Mødedato: 22.11.2007, kl. 14:00

Høring om Miljøindsatsområder (Grønne budgetmål) 2009

Se alle bilag

Høring om Miljøindsatsområder (Grønne budgetmål) 2009

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 22. november 2007

 

 

13.      Høring om Miljøindsatsområder (Grønne budgetmål) 2009

SOU 301/2007  J.nr. 69/2007

 

 

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget skal afgive høringssvar til Teknik- og Miljøudvalget vedrørende forslag til miljøindsatsområderne i Grønne Budgetter 2009.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

 

1.                  at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender vedlagte bilag 1 som udvalgets høringssvar til Teknik- og Miljøudvalget.

 

Udvalgets beslutning i mødet den 22. november 2007

Godkendt, idet udvalget bemyndigede forvaltningen til at tilrette høringssvaret i overensstemmelse med de faldne bemærkninger, og så høringssvaret afspejler den ekstra tilførsel til økologi i forbindelse med udvalgets udmøntning af Budget 2008. Høringssvaret sendes til udvalget med fredagsmailen.

 

 

Problemstilling

Teknik- og miljøudvalget besluttede på møde d. 3. oktober at sende indstilling vedrø­rende miljøindsatsområder i Københavns Grønne Budgetter for budgetåret 2009 i hø­ring i Økonomiudvalget og de stående udvalg.

 

De foreslåede miljøindsatsområder ligger i tråd med de foregående års indsatser. Det drejer sig om hhv. økologi og miljøcertificering. Derudover er der foreslået et nyt ind­satsområde; reduktion af CO2-udledning. Baggrunden for udvælgelsen af det nye ind­satsområde er dels at kommunen dermed bidrager til at begrænse klimaforandringer, dels for at nå kommunens overordnede CO2-mål. Endvidere er indsatsområdet meget aktuelt i forhold til det kommende FN-topmøde om klima i København i 2009.

 

Løsning

Forvaltningen foreslår, at udvalget i høringssvaret til Teknik- og Miljøudvalget tilslutter sig de foreslåede miljøindsatsområder, men samtidig bemærker, at det vil være overor­dentligt vanskeligt at opnå en økologiandel på 60 % indenfor det eksisterende kostbud­get.

 

Økonomi

Økologi: I budgetaftalen 2006 blev der afsat 5 mio. kr. pr. år fra 2007 til og med år 2009 til selve omlægningsprocessen i hele kommunen.

Miljøledelse: Er finansieret via de i alt 5 mio. kr. årligt, som stammer fra konverteringen af Energipuljen.

Reduktion af CO2-udledning: I budgetaftalen 2008 er der afsat 25 mio. kr. i både 2008 og 2009 til en energipulje. Øgede omkostninger derudover skal holdes indenfor forvalt­ningens eget budget.

 

Videre proces

Indstillingen genbehandles i Teknik- og Miljøudvalget med henblik på forelæggelse for Økonomiudvalget og endelig beslutning i Borgerrepræsentationen.

 

Bilag

1.      Sundheds- og Omsorgsudvalgets høringssvar i forhold til miljøindsatsområder i Grønne Budgetter 2009

2.      Indstilling til Teknik og Miljø-udvalget (TMU 435/2007), som blev godkendt på udvalgets møde d.3.oktober 2007 med tilhørende bilag

 

 

 

 

Hanne Baastrup                                        /Lars Matthiesen

 

 

 


 

Til top