Opsigelse af driftsoverenskomster og modernisering af plejehjem
Opsigelse af driftsoverenskomster og modernisering af plejehjem
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 22. november 2007
2. Opsigelse af driftsoverenskomster og modernisering af plejehjem
SOU 313/2007 J.nr. 77/2007
Som følge af Budget 2008 skal der tages stilling til forslag om opsigelse af driftsoverenskomsterne med de selvejende institutioner Benediktehjemmet og Valby Sogns Plejehjem samt lukning af Tingbjerg Plejehjem med henblik på efterfølgende ombygning.
Beslutning
Sundheds-
og Omsorgsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
1. at driftsoverenskomsterne med Benediktehjemmet og Valby Sogns Plejehjem opsiges med virkning fra den 1. juli 2008 samt at Tingbjerg Plejehjem lukkes medio 2008 med henblik på efterfølgende ombygning.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningens
beslutning i mødet den 22. november 2007
Der blev stemt om indstillingen. For stemte 7 medlemmer (Ø, F, A, B, V og C). I mod stemte 1 medlem (O). Udvalget anbefalede dermed indstillingen.
(A), (F) og (B) ønskede følgende tilføjet til protokollen:
"Det er ikke budget 2008, men faldet i ældretallet, der nødvendiggør opsigelsen af driftsoverenskomsterne."
Problemstilling
I det vedtagne budget for Københavns Kommune for 2008 er der afsat 26,0 mio. kr. til en gradvis indfasning af demografikorrektionen for 2008. Herudover er der afsat 28,0 mio. kr. til en Ældrepulje, hvis konkrete udmøntning skal fastsættes af Sundheds- og Omsorgsudvalget. Endelig er der afsat 10,0 mio. kr. til kompetenceudvikling.
For en nærmere gennemgang af forslaget vedrørende udmøntning af budget 2008 og Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning af 8. november 2007 henvises til bilag 1, 1.1. og 1.3.
I forbindelse med ovenstående foreslår forvaltningen, at der anvendes 10,3 mio. kr. på gradvis indfasning af demografikorrektionen på plejehjemsområdet. Dermed skal der afvikles 3 plejehjem, og 4 ugers ventetidsgarantien vil kunne fastholdes, som det er forudsat i det vedtagne budget. Desuden vil afviklingerne kunne tilrettelægges mere hensigtsmæssigt for borgere og personale. Nedlukningsprocesserne skal startes nu, for at de vedtagne besparelser kan realiseres. Derfor er udvalgsbeslutningen fra den 8. november 2007 sendt i høring.
Løsning
Konkret foreslås det, at
driftsoverenskomsterne med Bendiktehjemmet og Valby Sogns Plejehjem opsiges, og
at Tingbjerg Plejehjem lukkes til modernisering. Opsigelsesvarslet
på driftsoverenskomsterne er på 6 måneder, og Bendiktehjemmet og Valby
Sogns Plejehjem vil dermed i givet fald være afviklet
senest 30. juni 2008. Tingbjerg Plejehjem lukkes inden for samme periode
med henblik på efterfølgende modernisering.
For en nærmere gennemgang af baggrunden
for udvælgelsen af de tre specifikke plejehjem til afvikling/ombygning henvises
til vedlagte bilag 1.2.
Med henblik på at sikre,
at Valby fortsat har et demenscenter, vil demensenheden på Benediktehjemmet
blive overflyttet til Ålholmhjemmet, jf. Sundheds- og Omsorgsudvalgets
beslutning den 8. november 2007.
Ålholmhjemmet er et kommunalt
plejehjem, der er total renoveret i 2003. Hjemmet har 32 moderne 2-rumsboliger
på mellem 68-
For en nærmere gennemgang af Ålholmhjemmet og demensenheden henvises til vedlagte bilag 2.
Forslaget om opsigelse af driftsoverenskomsterne med de selvejende institutioner Benediktehjemmet og Valby Sogns Plejehjem samt lukning af Tingbjerg Plejehjem med henblik på efterfølgende ombygning er udsendt til høring hos beboere, bestyrelser, personale, bruger- og pårørenderåd, de lokale ældreråd og lokaludvalget i Valby.
Høringssvarene og Sundheds- og Omsorgsforvaltningens bemærkninger hertil omdeles til udvalget i mødet den 22.november 2007.
Økonomi
Ingen
yderligere bemærkninger.
Videre proces
Udvalgets
beslutning om opsigelse af driftsoverenskomster mv. er sendt i høring hos
plejehjemmenes beboere, bestyrelser, personale, bruger- og pårørenderåd, de
lokale ældreråd og lokaludvalget i Valby. Høringssvarene forventes omdelt i
udvalgsmødet den 22. november 2007 sammen med forvaltningens bemærkninger.
Sagen
behandles i Økonomiudvalget den 27. november og i Borgerrepræsentationen den
13. december 2007.
Bilag
· Bilag 1: Indstilling med tilhørende bilag (1.1. – 1.4.) og Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning af 8. november 2007 vedrørende udmøntning af budget 2008 (SOU 284/2007 J.nr. 60/2005)
·
Bilag 2:
Fastholdelse af demensområdet i Valby på Ålholmhjemmet
· Bilag 3: Høringssvar (omdeles i mødet)
· Bilag 4: Sundheds- og Omsorgsforvaltningens bemærkninger til høringssvarene (omdeles i mødet)