Ny vision for Røgfrit København

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter den politiske tilgang til et røgfrit København.

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsudvalget blev den 19. januar 2023 orienteret om, at det ikke vurderes realistisk at indfri den politisk besluttede målsætning om max. 4 pct. voksne daglig rygere i 2025. Med indstillingen blev der lagt op til, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen ville vende tilbage til udvalget med forslag til den fremtidige politiske tilgang til og ambition for Røgfrit København 2025 med henblik på efterfølgende forelæggelse for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Sundheds- og Omsorgsudvalget skal drøfte de skitserede tilgange til et Røgfrit København med henblik på at sætte retning for det videre arbejde. Den nuværende politiske vision om et Røgfrit København ophører med udgangen af 2025.

Løsning

Baggrund
Visionen om et Røgfrit København 2025 blev vedtaget af Borgerrepræsentationen i 2012. Målet er max. 4 pct. daglige rygere i 2025 mod 21 pct. i 2012. Som en del af den politiske ramme for Røgfrit København 2025 blev det besluttet, at arbejdet med at indfri visionen skal ske gen-nem frivillighed og venlige henstillinger fremfor forbud og restriktioner.

Rygning er den væsentligste enkeltstående risikofaktor for danskernes og københavnernes sundhed. I gennemsnit mister en person, der ryger, ca. 7-10 år af sit liv på grund af rygning, og for samfundet medfører rygning store udgifter til behandling og pleje. Der ses en høj grad af social ulighed i andelen, der ryger dagligt, og dermed også i de helbredsmæssige konsekvenser af rygning. I de senere år har der desuden være vækst i brugen af røgfrie nikotinproduktet særligt blandt unge. De langsigtede konsekvenser heraf er endnu ikke afdækket, men nikotin påvirker blandt andet hjernen, og særligt unge hjerner er udsatte, fordi de endnu ikke er færdigudviklede. Forskning peger således på, at brugen af nikotin i ungdommen blandt andet kan nedsætte koncentrationsevnen og øge risikoen for angst og depression.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen arbejder vedvarende og målrettet med at nedbringe antallet af københavnere, der ryger. I 2012 var 21 pct. af københavnerne rygere, mens det i 2022 var faldet til 14 pct. rygere. De nationale rammer er afsættet for på kommunalt niveau at kunne arbejde effektivt med at fremme røgfrihed. Siden Borgerrepræsentationen vedtog visionen i 2012, har der været begrænsede nationale initiativer på tobaksområdet, og de er kommet for sent i forhold til at have effekt på rygeprævalensen i København op til og med 2025.

To mulige tilgange til en ny vision
En stærk vision om et røgfrit København medvirker til at rammesætte arbejdet med at nedbringe antallet af københavnske rygere og forebygge rygestart samt brug af røgfri nikotinprodukter blandt børn og unge. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen lægger op til, at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter mulige tilgange i forhold til en fremtidig politisk retning og ambition for Røgfrit København.

Uanset tilgang gælder det, at arbejdet med at fremme røgfrihed og mindske andelen af daglige rygere forudsætter et vedvarende nationalt såvel som lokalpolitisk fokus. På nationalt niveau handler det blandt andet om at mindske tilgængelighed af tobak og nikotin, mens der i København bl.a. er behov for bred politisk opbakning til fx udbredelse af flere røgfrie miljøer.

Forlængelse af nuværende vision
En mulig tilgang er at forlænge den nuværende vision og mandatet for Røgfrit København til 2030 og justere ambitionsniveauet for målsætningen fra max. 4 pct. daglige rygere til max 12 pct. i 2030.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer, at det inden for de nuværende politiske rammer vil være muligt gennem et styrket samarbejde på tværs af forvaltninger og med øget politisk opbakning på tværs af fagudvalg at indfri den nye målsætning inden for det eksisterende mandat. Det kan eksempelvis ske gennem yderligere understøttelse af røgfrie idrætsanlæg eller røgfrie udearealer som for eksempel strande og kommunale matrikler.

Med en forlængelse af den nuværende vision vil arbejdet med røgfrihed fortsat være baseret på frivillighed og venlige henstillinger. Den nye målsætning afspejler, at det vil tage længere tid at indfri visionen om et røgfrit København, når arbejdet alene baseres på frivillighed og venlige henstillinger. Samtidig vil en national prioritering af dagsordenen fortsat være en nødvendighed for at nå målsætningen om max 12 pct. daglige rygere i 2030.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer, at fordelen ved denne tilgang er, at den giver mulighed for at arbejde videre og videreudvikle eksisterende tiltag. Ulempen er et længere tidsmæssigt perspektiv for reduktion i antallet af rygere, samt det faktum, at venlige henstillinger forventes mest at påvirke ressourcestærke rygere, som behøver mindst hjælp. Dermed kan tilgangen være med at opretholde eller øge den sociale ulighed i forhold til rygning.

