Anmeldelse af IT-system til Datatilsynet omhandlende et erindringssystem til understøttelse af visse typer af administrative sager
Anmeldelse af IT-system til Datatilsynet omhandlende et erindringssystem til understøttelse af visse typer af administrative sager
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 23. februar 2006
Sager til beslutning
5. Anmeldelse af IT-system til Datatilsynet omhandlende et erindringssystem til understøttelse af visse typer af administrative sager
SOU 52/2006 J.nr. 33/2001
INDSTILLING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at der i forbindelse med registrering af visse typer af administrative sager og svarfrister foretages registrering og behandling af personoplysninger,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at der kan ske anmeldelse til Datatilsynet vedrørende persondata, der registreres i forbindelse med ibrugtagning af systemet.
RESUME
I forbindelse med de lovgivningsmæssige og kommunalpolitiske fastsatte sagsbehandlingstider, er der ved at blive anskaffet et erindringssystem. I erindringssystemet behandles blandt andet identifikationsoplysninger og notater vedrørende sagens status samt sagsbehandlingsfrister.
Erindringssystemet vil indeholde oplysninger, der gør det muligt at konstatere om de lovbundne sagsbehandlingstider overholdes og der vil kunne trækkes nøgletal til statistisk brug.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
I henhold til § 47 i
Regulativ for IT -sikkerhed i Københavns Kommune (Sikkerhedsregulativet) skal
beslutning om behandling af personoplysninger "træffes af vedkommende udvalg",
der afgør til hvilket formål og med hvilke hjælpemidler, der må foretages
behandling. Da der er tale om behandling af oplysninger, der udelukkende
behandles af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, træffes beslutningen således af
Sundheds- og Omsorgsudvalget.
Der skal forinden
iværksættelsen foretages anmeldelse og indhentes udtalelse fra Datatilsynet,
jf. §§ 43 og 45 i Lov om behandling af personoplysninger.
Formålet med
IT-systemet er at kunne foretage registreringerne elektronisk og kunne foretage
elektronisk behandling af data.
Formålet med
behandlingen af personoplysninger er at kunne:
· Foretage registreringer af borgers henvendelse på Pensions- og Omsorgskontoret i relation til sagsbehandling - og sagstidsmåling
· Foretage registrering af notater vedrørende sagsbehandlingen.
Sager der er omfattet af erindringssystemet, er sager der ikke indgår i andre IT - systemer med sagsbehandlingstider.
Følgende oplysninger
registreres:
·
Borgeren navn,
cpr. nr. og adresse. Desuden registreres notater om sagens behandling.
·
Type af
henvendelse (sagstype), samt lovbundne sagstidsfrister.
·
Notater der
relaterer sig til sagsforløbet
Der vil kunne
udarbejdes statistikker og oversigter.
Der vil blive hentet
oplysninger fra
·
P- Data.
Der vil kunne
videregives oplysninger til følgende modtagere:
·
Københavns
Kommunes Statistisk Kontor.
·
Revisionsdirektoratet
for Københavns Kommune.
De personoplysninger
der indgår i behandlingen, skal eventuelt indgå i den løbende
statistikproduktion som foretages i Københavns Statistiske Kontor.
Endvidere indgår
personoplysningerne i den løbende behandling af indsigtsanmodninger og klagesager.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningens IT – Service vil være databehandler.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke
omfattet af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens positivliste over sager, der
skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Ingen.
HØRING
Ingen.
BILAG
Ingen.
Jesper Fisker
/Flemming Engstrøm