Bevilling i henhold til Servicelovens § 79 for 2008
Bevilling i henhold til Servicelovens § 79 for 2008
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 22. november 2007
5. Bevilling i henhold til Servicelovens § 79 for 2008
SOU 297/2007 J.nr. 9/2000
INDSTILLING OG BESLUTNING
Københavns Kommune har valgt at afsætte kr. 24.582.000 i 2008 som
støtte til sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter i klubber og
foreninger for seniorer. Midlerne bevilges årligt efter ansøgning.
INDSTILLING OG Beslutning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, 1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orientering om bevilling af tilskud efter Servicelovens § 79 for 2008 til efterretning. Sundheds-
og Omsorgsudvalget beslutning i møde den 22. november 2007 Udvalget tog indstillingen til efterretning. |
Problemstilling
Københavns Kommune har i henhold til Servicelovens § 79 afsat kr. 24.582.000 til forebyggende
aktiviteter i ældreklubber i 2008. Forvaltningen bevilger tilskud på baggrund
af de retningslinier, Sundheds- og Omsorgsudvalget vedtog i 2003 (SOU 224/2003)
jf. bilag 1, der omfatter lovgrundlag. Der sker en løbende tilpasning af tilskud
efter retningslinierne for at understøtte et bredt samarbejde med og mellem
klubberne og dermed sikre en god udnyttelse af faciliteterne.
Løsning
Sundheds-
og Omsorgsforvaltningen foretager løbende tilpasning af tilskud til klubber
efter antal medlemmer og fremmøde i henhold til de vedtagne retningslinier. I
bevillingen fokuseres på antal brugere med henblik på stadig bedre udnyttelse
af lokalerne samt implementering af brugerdemokrati, der er en forudsætning for
at modtage støtte ifølge § 79. For at styrke samarbejdet på tværs af klubber og
nå ud til så mange som muligt, afsætter forvaltningen i 2008 midler til
udvikling og til aktiviteter og synlighed, som
klubberne kan søge i fællesskab. Bevillinger for 2008 ses i bilag 2.
Fordelingen af klubtilbud på bydelene ses i bilag 3.
En
række konkrete ændringer for enkelte klubber har fundet sted i 2007. Lukningen
af Seniorklubben Grøndal i august 2007 har ført til et bredt samarbejde lokalt
med udgangspunkt i de samme lokaler, og flere tidligere medlemmer mødes nu der
hver uge. I lokalområdet er der også fokus på samarbejde med Veraklubben, der
er etableret af de tidligere medlemmer fra det lukkede Veracenter. Lokalrådet,
Ældre i Vanløse og andre aktører i området er aktivt gået ind i samarbejdet med
de to klubber, og som en forsøgsordning bevilges i 2008 midler til ejendomsudgifter
og aktiviteter i det, der nu hedder Fællesskabet Grøndal 2008. De lokale
aktører er ved at danne et netværk, der i fællesskab kan sikre gode
aktivitetstilbud til ældre i Vanløse.
I Nord
Vest Centret på Nørrebro er der stadig behov for tilpasning af
ejendomsudgifterne, der for 2008 udgør 1.478.000 kr. Centrets ledelse er
gentagne gange blevet gjort opmærksom på dette. Aktiviteterne i Nord Vest
Centret er afhængig af udlejeren, Nord Vest Fonden, som Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen har meddelt er truet af lukning pga. dårlig økonomi.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anbefaler, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
bevilger yderligere støtte til Nord Vest Centret, så der er råd til at betale
en højere husleje til Nord Vest Fonden. Det er forvaltningen imidlertid ikke
enig i. Bevilling for 2008 afventer således, at forvaltningen drøfter fondens
fremtid og huslejens størrelse med Centrets ledelse.
