Nationale brugerundersøgelser

Ældreministeriet (ÆM) har introduceret nye nationale brugerundersøgelser på hjemmepleje- og plejeboligområdet. Der indstilles til en drøftelse af, hvorvidt Sundheds- og Omsorgsforvaltningens (SUF) egne brugerundersøgelser skal tilpasses. Det indstilles, at der ikke sker en tilpasning på nuværende tidspunkt.

1. at forvaltningen fortsætter gennemførelsen af egne brugerundersøgelser på plejehjems- og hjemmeplejeområdet med den nuværende frekvens.
2. at spørgerammen til Sundheds- og Omsorgsforvaltningens plejebolig- og hjemmeplejeundersøgelser ikke tilpasses til de nationale brugerundersøgelser.

Problemstilling

ÆM har meldt ud, at der fremover gennemføres nationale brugertilfredshedsundersøgelser hvert andet år i hjemmeplejen og på plejehjem. Baggrunden for undersøgelserne er et politisk ønske blandt aftalepartierne bag ældreaftalen om dels at benytte brugertilfredshedsundersøgelser som en kvalitetsindikator, dels at give borgere adgang til at udøve deres frie valg på et oplyst grundlag. 

Undersøgelserne skal samtidig ses i lyset af, at der med Ældreloven lægges op til, at der skal gennemføres tilsyn på plejehjems- og hjemmeplejeområdet sjældnere end hidtil. Tilfredshedsundersøgelserne er således en måde løbende at følge med i den borgeroplevede kvalitet på de to områder.

Danmarks Statistik skal gennemføre de nye nationale undersøgelser på vegne af ÆM. Begge undersøgelser gennemføres hvert andet år som totalundersøgelser blandt alle modtagere af hjemmepleje og beboere i plejeboliger. Bilag 1 illustrerer den forventede tidslinje. 

Der er lagt op til, at resultaterne af hjemmeplejeundersøgelsen alene gøres op på landsplan og kommuneniveau og ikke fx på område- eller gruppeniveau. Det indebærer eksempelvis, at en gruppeleder i hjemmeplejen i SUF ikke vil kunne se resultaterne for egen enhed. Plejehjemsundersøgelsen vil derudover også blive opgjort for det enkelte plejehjem. På begge områder vil forvaltningen gå i dialog med Danmarks Statistik om muligheden for at få adgang til data og dermed mulighed for at formidle resultater på alle relevante niveauer.

Sammenligning af spørgeramme

Forvaltningen har haft mulighed for at sammenligne de nationale spørgeskemaer med SUFs BRUS-spørgeskemaer. Hjemmeplejeundersøgelsen berører de samme temaer, herunder fx kontinuitet, borger- og pårørendeinddragelse og information. Spørgeskemaerne har cirka samme antal spørgsmål (ca. 30 spørgsmål). 

Plejehjemsundersøgelsen berører også de samme temaer, fx kontinuitet, borger- og pårørendeinddragelse og livskvalitet. Der er færre spørgsmål i det nationale (22) end i SUFs spørgeskema (34). 

De vigtigste forskelle er spørgsmålsformuleringer og svarskalaer. Det betyder, at der ikke kan sammenlignes resultater mellem de nationale undersøgelser og SUFs egne BRUS-undersøgelser.

Det er endnu ikke afklaret, om der bliver mulighed for at følge politiske tiltag i Københavns Kommune (KK) gennem de nationale undersøgelser ved at tilføje et mindre antal kommune-specifikke spørgsmål.

Løsning

I lyset af de nye nationale undersøgelser skal der tages stilling til, hvorvidt SUFs eksisterende brugerundersøgelser skal tilpasses. 

Tilpasning af SUFs spørgeramme til de nationale undersøgelser 

Som følge af forskellene på spørgerammerne kan det overvejes at tilpasse SUFs spørgerammer til de nationale spørgerammer. Dette vil dog betyde, at forvaltningen mister muligheden for sammenligning af resultater på tværs af de 12 BRUS-undersøgelser, og der vil opstå et databrud i historikken, der pt. går tilbage til 2020. Ligeledes er det endnu uklart, i hvilken udstrækning de nationale undersøgelser vil slå igennem, herunder i forhold til svarprocenter mv. 

