr. 2.201.480. I forhold til budgettet for 2005 er det et mindreforbrug på kr. 147.520. Mindreudgiften kan henføres til tandlægeområdet. Københavns Kommunes andel i disse erstatninger er på nuværende tidspunkt imidlertid ikke opgjort, idet reguleringen afventer Dansk Tandlægeforenings årsregnskab samt afslutningen af en del godkendte skadeudbedrende behandlinger.
På hele patientforsikringsområdet forventes fortsat et stigende antal anmeldte og afgjorte sager Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil derfor søge om overførsel af de uforbrugte midler på kr. 147.520 fra budget 2005 til budget 2006.