Statusredegørelse for køkkenprojektet vedr. Madservice a la carte samt anbefaling af overførsel af projektets økonomiske rammemidler
Statusredegørelse for køkkenprojektet vedr. Madservice a la carte samt anbefaling af overførsel af projektets økonomiske rammemidler
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 23. februar 2006
Sager til beslutning
8. Statusredegørelse for køkkenprojektet vedr. Madservice a la carte samt anbefaling af overførsel af projektets økonomiske rammemidler
SOU 56/2006 J.nr. 16/2001
INDSTILLING
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager denne statusredegørelse for køkkenprojektet til efterretning,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at der anvendes ca. 8,8 mio. kr. af Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetreserver til dækning af den forventede projektmæssige budgetoverskridelse og
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager til efterretning at de økonomiske midler til køkkenprojektets gennemførelse indgår i den stadeopgørelse som Kultur- og Fritidsudvalget, Københavns Ejendomme, skal udarbejde vedrørende overførte anlægsarbejder.
RESUME
Denne indstilling giver en statusredegørelse for køkkenprojektet, som indebærer en ombygning af Bystævneparkens Centralkøkken med henblik på at samle madproduktionen til hjemmeboende pensionister på dette køkken. Mad til hjemmeboende pensionister er hidtil blevet produceret på fire køkkener.
Efter Sundheds- og Omsorgsudvalget den 16. december 2004 (SOU 186/2004) tiltrådte plan for implementering af omlægningen af Madservice a la carte (mad til hjemmeboende pensionister), indgik Sundheds- og Omsorgsforvaltningen kontrakt med det rådgivende ingeniørfirma Birch & Krogboe. Birch og Krogboe blev ansat til at udarbejde projektplanen, indeholdende gennemgang af investeringsbehov, udarbejdelse af tidsplan samt den konkrete tilrettelæggelse af projektet. Byggeprojektet har været i udbud to gange, hvorimellem ombygningsplanerne har måtte justeres i forhold til de økonomiske forudsætninger i projektet, jf. SOU 208/2005 1. september 2005. Efter den anden udbudsrunde er der indgået aftale med Skanska Danmark A/S om byggeprojektet. Ombygningen forventes afsluttet 29. maj 2006. Denne forskydning i projektets tidshorisont skyldes, foruden nødvendigheden af at holde en anden udbudsrunde, at der er opstået visse komplikationer i byggefasen.
De økonomiske midler til køkkenprojektets gennemførelse flyttes fra Sundheds- og Omsorgsudvalgets ramme til Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Ejendommes ramme, således at Københavns Ejendomme får mulighed for at afgive en stadeopgørelse i foråret. Der vil derfor blive foretaget en vurdering af den samlede økonomi i forbindelse med den endelige stadeopgørelse.
SAGSBESKRIVELSE
Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte den 16. december 2004 (SOU 186/2004) plan for implementering af omlægningen af Madservice a la carte (mad til hjemmeboende pensionister), herunder optagelse af et internt lån til finansiering heraf. Tiltrædelsen skete på baggrund af Sundheds- og Omsorgsudvalgets principbeslutning den 15. april 2004 (SOU 30/2004) om omlægning af produktionen af Madservice a la carte, som er vedlagt som bilag.
Beslutningen indebar bl.a., at produktionen af Madservice a la carte skulle samles i centralkøkkenet i Bystævneparken, og at denne produktion på de øvrige 3 køkkener vil ophøre. De øvrige køkkener vil til gengæld få gennemført investeringer i nyt udstyr samt renovering for at indhente vedligeholdelsesmæssigt efterslæb. Dette vedligeholdelsesefterslæb gør ombygningen af centralkøkkenet i Bystævneparken ekstra attraktiv, da en stor del af udgifterne skulle afholdes under alle omstændigheder.
Gennemførelsen af omlægningen vil desuden medføre en væsentlig effektivitetsmæssige forbedring af kommunens a la carte produktion. Foruden de store effektivitetsgevinster forbundet med ombygningen vil omlægningen af produktionen have en betydelig positiv effekt på produktionssikkerheden og arbejdsmiljøet.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indgik efter vedtagelse af planen for implementeringen af Madservice a la carte kontrakt med ingeniørfirmaet Birch & Krogboe om udarbejdelse af projektplan med en præcis gennemgang af investeringsbehov, udarbejdelse af tidsplan samt en konkret tilrettelæggelse af processen for iværksættelse af ombygningen.
Den 29. juni 2005 blev der afholdt licitation hvor kun én entreprenør bød på opgaven til en pris, som væsentlig overskred de budgetterede omkostninger for ombygningen af centralkøkkenet i Bystævneparken. Sundheds- og Omsorgsforvaltningens rådgiver Birch & Krogboe vurderede, at årsagen var den meget store efterspørgsel generelt i byggebranchen, hvilket givet vis har mindsket andre udbyderes interesse for at deltage i licitationen.
