Anlægsregnskab for Centralkøkkenet, Bystævneparken
Anlægsregnskab for Centralkøkkenet, Bystævneparken
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 22. november 2007
11. Anlægsregnskab for Centralkøkkenet, Bystævneparken
SOU 305/2007 J.nr. 7/2007
Ombygning af Centralkøkkenet, Bystævneparken, som er en del af kapitalbevillingen, jf. BR 58/05, er nu færdiggjort. Der er udarbejdet anlægsregnskab med tilhørende forklaringer for denne ombygning.
INDSTILLING
OG Beslutning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, 1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender anlægsregnskab med tilhørende forklaringer for ombygning af Centralkøkkenet, Bystævneparken, 2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget bemyndiger Sundheds- og Omsorgsforvaltningen til efterfølgende at fremsende anlægsregnskabet til Revisionsdirektoratet og Økonomiforvaltningen. Sundheds- og Omsorgsudvalget
beslutning i mødet den 22. november 2007 Udvalget godkendte indstillingen. |
Problemstilling
Sundheds- og Omsorgsudvalget vedtog den 16. december 2004 en plan for implementeringen af den nye struktur for a la carte køkkener i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, jf. SOU 186/2004. Som en del af denne plan, er Centralkøkkenet, Bystævneparken ombygget og taget i brug den 1. oktober 2006.
I forlængelse heraf aflægges der endeligt anlægsregnskab for den del af kapitalbevillingen, der vedrører ombygning af Centralkøkkenet, Bystævneparken.
Løsning
Endeligt anlægsregnskab for Centralkøkkenet, Bystævneparken for 2005/2006 fremgår af nedenstående tabel 1.
Tabel 1 – Anlægsregnskab for Centralkøkkenet, Bystævneparken
Ombygninger/udstyr |
Kapital-bevilling |
Regnskab |
Afvigelse |
Bystævneparken |
|
|
|
Bygningsdel |
14.500.000 |
18.139.565 |
3.639.565 |
Udstyrsdele |
3.500.000 |
8.928.810 |
5.428.810 |
Budgetreserve |
8.843.000 |
0 |
-8.843.000 |
I alt |
26.843.000 |
27.068.375 |
225.375 |
Anlægsregnskabet udviser et merforbrug på 0,2 mio. kr., som er sammensat af et merforbrug på såvel bygningsdel som udstyrsdele. For en nærmere uddybning af merforbruget henvises til regnskabsforklaringerne i vedlagte bilag 1.
Det udarbejdede anlægsregnskab suppleres ligeledes i bilag 1 med en opgørelse over det aktuelle forbrug på de øvrige igangværende anlægsarbejder under kapitalbevillingen.
Økonomi
På den samlede kapitalbevilling vil der efter aflæggelse af anlægsregnskabet for Centralkøkkenet, Bystævneparken være uforbrugte anlægsmidler på 2,9 mio. kr.
De uforbrugte midler vil blive søgt overført til 2008, hvor den resterende del af kapitalbevillingen på funktion 5.32.32.3 forventes anvendt.
Videre proces
Under forudsætning af, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender regnskabet, vil forvaltningen videresende dette til Revisionsdirektoratet og Økonomiforvaltningen.
Bilag
1. Regnskabsforklaring vedr. anlægsregnskab og budgetreserve.
Hanne Baastrup /Andreas Jegstrup