Mødedato: 23.01.2014, kl. 14:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102
Høring af Sundheds- og Omsorgsudvalget vedrørende folkeskolereformen
Se alle bilag
Til top
Sundheds- og Omsorgsudvalget skal afgive høringssvar til Børne- og Ungdomsudvalget om udmøntning af den kommende nationale lovgivning vedrørende folkeskolereformen.
Indstilling og beslutning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender at fremsende indstillingen til Børne- og Ungdomsudvalget som Sundheds- og Omsorgsudvalgets høringssvar til forslag til udmøntning af den kommende nationale lovgivning vedrørende folkeskolereformen.
1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender at fremsende indstillingen til Børne- og Ungdomsudvalget som Sundheds- og Omsorgsudvalgets høringssvar til forslag til udmøntning af den kommende nationale lovgivning vedrørende folkeskolereformen.
Problemstilling
Der blev i juni 2013 indgået en national aftale om et fagligt løft af folkeskolen. Størstedelen af aftalen udmøntes nu i ny lovgivning. På en række punkter kræver den forventede nye lovgivning, at der kommunalt tages stilling til, hvordan lovgivningen skal udmøntes.
Ændringerne skal gælde for skoleåret 2014/15, som skolerne konkret går i gang med at planlægge i første del af 2014. Forslagene indebærer væsentlige ændringer for skolerne, samt ændringer af styrelsesvedtægten for folkeskolerne, hvorfor forslagene sendes i høring.
Børne- og Ungdomsudvalget har på udvalgsmødet den 27. november 2013 behandlet indstillingen ”Folkeskolereform – Faglig udmøntning” (bilag 1). Børne- og Ungdomsforvaltningen fremlagde forslag til udmøntning af den forventede nye lovgivning på de punkter, hvor der kommunalt skal tages politisk stilling til udmøntningen. Udvalget vedtog at sende indstillingen i høring med høringsfrist den 24. januar 2014.
Ændringerne skal gælde for skoleåret 2014/15, som skolerne konkret går i gang med at planlægge i første del af 2014. Forslagene indebærer væsentlige ændringer for skolerne, samt ændringer af styrelsesvedtægten for folkeskolerne, hvorfor forslagene sendes i høring.
Børne- og Ungdomsudvalget har på udvalgsmødet den 27. november 2013 behandlet indstillingen ”Folkeskolereform – Faglig udmøntning” (bilag 1). Børne- og Ungdomsforvaltningen fremlagde forslag til udmøntning af den forventede nye lovgivning på de punkter, hvor der kommunalt skal tages politisk stilling til udmøntningen. Udvalget vedtog at sende indstillingen i høring med høringsfrist den 24. januar 2014.
Løsning
Sundheds- og Omsorgsudvalget har følgende kommentarer til forslag til udmøntning af den kommende nationale lovgivning vedrørende folkeskolereformen.
Den fremtidige folkeskole i København
Implementering af 45 minutters bevægelse i gennemsnit pr. dag på de københavnske folkeskoler er en stor opgave. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil gerne bidrage med relevant viden og ekspertise for at være behjælpelig med at sikre, at kravet implementeres.
Sundheds- og Omsorgsudvalget vurderer, at det vil være nyttigt at sikre den faglige udvikling, så både lærere, pædagoger, ledelse, skolebestyrelse og forældre kender til betydningen af fysisk aktivitet for elevernes sundhed, læring og trivsel. Det vil derfor være gavnligt, hvis skolerne understøttes i en bevægelsesvenlig kultur, som motiverer alle elever til at bevæge sig hver dag. I den forbindelse vil det være oplagt at give skolelederne et overblik over indsatser og metoder, der findes om børn og bevægelse, baseret på den bedst tilgængelige viden. Det vil Sundheds- og Omsorgsforvaltningen gerne bidrage til og understøtte.
Det er gavnligt, at skolerne nu skal arbejde målrettet og systematisk med at få bevægelse ind i skoledagen. Sundheds- og Omsorgsudvalget vil gerne anbefale, at Børne- og Ungdomsforvaltningen understøtter skolerne i at udarbejde en strategi for, hvordan de vil arbejde med bevægelse og fysisk aktivitet, som en integreret del af skoledagen.