Konsekvenserne af ovenstående blev en aflysning af licitationen, og at Birch & Krogboe i samarbejde med centralkøkkenet i Bystævneparken skulle udarbejde en alternativ løsning for centralkøkkenets ombygning.
I den alternative løsning er ombygningen blevet
tilpasset og forenklet for at nedbringe omkostningerne samt for at få flere
entreprenører til at byde. Det alternative forslag følger naturligvis de
principper, der tidligere er blevet vedtaget i udvalget.
På grundlag af det alternative forslag blev der
afholdt en ny udbudsrunde. Ved licitationen afholdt 4. oktober 2005 blev
Skanska Danmark A/S anbefalet og accepteret. Såvel accept som kontrakt
foreligger i af parterne underskrevet stand.
Ombygningen blev påbegyndt i uge 46 2005.
Byggeprojektet forventes afsluttet 29. maj 2006. Forsinkelsen i byggeprojektet
i forhold til de tidlige vurderinger skyldes fundet af asbest i bygningen og
det deraf følgende behov for asbestsanering samt ændrede udstyrsleverancer, som
har været udbudt i licitation.
Tidsplan for opstart af madproduktion til hjemmeboende pensionister i
Bystævneparkens Centralkøkken efter ombygning samt overdragelse af produktionen
fra Fælledgården, Hørgården samt Peder Lykke Centret
Aktivitet |
Dato for produktion |
Hjemtagelse af bulkproduktion fra Fælledgården< o:p> |
Mandag den 29. maj
2006 |
Den kolde mad,
morgenmad- og aftensmadpakker |
Mandag den 12.juni
2006 |
Biretter fra PLC |
Mandag den
21.august 2006 |
Enkelt-portioner,
samt diæter fra PLC |
Mandag den 28. august 2006 |
Overdragelse af
produktion til hjemmeboende fra Fælledgården |
Mandag den 4. september 2006 |
Overdragelse af produktion
til Hjemmeboende fra
Hørgården |
Mandag den 11. september 2006 |
Overdragelse af produktion
til Hjemmeboende fra
PLC |
Mandag den 18. september 2006 |
Som det kan ses af tidsplanen vil det samlede
projekt være afsluttet pr. 18. september 2006, hvor det sidste produktionskøkken
på Peder Lykke Centret overdrager produktionen af mad til hjemmeboende
pensionister til Bystævneparkens Centralkøkken.
Medarbejderne er blevet orienteret om ændringerne i
byggeprojektet og justeringen af tidsplanen i forhold til det hidtidige
byggeprogram med henblik på at indtænke konsekvenser for opsigelsesvarsler etc.
Efter oprettelsen af Københavns Ejendomme, skal enheden pr. 1. januar 2006 have overdraget igangværende anlægssager fra fagforvaltningerne. Projektets økonomiske ramme skal derfor overdrages fra Sundheds- og Omsorgsudvalget til Kultur- og Fritidsforvaltningen, så de økonomiske forudsætninger er belyst, når Københavns Ejendomme laver den endelige stadeopgørelse vedrørende overførte anlægsopgaver.
ØKONOMI
Sundheds-
Omsorgsudvalget har lånt 27,3 mio. kr. internt, hvor forvaltningen forventede
at anvende 6 mio. kr. i regnskabsår 2005. Økonomistaben har derfor anmodet om
en tidlig overførsel af de forventede uforbrugte midler, samlet 21,3 mio. kr.
Regnskabet har vist, at kun 4,2 mio. kr. er blevet anvendt i 2005. Derfor vil
Økonomistaben i forbindelse med regnskabsaflæggelsen anmode om at få de
resterende midler overført til indeværende budgetår (1,8 mio. kr.). På grund af
de anmeldte forsinkelser og justeringer i byggeprojektet samt udstyrsbehovet,
forventes totaludgifterne at overstige bevillingen med ca. 8,8 mio. kr., som
kan finansieres af Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetreserver, der er på 12
mio. kr. Den forventede overskridelse på 8,8 mio. kr. fordeler sig med 4,1 mio.
kr. på bygningsdelen af projektet, mens udstyrsdelen ligger til en
overskridelse på 4,7 mio. kr. De forventede overskridelser fremgår af
nedenstående tabeller.
