Mødedato: 22.11.2007, kl. 14:00

Anlægsregnskab for Centralkøkkenet, Bystævneparken

Anlægsregnskab for Centralkøkkenet, Bystævneparken

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 22. november 2007

 

 

11.      Anlægsregnskab for Centralkøkkenet, Bystævneparken

SOU 305/2007  J.nr. 7/2007

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Ombygning af Centralkøkkenet, Bystævneparken, som er en del af kapitalbevillingen, jf. BR 58/05, er nu færdiggjort. Der er udarbejdet anlægsregnskab med tilhørende forklaringer for denne ombygning.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

 

1.                  at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender anlægsregnskab med tilhørende forklaringer for ombygning af Centralkøkkenet, Bystævneparken,

2.                  < ![endif]>at Sundheds- og Omsorgsudvalget bemyndiger Sundheds- og Omsorgsforvaltningen til efterfølgende at fremsende anlægsregnskabet til Revisionsdirektoratet og Økonomiforvaltningen.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget beslutning i mødet den 22. november 2007

Udvalget godkendte indstillingen.

 

 

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsudvalget vedtog den 16. december 2004 en plan for implementeringen af den nye struktur for a la carte køkkener i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, jf. SOU 186/2004.  Som en del af denne plan, er Centralkøkkenet, Bystævneparken ombygget og taget i brug den 1. oktober 2006.

I forlængelse heraf aflægges der endeligt anlægsregnskab for den del af kapitalbevillingen, der vedrører ombygning af Centralkøkkenet, Bystævneparken.

 

Løsning

Endeligt anlægsregnskab for Centralkøkkenet, Bystævneparken for 2005/2006 fremgår af nedenstående tabel 1.

 

Tabel 1 – Anlægsregnskab for Centralkøkkenet, Bystævneparken

 

Ombygninger/udstyr

Kapital-bevilling

Regnskab

Afvigelse  

Bystævneparken

 

 

 

Bygningsdel

14.500.000

18.139.565

3.639.565

Udstyrsdele

3.500.000

8.928.810

5.428.810

Budgetreserve

8.843.000

0

-8.843.000

I alt

26.843.000

27.068.375

225.375

 

 

Anlægsregnskabet udviser et merforbrug på 0,2 mio. kr., som er sammensat af et merforbrug på såvel bygningsdel som udstyrsdele. For en nærmere uddybning af merforbruget henvises til regnskabsforklaringerne i vedlagte bilag 1.

 

Det udarbejdede anlægsregnskab suppleres ligeledes i bilag 1 med en opgørelse over det aktuelle forbrug på de øvrige igangværende anlægsarbejder under kapitalbevillingen.

 

Økonomi

På den samlede kapitalbevilling vil der efter aflæggelse af anlægsregnskabet for Centralkøkkenet, Bystævneparken være uforbrugte anlægsmidler på 2,9 mio. kr.

De uforbrugte midler vil blive søgt overført til 2008, hvor den resterende del af kapitalbevillingen på funktion 5.32.32.3 forventes anvendt.

 

Videre proces

Under forudsætning af, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender regnskabet, vil forvaltningen videresende dette til Revisionsdirektoratet og Økonomiforvaltningen.

 

Bilag

1.      Regnskabsforklaring vedr. anlægsregnskab og budgetreserve.

 

 

 

         Hanne Baastrup                               /Andreas Jegstrup

 

 

 

 


 

Til top