Med heldagsskolen bør skolerne tage et endnu større ansvar for den generelle sundhedsfremme blandt børn og unge. For at skolerne fremover kan udgøre et sundhedsfremmende læringsmiljø, finder Sundheds- og Omsorgsudvalget det fordelagtigt, at alle skoler på længere sigt har udarbejdet en sundhedspolitik, der har fokus på mad og måltider, indeklima samt tydelige regler for rusmidler. Det vil sige alkohol, tobak og hash samt undervisning om disse.
Den åbne skole
Intentionerne med den åbne skole er gode, da tilgangen bygger på at øge og understøtte den lokale kapacitetsopbygning, der både fremmer elevernes, lærernes, ledelsens og forældrenes viden om aktiviteter i lokalområdet. Lokalsamfundet bliver dermed mere attraktivt og en mere synlig medspiller. En udfordring ved den åbne skole er, at der er områder i Københavns Kommune med få lokale foreninger at samarbejde med. Her kan det blive svært at skabe den ønskede kapacitetsopbygning og modeludvikling for samarbejdet mellem skoler og lokale foreninger. Børne- og Ungdomsforvaltningens og Sundheds- og Omsorgsforvaltningens fælles erfaringer fra indsatser viser, at det kan kræve en ekstra indsats i sådanne tilfælde, og det kan forudsætte, at den enkelte skole tilføres ekstra ressourcer for at muliggøre et øget samarbejde mellem foreninger og skolen. Sundheds- og Omsorgsudvalget ser det som en oplagt mulighed, at en del af bevillingen på 10 mio. kr. årligt til Øget Sundhed for Børn målrettes til sundhed på skolerne.
Fra projektet Klar, Parat – Husum har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen gode erfaringer med at inddrage foreningslivet. Klar, Parat – Husum har blandt andet haft fokus på at inddrage foreningslivet i idrætstimerne og i aktiviteter efter skoletid. Dette har givet lærerne ny inspiration og nye undervisningsværktøjer, og børnene har fået udvidet deres viden om idrætsaktiviteter og -tilbud. Indsatsen har bevirket, at der er blevet skabt flere bevægelsestilbud generelt i lokalområdet, og ikke mindst på skolerne. Etablering af aktiviteter på skolerne har betydet, at den gruppe børn, der sjældent deltager i foreningslivet, er blevet mere fysisk aktive. Det er væsentligt, at der tilbydes idrætsdiscipliner, som appellerer bredt til mange børn. Erfaringer fra Klar, Parat – Husum viser, at der var succes med at tilbyde mindre traditionelle idrætsdiscipliner såsom brydning, dans, klatring, vægtløftning og parkour.
Udvalget finder det positivt, ”at personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset omfang kan varetage relevante undervisningsopgaver i folkeskolens fag, obligatoriske emner og understøttende undervisning", jf. bilag 2 side 15, afsnit 2. Udvalget ønsker i den forbindelse at pege på, at også relevant sundhedsfagligt personale fra eksempelvis Sex og Samfund, Kræftens Bekæmpelse, AIDS-Fondet og idrætsorganisationer kan varetage obligatoriske undervisningsopgaver og understøttende undervisning. Endelig ser Sundheds- og Omsorgsudvalget, at det vil være relevant at rette særlig fokus på brug af bevægelsesaktiviteter i specialundervisningen. Det vil være oplagt at sætte fokus på, om børn med særlige undervisningsbehov kan få tilrettelagt en undervisning, hvor fysisk aktivitet kan være med til at målrette undervisningen og motivere børnene i undervisningen.
Den fremtidige folkeskole i København
Implementering af 45 minutters bevægelse i gennemsnit pr. dag på de københavnske folkeskoler er en stor opgave. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil gerne bidrage med relevant viden og ekspertise for at være behjælpelig med at sikre, at kravet implementeres.
Sundheds- og Omsorgsudvalget vurderer, at det vil være nyttigt at sikre den faglige udvikling, så både lærere, pædagoger, ledelse, skolebestyrelse og forældre kender til betydningen af fysisk aktivitet for elevernes sundhed, læring og trivsel. Det vil derfor være gavnligt, hvis skolerne understøttes i en bevægelsesvenlig kultur, som motiverer alle elever til at bevæge sig hver dag. I den forbindelse vil det være oplagt at give skolelederne et overblik over indsatser og metoder, der findes om børn og bevægelse, baseret på den bedst tilgængelige viden. Det vil Sundheds- og Omsorgsforvaltningen gerne bidrage til og understøtte.