Økonomisk
oversigt over projektet
Ombygninger |
Budget |
Forventet regnskab |
Afvigelse |
Bystævneparken |
|
|
|
Bygningsdel |
14.500.000 |
18.609.000 |
-4.109.000 |
Udstyrsdele |
3.500.000 |
8.233.780 |
-4.733.780 |
Total
Bystævneparken |
18.000.000 |
26.842.780 |
-8.842.780 |
Peder
Lykke Centret |
|
|
|
Bygningsdel |
825.000 |
825.000 |
- |
Udstyrsdele |
440.000 |
440.000 |
- |
Total
Peder Lykke Centret |
1.265.000 |
1.265.000 |
- |
Fælledgården |
|
|
|
Bygningsdel |
320.000 |
320.000 |
- |
Udstyrsdele |
580.000 |
580.000 |
- |
Total
Fælledgården |
900.000 |
900.000 |
- |
Hørgaarden |
|
|
|
Bygningsdel |
530.000 |
530.000 |
- |
Udstyrsdele |
1.194.000 |
1.194.000 |
- |
Total
Hørgaarden |
1.724.000 |
1.724.000 |
- |
IT |
1.800.000 |
1.800.000 |
- |
Øvrige
udgifter |
3.600.000 |
3.600.000 |
- |
Hovedtotal |
27.289.000 |
36.131.780 |
-8.842.780 |
Forventede
merudgifter vedr. ombygningen af Bystævneparkens Centralkøkken
Bygningsdel: |
Merudgift |
Udstyrsdel: |
merudgift |
Myndighedskrav |
-900.000 |
Pakkemaskine |
-2.150.725 |
Asbestsanering |
-325.000 |
Køkkenudstyr |
-1.716.096 |
Ændringer
påført af udstyrsleverancer |
-375.000 |
Køletank |
-866.959 |
Tilbud
for Skanska |
-239.000 |
|
|
Varemodtagelse |
-350.000 |
|
|
Brugerønsker |
-170.000 |
|
|
Forlænget
byggetid |
-250.000 |
|
|
uforudsete
omkostninger |
-1.500.000 |
|
|
I alt |
-4.109.000 |
|
-4.733.780 |
Den
forventede overskridelse kan udelukkende henføres til ombygningen af
Bystævneparkens Centralkøkken.
Merforbruget
på byggedelen skyldes de nødvendige justeringer af byggekonceptet, efter at
projektet måtte igennem 2. udbudsrunde. Det nye projektgrundlag har bl.a.
medført ændrede myndighedskrav fra fødevareregion samt bygningsmyndighed. Samtidig har forskydningerne i projektets
tidshorisont betydet afledte omkostninger. Opståede komplikationer i byggefasen
(eks. den nødvendige asbestsanering) har også betydning for det forventede
merforbrug. Inkluderet i merforbruget er der derfor afsat midler til yderligere
uforudsete omkostninger i forbindelse med byggeriet (1,5 mio. kr.).
Merforbruget
på udstyrsdelen kan henføres til, at man undervejs har måtte foretage nogle
ændringer, med henblik på at sikre optimering, driftsstabilitet og rentabilitet
i den endelige produktion.
Tilknytningen
af kok, Bo Jacobsen til projektet har sat fokus på kvalitet i bl.a. forarbejdningen
og anvendelsen af råvarer. Disse tilpasninger har påført projektet yderligere
udgifter. Bl.a. kan nævnes oprettelsen af et rum til opbevaring og behandling
af grøntsager, for at kunne imødekomme ønsket om friskhakkede grøntsager til madservicen.
Samtidig måtte en grøntsagssnitter indkøbes. Ønsket om levering af friske råvarer
gjorde det samtidig nødvendigt at ændre og udvide aflæsningsforholdene, for at
kunne modtage de ændrede råvareleverancer. Disse forbedringer i projektet er
alle indregnet i det forventede merforbrug på ca. 8,8 mio. kr.
Kok,
Bo Jacobsens anbefalinger, som har
fordyret køkkenprojektet
Anbefaling |
Pris |
Rum til
behandling og opbevaring af grøntsager (inkl. grøntsagssnitter, køleskabe,
vaske og borde |
120.000 |
Etablering
af aflæsningsplads til lastbiler |
350.000 |
Øvrige
omkostninger |
92.000 |
I alt |
562.000 |
Som
det ses af oversigten kan ca. 0,6 mio. kr. af det forventede merforbrug direkte
tilskrives Bo Jacobsens anbefalinger.
Sundheds-
og Omsorgsudvalget har optaget et internt lån til køkkenprojektet. Tilbagebetalingen
finansieres af effektiviseringsgevinsten på køkkenet, når projektet er
færdiggjort.
Projektets forsinkelser betyder, at de forventede
effektiviseringsgevinster i 2005-06 ikke kan realiseres, men vil blive
gennemført fra 2007 og fremover.
MILJØVURDERING
Ændringerne får ingen konsekvenser for den hidtidige vurdering af de miljømæssige forhold.
HØRING
Ingen.
BILAG
Sundheds- og Omsorgsudvalgets principbeslutning den 15. april 2004 (SOU 30/2004) om omlægning af produktionen af Madservice a la carte.
Jesper Fisker/ Hanne Baastrup