Forlængelse af visionen og brug af nye virkemidler
En anden tilgang kunne være at forlænge til 2030 og samtidig udvide de politiske rammer for arbejdet, så der åbnes for muligheden for at benytte nye virkemidler i forhold til røgfrihed og nikotinforebyggelse. Jo flere virkemidler der tages i brug, jo større effekt kan der forventes på rygeprævalensen, og en målsætning om andelen af daglige rygere i København kan med denne tilgang undlades eller justeres i takt med, at der træffes beslutning om konkret brug af nye virkemidler.

Tilgangen indebærer et skifte fra ønsket om at skabe røgfrihed gennem frivillighed og venlige henstillinger alene, da der i tillæg hertil kan benyttes virkemidler som kommunalt initierede forbud og restriktioner i forhold til rygning.

Udover videreudvikling af eksisterende tiltag, herunder hjælp til at blive røgfri, flere røgfri udearealer og forebyggelse af rygestart og brug af nikotin og tobak blandt børn og unge, vil tilgangen således åbne muligheden for fremtidige politiske drøftelser og beslutninger om eksempelvis røgfri arbejdstid på alle eller dele af kommunens egne arbejdspladser. Her vil det være muligt at drøfte forskellige virkemidler, der spænder over, at det skal besluttes lokalt på den enkelte kommunale arbejdsplads, at alle A-MED opfordres til at drøfte introduktion af røgfri arbejdstid, at den enkelte forvaltning skal tage stilling til indførelse af røgfri arbejdstid eller at Borgerrepræsentationen træffer politiske beslutning om at indføre røgfri arbejdstid i Københavns Kommune.

Samme tilgang vil kunne gøre sig gældende i forhold til at få flere røgfrie udearealer i byen. Her kan forskellige virkemidler ligeledes drøftes spændende fra deciderede rygeforbud på udvalgte kommunale matrikler til venlige henstillinger om at lade være med at ryge på bestemte steder. Flere røgfri arealer vil blandt andet betyde, at flere københavnere i fremtiden kan få mulighed for at dyrke idræt og være fysisk aktive uden at blive udsat for passiv rygning eller at rygning kan begrænses på udeområder hvor særligt børn og unge færdes.

En politisk beslutning om indførelse af røgfri arbejdstid vil kunne bidrage til at gøre rygestop nemmere, da ingen arbejdsfællesskaber så vil kunne knyttes op på rygning. Samtidig kan det understøtte en pause-kultur på arbejdspladsen, hvor samvær og fællesskab er i fokus.
Det er Sundheds- og Omsorgsforvaltningens vurdering, at denne politiske tilgang samt et eller flere af de nævnte tiltag vil være nødvendige, hvis der skal holdes et vist tempo i arbejdet med at indfri visionen om et røgfrit København. Tiltagene er desuden i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer, at tilgangen vil være den mest ambitiøse og effektfulde vej at gå for at skabe et røgfrit København. Samtidig har denne mere strukturelle tilgang den fordel, at den kan medvirke til at mindske ulighed i sundhed og gøre det sunde valg til det lette valg.

Vælger udvalget at gå videre af denne vej indebærer det, at en ny vision udover videreudvikling af eksisterende tiltag også vil bane vej for at drøfte nye virkemidler i forhold til fx røgfri arbejdstid. Tilgangen og de konkrete tiltag forudsætter politisk opbakning i Borgerrepræsentationen. Ulempen ved tilgangen er, at den ikke udelukkende er baseret på frivillighed og venlige henstillinger.

Økonomi

Indstillingen har ingen selvstændig økonomiske konsekvenser.

Ved vedtagelsen af visionen om et Røgfrit København i 2012 blev der afsat en årlig bevillig på 10 mio.kr., der siden er reduceret til 7,9 mio. kr. Alt efter hvilken tilgang, der arbejdes videre på baggrund af, kan der blive behov for tilførsel af yderligere midler.

Videre proces

Sundhed- og Omsorgsforvaltningen vil med afsæt i Sundheds- og Omsorgsudvalgets
drøftelse vende tilbage til Sundheds- og Omsorgsudvalget i efteråret med en udfoldelse af tilgangen til ny vision med henblik på efterfølgende forelæggelse i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.