Mødedato: 22.11.2007, kl. 14:00

Høring om vedligeholdelsesplan - prioritering af grundbudget 2008

Høring om vedligeholdelsesplan - prioritering af grundbudget 2008

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 22. november 2007

 

 

12.      Høring om vedligeholdelsesplan - prioritering af grundbudget 2008

SOU 300/2007  J.nr. 17/2007

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundheds- og Omsorgsudvalget skal afgive høringssvar i forhold til Københavns Ejendomme vedrørende vedligeholdelsesplan for 2008.

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

 

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender vedlagte bilag 1 som udvalgets høringssvar til Københavns Ejendomme.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 22. november 2007

Udvalget godkendte indstillingen.

 

 

PROBLEMSTILLING

Vedligeholdelsesplanen (vedlagt som bilag 2) tager udgangspunkt i, at Borgerrepræsentationen i forbindelse med vedtagelse af budget 2007 har afsat 208,4 mio. kr. til vedligeholdelse af kommunens ejendomme fordelt på daglige opgaver og planlagt vedligeholdelse. Den aktuelle vedligeholdelsesplan omfatter kun kommunens såkaldte 'Øvrige ejen­domme', og har for 2008 i lighed med 2007 et samlet budget på ca. 70 mio. kr. Heraf afsættes i planen for 2008 kun 4,6 mio. kr. til Sund­heds- og Omsorgsforvaltningens bygninger.

 

LØSNING

Det er Sundheds- og Omsorgsforvaltningens vurdering, at der i den fremlagte prioriteringsplan ud fra en brugerbetragtning er afsat for få budgetmidler til vedligeholdelsesopgaver inden for sundheds- og æl­dreområdet. Forvaltningen finder det nødvendigt med en øget fokus på plejehjemmene, og ønsker, at bygningens funktion i højere grad skal medtages som et parameter i Københavns Ejendommes prioritering af vedligeholdelsesmidlerne. Bygninger, der danner rammen om borger­nes hele liv, bør have en særlig prioritet, når forskellige vedligeholdel­sesbehov sammenlignes. Dette synspunkt afspejles i forvaltningens forslag til høringssvar, som er vedlagt som bilag 1.

 

ØKONOMI

I vedligeholdelsesplanen er der afsat midler til følgende institutioner i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:

 

Plejecenter Sølund                                 2.000.000 kr.

Bystævneparken                                      2.000.000 kr.

De Gamles By (kirken)                             300.000 kr.

Huset William                                           230.000 kr.

Kirsebærhaven                                             75.000 kr.

 

VIDERE PROCES

På baggrund af fagudvalgenes høringssvar vil Københavns Ejen­domme udarbejde en endelig indstilling, hvor eventuelle ændringer er indarbejdet. Denne indstilling vil blive forelagt Kultur- og Fritidsud­valget og Økonomiudvalget med henblik på en endelig godkendelse fra Borgerrepræsentationen den 21. februar 2008 (- om muligt allerede den 21. januar 2008).

 

BILAG

1.      Forslag til høringssvar fra Sundheds- og Omsorgsudvalget.

2.      Vedligeholdelsesplan – Prioritering af grundbudget 2008.

 

 

 

 

Hanne Baastrup                                        /Lars Matthiesen

 


 

Til top