Mødedato: 22.10.2015, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102
Orientering om nyt plejecenter byggeri på Amager Øst
Se alle bilag
Til top
Udvalget orienteres om udbud af kommunalgrundkapital til et nyt plejecenter på Amager Øst
Indstilling og beslutning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
- at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen om udbud af grundkapital til nyt plejecenter til efterretning.
Problemstilling
Borgerrepræsentationen besluttede i foråret 2015 (BR 2014-0158817), at tildelingen af bygherrerollen i forbindelse med opførelse af nye plejeboligbyggerier skal konkurrenceudsættes og dermed følge udbudsprocessen for udmøntning af grundkapital til almene familie- og ungdomsboliger.
Denne procedure indebærer, at såfremt Sundheds- og Omsorgsforvaltningen ønsker opført et nyt plejecenter, skal Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde udarbejde udbudsmateriale der bl.a. indeholder boligbehov, placeringsønske og programmeringskrav. Dette udbydes blandt de almene boligselskaber, som herefter skal byde ind med relevante byggeprojekter herunder egnede grundarealer.
Økonomiforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indgår i bedømmelseskomiteen, der udpeger vinderen af udbuddet. Den vindende part vil herefter være bygherre for det nye plejeboligbyggeri.
Denne procedure indebærer, at såfremt Sundheds- og Omsorgsforvaltningen ønsker opført et nyt plejecenter, skal Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde udarbejde udbudsmateriale der bl.a. indeholder boligbehov, placeringsønske og programmeringskrav. Dette udbydes blandt de almene boligselskaber, som herefter skal byde ind med relevante byggeprojekter herunder egnede grundarealer.
Økonomiforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indgår i bedømmelseskomiteen, der udpeger vinderen af udbuddet. Den vindende part vil herefter være bygherre for det nye plejeboligbyggeri.
Løsning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har udarbejdet udbudsmateriale samt idéprogram for et nyt plejecenterbyggeri (se bilag 1). Programmets mål og visioner er baseret på Københavns Kommunes ældrepolitik ”Lev Stærkt – hele livet, med visionerne ”Frihed, Tryghed og Medborgerskab”, samt Sundheds- og Omsorgsudvalgets ”10 principper for Fremtidens plejebolig”. Idéprogrammet udgør Sundheds- og Omsorgsforvaltningens overordnede kriterier, som vil danne grundlag for forvaltningens krav og ønsker til den efterfølgende og mere detaljerede disponering og projektering af vinderprojektet.
Med hensyn til placering er det vurderingen, at Amager har det mest presserende behov for nye plejeboliger, idet lokalområdet har den laveste dækningsgrad af plejeboliger (antal af plejebolig i forhold til antallet af borgere over 80 år) i kommunen.
Amager har pt. 5 plejecentre, hvoraf 3 allerede er eller i proces med at blive moderniseret (Bomi-Parken, Ørestadens Plejecenter og Hørgården) og 2 er ikke moderniseret (Peder Lykke Centeret og Højdevang Sogns Plejehjem). Alle de 5 eksisterende plejecentre ligger på Amager Vest.
For at sikre en bred geografisk fordeling af moderniserede plejeboliger på Amager udbydes kommunal grundkapital til opførelse af et nyt plejecenter med 80-200 somatiske plejeboliger med en stationsnær beliggenhed på Amager Øst. Det endelige antal plejeboliger vil afhænge af projektforslagenes evne til at kombinere beliggenhed, grundstørrelse og funktionalitet. Der ligges dog vægt på, at det nye plejecenter får en så stor plejeboligkapacitet som muligt.
Det er endvidere indbygget i konkurrencebetingelserne, at plejecenteret kan kombineres med eksempelvis senior-, familie-, ungdomsboliger og/eller kommunale institutioner mv., såfremt grundarealet giver mulighed herfor. Hensynet til plejecenterets funktionalitet og størrelse vil dog blive vægtet højest i bedømmelsen af de indkomne projektforslag. Under forudsætning af relevante bud kan plejecenteret stå færdigt i 2018/2019. Der tages dog forbehold for evt. udarbejdelse af lokalplan og øvrige planforhold, der kan påvirke tidsplanen.
Det bemærkes, at Teknik- og Miljøforvaltningen - sideløbende med udbuddet af det nye plejecenter - også udbyder grundkapital til opførelse af ca. 1.350 almene familieboliger og ca. 930 almene ungdomsboliger.
Økonomi
Selve indstillingen
har ingen økonomiske konsekvenser. Finansieringen af det nye plejecenter
afholdes inden for rammerne af Moderniseringsplanen.
Videre proces
Udbuddet af kommunal grundkapital gennemføres i oktober/november 2015 og under forudsætning af relevante bud forventes vinderen udpeget ultimo 2015/primo 2016. Vinderprojektet forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget til endelig godkendelse i januar/februar 2016. Skema A indstillingen (kapitalbevillingen) forventes politisk behandlet i 2. halvår 2016.
Hanne Baastrup
/Per Christensen
Hanne Baastrup
/Per Christensen
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.