Orientering om frikommuneforsøg med tilkøbsydelser

Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres om status for frikommuneforsøget – Tilkøbsydelser i hjemmeplejen.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,

1. at tage status for frikommuneforsøg -Tilkøbsydelser i hjemmeplejen til efterretning
2. at tage prisberegning for 2019 (bilag 1 og 2) til efterretning

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsudvalget vedtog i marts 2017 Sundheds- og Omsorgsforvaltningens deltagelse i Sundheds- og Ældreministeriets frikommuneforsøg vedrørende tilkøbsydelser i hjemmeplejen. I forsøget kan den kommunale hjemmepleje sælge ekstra ydelser til borgere, der er visiteret til personlig støtte, praktisk hjælp og madservice, på lige fod med de private leverandører. Socialudvalget besluttede på udvalgsmødet 1. november 2017 at tilslutte sig forsøget.

Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres nu om status på forsøget.

Løsning

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte katalog om tilkøbsydelser den 7. december 2017. Her blev udvalget også orienteret om taksterne, som skal fastsættes efter hvile-i-sig-selv-princippet, så kommunen ikke tjener penge på de ekstra ydelser.

På baggrund af Sundheds- og Ældreministeriets tilbagemelding til forvaltningerne om, hvorvidt tilkøbsydelser skulle momspålægges eller ej, blev Skatteministeriet konsulteret, hvilket forsinkede projektstart til medio april 2018.

Frikommuneforsøget med tilkøbsydelser har sit afsæt i en ansøgning fra frikommunenetværket på sundheds- og omsorgsområdet. De deltagende kommuner i forsøget er Odense, Randers, Århus, Esbjerg og København. Kommunerne har fået dispensation til at sælge ekstra ydelser, på linje med de private leverandører af hjemmepleje, til borgere, der i forvejen er bevilget ydelser efter servicelovens § 83. Dispensation er muligt frem til udgangen af 2021.

Målgruppen
Muligheden for tilkøb gives til borgere, som er visiteret til hjælp efter serviceloven § 83 – personlig pleje, praktisk støtte og madservice. Alle borgere, som er visiteret til hjælp efter § 83, kan købe alle former for tilkøbsydelser. Det vil fx sige, at en borger som udelukkende er visiteret til praktisk støtte har mulighed for at købe mad eller personlig støtte. Borgernes aktuelle funktionsnedsættelse er altid afgørende for, om borgeren kan få bevilget en indsats og tilkøbsydelser ikke må træde i stedet for ydelser, som borgeren er berettiget til efter serviceloven eller anden lovgivning. Hvis en borger er omfattet af målgruppen for bevilling af hjælp efter serviceloven § 83, skal borgeren visiteres til indsatsen og ikke selv købe den. Dette sikres ved, at visitationen til ydelser efter servicelovens § 83 fortsat udføres af visitatorerne.

Kommunikation om bestilling og køb af tilkøbsydelser foregår mellem hjemmeplejens udgående medarbejdere og den enkelte borger. Visitationen af ydelser efter servicelovens § 83 holdes således ude af selve tilkøbsforretningen, der foregår mellem forvaltningernes hjemmepleje og den enkelte borger. Hvis hjemmeplejen er i tvivl om et ønske, om køb af tilkøbsydelser er udtryk for vigende funktionsniveau hos borgeren, kontaktes visitationen med henblik på re-visitation.   

Lanceringen og implementeringen af tilkøbsydelser blev understøttet af en omfattende kommunikations- og undervisningsindsats. Alle potentielle borgere har personligt modtaget en pjece fra deres hjemmehjælp, og de borgere, der udelukkende er visiteret til madservice, har modtaget et personligt brev med information og pjece. Nøglemedarbejderne i hjemmeplejen har modtaget undervisning, som de har videreformidlet på lokale workshops og morgenmøder i hver hjemmeplejeenhed.

Status på frikommuneforsøget
Som det fremgår i tabel 1 har hjemmeplejen i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i perioden 16. april til 30. september 2018 solgt 40 tilkøbsydelser, og i alt er der seks borgere, der har benyttet sig af muligheden for at tilkøbe ekstra hjælp hovedsageligt i dagtimerne. 

Ud over salg i hjemmeplejen (tabel 1) har fire borgere benyttet sig af ekstra madservice fordelt på 12 køb i perioden i juli – september.

Der er pt. ikke efterspurgt og solgt tilkøbsydelser i Socialforvaltningen.

De øvrige kommuner i frikommunenetværket er enten ikke påbegyndt forsøget, eller er først i deres spæde start.  

Tabel 1: Salg af tilkøbsydelser i hjemmeplejen (Sundheds- og Omsorgsforvaltningen) apr. - sep. 2018

En generel tilbagemelding fra hjemmeplejen viser, at de borgere, der har købt ydelser, lægger vægt på, at det er deres faste hjælper, der leverer ydelsen. Det meget beskedne køb er umiddelbart begrundet i de forholdsvis høje timepriser, og derudover oplever hjemmeplejen, at forsøget har øget både borgers og hjemmeplejens fokus på at anvende klippekortet til aktiviteter, der ligner de indsatser, som borger kan tilkøbe i forsøget.

Til sammenligning køber ca. 30 borgere, som har valg privat leverandør i København, ekstra ydelser, hvilket svarer til 2% af deres borgere.

Prisfastsættelse for 2019
Prisen for tilkøbsydelser i 2018 er hhv. 410 kr./timen og 548 kr./timen aften og weekend. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen har foretaget prisfastsættelsen af tilkøbsydelserne efter bestemmelserne i lov om frikommunenetværk § 28. Det betyder, at prisniveauet skal afspejle de gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved tilrettelæggelsen og leveringen af tilkøbsydelserne, at prisniveauet ikke må være konkurrenceforvridende, og at Københavns Kommune hverken opnår en økonomisk fortjeneste på tilkøbsydelserne eller opkræver en lavere pris, end omkostningerne begrunder. På den baggrund er priserne for 2019 beregnet til 418 kr./timen i hverdage og 558 kr./timen aften og weekend. Beregninger for timeprisen findes i bilag 1. For ekstra madservice er der flere forskellige priser afhængig af den valgte ydelse. Priserne fremgår i  bilag 2.  

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. Forsøget er udgiftsneutralt og har derfor ingen økonomiske konsekvenser for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen, idet indtægten fra salget af ydelser går til henholdsvis hjemmeplejen og Københavns Madservice og modsvarer de udgifter, der er forbundet med leveringen af ydelserne.

Videre proces

Forsøget er udtaget af Økonomi- og Indenrigsministeriet til ekstern evaluering, som gennemføres af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Midtvejsevalueringen var fastsat til primo 2019, men er midlertidigt udskudt, da Københavns Kommune er den eneste kommune fra frikommunenetværket, der indtil nu er kommet i gang med implementering af forsøget.

Katja Kayser

                                              /Helle Schnedler