Det er gavnligt, at skolerne nu skal arbejde målrettet og systematisk med at få bevægelse ind i skoledagen. Sundheds- og Omsorgsudvalget vil gerne anbefale, at Børne- og Ungdomsforvaltningen understøtter skolerne i at udarbejde en strategi for, hvordan de vil arbejde med bevægelse og fysisk aktivitet, som en integreret del af skoledagen.
Med heldagsskolen bør skolerne tage et endnu større ansvar for den generelle sundhedsfremme blandt børn og unge. For at skolerne fremover kan udgøre et sundhedsfremmende læringsmiljø, finder Sundheds- og Omsorgsudvalget det fordelagtigt, at alle skoler på længere sigt har udarbejdet en sundhedspolitik, der har fokus på mad og måltider, indeklima samt tydelige regler for rusmidler. Det vil sige alkohol, tobak og hash samt undervisning om disse.
Den åbne skole
Intentionerne med den åbne skole er gode, da tilgangen bygger på at øge og understøtte den lokale kapacitetsopbygning, der både fremmer elevernes, lærernes, ledelsens og forældrenes viden om aktiviteter i lokalområdet. Lokalsamfundet bliver dermed mere attraktivt og en mere synlig medspiller. En udfordring ved den åbne skole er, at der er områder i Københavns Kommune med få lokale foreninger at samarbejde med. Her kan det blive svært at skabe den ønskede kapacitetsopbygning og modeludvikling for samarbejdet mellem skoler og lokale foreninger. Børne- og Ungdomsforvaltningens og Sundheds- og Omsorgsforvaltningens fælles erfaringer fra indsatser viser, at det kan kræve en ekstra indsats i sådanne tilfælde, og det kan forudsætte, at den enkelte skole tilføres ekstra ressourcer for at muliggøre et øget samarbejde mellem foreninger og skolen. Sundheds- og Omsorgsudvalget ser det som en oplagt mulighed, at en del af bevillingen på 10 mio. kr. årligt til Øget Sundhed for Børn målrettes til sundhed på skolerne.
Fra projektet Klar, Parat – Husum har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen gode erfaringer med at inddrage foreningslivet. Klar, Parat – Husum har blandt andet haft fokus på at inddrage foreningslivet i idrætstimerne og i aktiviteter efter skoletid. Dette har givet lærerne ny inspiration og nye undervisningsværktøjer, og børnene har fået udvidet deres viden om idrætsaktiviteter og -tilbud. Indsatsen har bevirket, at der er blevet skabt flere bevægelsestilbud generelt i lokalområdet, og ikke mindst på skolerne. Etablering af aktiviteter på skolerne har betydet, at den gruppe børn, der sjældent deltager i foreningslivet, er blevet mere fysisk aktive. Det er væsentligt, at der tilbydes idrætsdiscipliner, som appellerer bredt til mange børn. Erfaringer fra Klar, Parat – Husum viser, at der var succes med at tilbyde mindre traditionelle idrætsdiscipliner såsom brydning, dans, klatring, vægtløftning og parkour.
Udvalget finder det positivt, ”at personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset omfang kan varetage relevante undervisningsopgaver i folkeskolens fag, obligatoriske emner og understøttende undervisning", jf. bilag 2 side 15, afsnit 2. Udvalget ønsker i den forbindelse at pege på, at også relevant sundhedsfagligt personale fra eksempelvis Sex og Samfund, Kræftens Bekæmpelse, AIDS-Fondet og idrætsorganisationer kan varetage obligatoriske undervisningsopgaver og understøttende undervisning. Endelig ser Sundheds- og Omsorgsudvalget, at det vil være relevant at rette særlig fokus på brug af bevægelsesaktiviteter i specialundervisningen. Det vil være oplagt at sætte fokus på, om børn med særlige undervisningsbehov kan få tilrettelagt en undervisning, hvor fysisk aktivitet kan være med til at målrette undervisningen og motivere børnene i undervisningen.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med indstillingen.
Videre proces
Efter høringsperioden forelægges Børne- og Ungdomsudvalget en ny indstilling på baggrund af høringssvar. På et møde i februar eller marts 2014 træffes endelig politisk beslutning i Borgerrepræsentationen om de emner, som der er krav om, at Borgerrepræsentationen tager stilling til.
Katja Kayser
/Katrine Schjønning
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.