SUF indstiller derfor at se tiden an et par år, og at SUFs spørgeramme pt. ikke tilpasses til de nationale brugerundersøgelser.

Model for eventuel tilpasning af frekvensen af undersøgelserne

Det kan overvejes at tilpasse frekvensen af SUFs egne brugerundersøgelser til frekvensen af de nationale undersøgelser. Nedenfor er beskrevet tre forskellige modeller for dette. Det indstilles, at der ikke sker en tilpasning af frekvensen, dvs. model 1. 

• Model 1: SUF tilpasser ikke frekvensen af egne brugerundersøgelser, så der gennemføres fortsat årlige brugerundersøgelser i SUF på hjemmepleje- og plejeboligområdet.

• Model 2: SUFs undersøgelser på plejebolig- og hjemmeplejeområdet afskaffes helt. 

• Model 3: Der gennemføres kun undersøgelser på plejebolig- og hjemmeplejeområdet i de år, hvor der ikke gennemføres en national brugerundersøgelse.

Model 1 indebærer, at SUF gennemfører egne brugerundersøgelser i alle år, uanset hvornår de nationale undersøgelser gennemføres. 

Fordelen ved model 1 er, at den bevarer kontinuitet i muligheden for at følge resultaterne hvert år. Herunder er der mulighed for at følge, om tilfredsheden på enheder med en lav tilfredshed stiger de efterfølgende år. 

Ulempen er en større belastning af borgere og enheder end de to øvrige modeller. Fra et borgerperspektiv kan det opleves unødvendigt at deltage i to årlige tilfredshedsundersøgelser om samme emne, hvilket eventuelt kan medføre lave svarprocenter. For plejehjemmene og hjemmeplejeenhederne kan det opleves som en belastning med to perioder med dataindsamling på et år – særligt for plejehjemmene, hvor undersøgelserne gennemføres som fysiske besøgsinterview. 

Hvis model 1 vælges, kan det overvejes at afprøve modellen i et par år. Dette giver mulighed for at vurdere, om den nationale undersøgelse giver tilstrækkelig information, samt at blive klogere på hvilke konsekvenser gennemførelse af to brugerundersøgelser har for enhederne i SUF.

Model 2 indebærer, at SUFs brugerundersøgelser på plejeboligområdet og hjemmeplejeområdet afskaffes helt. Fordelen ved denne model er, at det vil sikre den største grad af afbureaukratisering, herunder en mindre forstyrrelse af borgere og enheder end de to øvrige modeller. 

Ulempen ved at afskaffe undersøgelserne er relateret til databrud, herunder dårligere muligheder for at følge op på tidligere års resultater fx på udfordrede enheder. Hvis det ikke lykkes at få adgang til data hos Danmarks Statistik jf. ovenfor, vil muligheden for at følge brugertilfredsheden på den enkelte enhed i hjemmeplejen helt forsvinde.

Model 3 indebærer, at SUF gennemfører egne brugerundersøgelser i de år, hvor de nationale brugerundersøgelser ikke gennemføres. Fordelen ved model 2 er, at den bevarer kontinuitet i data hvert andet år i forhold til tidligere brugerundersøgelser. 

Ulempen er en større belastning af borgere og enheder end model 2.

Økonomi

Model 1 har ingen budgetmæssige konsekvenser.

Hvis model 2 vælges, vil det medføre en årlig besparelse på 300.00 for BRUS Plejebolig, og en besparelse på 350.000 for BRUS Hjemmepleje. Hvis model 3 vælges, vil den årlige besparelse være det halve. 

Videre proces

Forvaltningen arbejder videre med brugerundersøgelserne på baggrund af SOUs beslutninger.

Anna Schou Johansen

                                                                                       / Thomas Tarp Thorgaard

Indstillingens første og andet at-punkt blev godkendt.