Sundheds- og Omsorgsudvalgets mødeplan 2023 og studietur
Sundheds-og Omsorgsudvalget skal godkende mødeplan for 2023 og drøfte ramme for studietur i foråret 2023, herunder drøfte mulige destinationer for turen.
Indstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,
- at godkende forslag til udvalgets mødeplan for 2023.
- at drøfte ramme og mulige destinationer for studietur i foråret 2023.
Problemstilling
Sundheds- og Omsorgsudvalget skal, som følge af kommunestyrelsesloven, godkende mødeplan for 2023. I mødeplanen fremgår også forslag til datoer for udvalgets studietur i foråret 2023. Der lægges op til, at udvalget kan drøfte de nærmere rammer for studieturen, der foreslås placeret i foråret 2023.
Løsning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har udarbejdet forslag til mødeplan for 2023. Der er i forslaget taget højde for, hvordan møderne er placeret i forhold til at sikre rettidig behandling af sagerne mellem de stående udvalg og Borgerrepræsentationen. Desuden er mødeplanen så vidt muligt afstemt med de øvrige udvalgs mødeplaner - ligesom datoerne er afstemt med budgetprocessen.
Mødeplanen er endvidere afstemt med kendte datoer for KL's konferencer på ældre- og sundhedsområdet, så der kan undgås sammenfald.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at der i 2023 planlægges 12 møder i Sundheds- og Omsorgsudvalget, inkl. Buffermøder samt et fællesmøde med Socialudvalget herudover. De ordinære udvalgsmøder afholdes som udgangspunkt kl. 15.30 – 18.00 med undtagelse af dage, hvor der er planlagt møde i Borgerrepræsentationen samme dag. Her afholdes møderne som udgangspunkt kl. 14.30 til 16.45. Udvalgsmøderne afholdes som udgangspunkt på rådhuset.
Forvaltningen vil foretage løbende tilpasning af mødetidspunkterne af hensyn til den endelige planlægning af seminarer med videre, ligesom tidspunktet kan tilpasses af hensyn til dagsordenens længde. Aflysning af møder kræver en udvalgsbeslutning, dog bortset fra de såkaldte buffermøder, som kan aflyses af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.
Fællesmøder mv.
Som følge af udvalgets beslutning på fællesmøde mellem Sundheds- og Omsorgsudvalget og Socialudvalget den 12. august 2015, skal der årligt holdes et fællesmøde med Socialudvalget. I 2023 indstilles fællesmødet afholdt onsdag den 11. oktober 2023 kl. 16:30-17:30, på baggrund af ønske fra Socialborgmesteren.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har på vegne af Sundheds- og Omsorgsudvalget rettet henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen om fremover at holde fællesmøde med Teknik- og Miljøudvalget.
Såfremt ønsket imødekommes, vil udvalgene få forelagt opdateret mødeplan for 2023, med forslag til dato for fællesmøde.
Det er praksis, at udvalget mødes to gange årligt med Københavns Ældreråd. Første møde er i forbindelse med udvalgets effektiviseringsbidrag i det tidlige forår, hvor SUF-MED, Handicaprådet, Ældrerådet og repræsentanter for bestyrelser for selvejende plejehjem præsenteres for det økonomiske grundlag for budgetlægningen og drøfter forslag til de forvaltningsspecifikke effektiviseringer. Dialogmødet finder sted den 2. marts 2023.
Andet møde med Ældrerådet indstilles efter aftale med Ældrerådet afholdt i forbindelse med det ordinære udvalgsmøde den 21. september 2023.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets mødeplan 2023
Dato |
Mødetype |
Bemærkninger |
19. januar |
Ordinært udvalgsmøde |
BR-nytårskur efterfølgende |
2. februar |
Ordinært udvalgsmøde (buffer) |
BR-møde samme dag |
2.-3. marts |
Dialogmøde med SUF-MED, Ældrerådet, Handicaprådet og selvejende plejehjem. Budgetseminar og ordinært udvalgsmøde |
BR 2. marts |
13. april |
Ordinært udvalgsmøde |
|
4. maj |
Ordinært udvalgsmøde |
BR-møde samme dag |
23.-26. maj |
Studietur
|
|
1. juni |
Ordinært udvalgsmøde (buffer) |
BR-møde samme dag |
22. juni |
Ordinært udvalgsmøde |
BR-møde samme dag |
17. august |
Budgetseminar og ordinært udvalgsmøde |
|
21. september |
Ordinært udvalgsmøde og fællesmøde med Ældrerådet |
BR-møde samme dag |
11. oktober |
Fællesmøde med Socialudvalget |
|
12. oktober |
Ordinært udvalgsmøde |
BR-møde samme dag |
9. november |
Ordinært udvalgsmøde |
|
14. december |
Ordinært udvalgsmøde |
BR-møde samme dag |
Studietur
Med mødeplanen foreslås det, at udvalget tager på studietur 23.-26. maj 2023. Formålet med studieturen vil være at gøre udvalget klogere på en udenlandsk bys erfaringer med arbejdet inden for sundheds- og ældreområdet.
Sundheds- og Omsorgsudvalget skal tage stilling til om udvalget ønsker at komme på studietur i foråret 2023, og hvad udvalget i givet fald ønsker at se.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår, at udvalgets studietur i 2023 enten kan finde sted i Norge eller i Holland.
I Norge vil udvalget bl.a. kunne høre om erfaringer med at rekruttere sygeplejersker og ansatte til sundhedsfaget generelt. Ligeledes vil udvalget kunne se eksempler på byggeri af plejehjem i klimavenligt materiale.
I Holland vil udvalget bl.a. kunne høre om Hollands erfaringer med Buurtzorg-modellen og se tiltag for at styrke børns sundhed. Såfremt Sundheds- og Omsorgsudvalget ønsker en studietur til Holland med tema om børns sundhed, vil det kunne undersøges om Børne- og Ungdomsudvalget vil være interesseret i en fælles studietur.
Økonomi
Forvaltningen forventer, at en studietur til udlandet med fly/bus og tre nætter på hotel kan gennemføres for ca. 100-150.000 kr. for 16 personer.
Videre proces
Såfremt udvalget godkender mødeplanen, indkaldes møderne i medlemmernes kalender og mødeplanen offentliggøres på kommunens hjemmeside. Forvaltningen vil arbejde videre med planlægningen af en eventuel studietur med baggrund i udvalgets ønsker.
Jakob Krogh
/Thomas Brahm