Efter to år med ringe succes med
at få flere medlemmer i Amager Dagklub, er der for 2008 afsat midler til et
bredt samarbejde med Ældre hjælper Ældre. Frivillige har oprettet en datastue i
Amager Dagklubs lokaler. Andre frivillige vil foretage tryghedsopkald derfra og
samle deres opkaldsmodtagere til arrangementer. Det forventes, at klubbens
medlemmer og frivillige i Ældre hjælper Ældre tilsammen vil kunne skabe mere
aktivitet i Amager Dagklub, så lokalerne udnyttes bedre og bevillingen dermed
kommer flere til gode.
På baggrund af retningslinierne har forvaltningen afslået at
bevillige midler til fire nye og en tidligere ansøger. De nye ansøgere er:
Ansøger |
Begrundelse
for afslag |
Ældre
i bevægelse, Vesterbro |
Har
kun 38 medlemmer fra Københavns Kommune. Retningslinierne for § 79 stiller
krav om minimum 50. |
Valby-Ålholm Frimærkeklub |
Har
kun 28 medlemmer fra Københavns Kommune Retningslinierne for § 79 stiller
krav om minimum 50. |
Hjerne
Sagen i København |
Patientforening,
der er anbefalet støttet ifølge Servicelovens § 18 til frivilligt socialt
arbejde |
Værestedet
Positivhuset Frederiksberg |
Patientforening, der er anbefalet støttet ifølge Servicelovens §
18 til frivilligt socialt arbejde. |
Værestedet Drys Ind på Amager har modtaget støtte ifølge § 79 i 2004 og 2005. Drys Ind yder socialt arbejde blandt borgere med behov, der ikke umiddelbart kan opfyldes af klubtilbud og således ikke er målgruppen for § 79. Drys Ind støttes med andre offentlige midler bl.a. fra Socialforvaltningen.
Flere steder er der etableret et godt samarbejde mellem klubberne, med Ældrekontor, Pensions- og Omsorgskontor og Folkesundhed København. Sundhedscentrene er også aktive og samarbejder med klubber, der kan danne ramme om opfølgende træning efter de visiterede genoptræningstilbud. Der er generelt stor efterspørgsel efter styrketræning og motion, og forvaltningen afsætter derfor midler til at støtte relevante klubber med udstyr, instruktører og uddannelse af frivillige. Der afsættes desuden midler til udvikling af samarbejde, livsstilscaféer og kurser i klubberne med sundhedskonsulenter fra Folkesundhed København.
Samarbejdet
mellem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og klubberne har resulteret i nye
organiseringer og fælles projekter, herunder Partnerskabet Sankt Josef, der
blev godkendt af SOU og BR og forventes åbnet 1. januar 2008, se bilag 4.
Økonomi
I 2008 bevilges i alt kr. 24.582.000 som tilskud ifølge
Servicelovens § 79
Heraf afsættes:
22.372.000 kr. |
Tilskud til klubber og
foreninger for seniorer |
450.000 kr. |
Til administration ved
fællesaktiviteter, samarbejdsaftaler, registrering af fremmøde/medlemstal,
månedsudbetalinger, godkendelse af regnskaber m.v. |
600 .000 kr. |
Til netværksaktiviteter og
fælles arrangementer efter ansøgning |
200.000 kr. |
Annoncering ved indkaldelse af
ansøgninger og fælles arrangementer |
300.000 kr. |
Til udvikling af aktiviteter og
samarbejde, eksempelvis |
660.000 kr. |
Til styrketræning og
borgeruddannelse |
Midlerne anvises på Sundheds- og Omsorgsudvalgets bevilling Pleje, Service og Boliger for Ældre, Efterspørgselsstyret, Dagområdet 5.32.33.1 Forebyggende Indsats for Ældre.
Bilag
1
Retningslinier for bevilling og lovgrundlag for
Servicelovens § 79
2
Fordeling af tilskud for 2008
3
Fordeling på bydele
4
Partnerskabet Sankt Josef
Anne Mette Fugleholm /Jette Jul Bruun