Status vedr. midlertidige døgnophold

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller:

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter status på og udviklingen af de midlertidige døgnophold, herunder perspektiverne i forbindelse med den fortsatte udvikling af det nære sundhedsvæsen.

Problemstilling

Forvaltningens strategi for midlertidige døgnophold 

Et midlertidigt døgnophold er et tilbud til borgere, der udskrives fra hospitalet eller kommer hjemmefra, og som ikke kan være hjemme, mens de modtager sygepleje, behandling og rehabilitering. Alle borgere på midlertidige ophold er skrøbelige, ældre borgere oftest med flere samtidige sygdomme, der har brug for intensiveret sygeplejefaglig observation og behandling eller har haft et større funktionstab, som skal genoptrænes, men hvor der ikke er behov for en indlæggelse.
Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte i 2018 strategien for midlertidige døgnophold. Strategien skal føre til:  

1. at borgerne oplever sammenhæng i overgangen fra eget hjem eller hospital til det midlertidige døgnophold og i overgangen fra det midlertidige døgnophold og hjem
2. at borgerne har let adgang til lægehjælp under opholdet
3. at borgerne modtager et individuelt tilrettelagt ophold af høj faglig kvalitet med rette indsats, intensitet og længde
4. at ingen borgere oplever indlæggelser eller genindlæggelser, der kunne have været undgået, eller oplever at vente i en hospitalsseng efter at være færdigbehandlet.

Strategien skal samtidig understøtte at borgerne kan være hjemme, så snart det fagligt vurderes forsvarligt og modtage en indsats i trygge rammer tæt på deres pårørende med fx udredning og rehabilitering, hjemmepleje, sygepleje og genoptræning.

Som en del af implementeringen af strategien blev de fem daværende centre for rehabilitering i 2020 samlet til to centre for rehabilitering og akutpleje. Derfor modtager borgere nu et rehabiliteringsophold eller akutplejeophold på et af de to Centre for Rehabilitering og Akutpleje:

• Center for Rehabilitering og Akutpleje - Vigerslevvej
• Center for Rehabilitering og Akutpleje - Bystævneparken

Borgere med et specialiseret behov for rehabilitering efter en hjerneskade tilbydes et tilbud – døgn eller ambulant - på Neurorehabilitering – Kbh.  

Borgere, der venter på at flytte på plejehjem, og ikke kan vente i eget hjem, kan modtage et midlertidigt plejeophold på et af to plejehjem i kommunen, der har midlertidige plejeophold, jf. nedenstående kort.

Løsning

Udfordringer og udviklingen på de midlertidige døgnophold

Baggrunden for strategien var, at forvaltningen i årene frem mod 2018 så en række udfordringer, som krævede at de midlertidige ophold blev bedre rustet, så man også fremadrettet kan tilbyde borgerne det bedst mulige tilbud.

Disse udfordringer var en stigning i andelen af ældre borgere, flere borgere med kroniske sygdomme og komplekse plejebehov samtidig med, at borgerne blev udskrevet tidligere fra hospitalet. Ligeledes blev det i 2018 et krav for kommunerne at leve op til Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Dette betød, at særligt de ældre og kronisk syge borgere i højere grad skal modtage behandling i kommunalt regi frem for på sygehusene. Samtidig med dette blev taksten for sengedage for færdigbehandlede patienter på hospitalerne dyrere for kommunerne. Samlet set stillede denne udvikling nye krav til kompetencer og tilbud i kommunen.

Siden Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte strategien, har forvaltningen gjort sig erfaringer med målgruppen og tilrettelæggelsen af indsatsen. Stadigt flere borgere udskrives tidligere i deres behandlingsforløb med flere og mere komplekse og behandlingskrævende behov. Der tegner sig derfor et billede af to forskellige overordnede sygdomsprofiler hos hhv. borgere med behov for almen rehabilitering og borgere med behov for akutpleje. Nedenstående cases beskriver kort to typiske borgerprofiler for borgere på hhv. en almen rehabiliteringsplads og akutplejeplads.

Borgercase 1 – almen rehabilitering

"En mand på 82 år er blevet udskrevet fra hospitalet kort efter operation for håndleds- og bækkenbrud

På den kommunale rehabiliteringsplads kan personalet bl.a. konstatere, at der ikke foreligger en lægelig behandlingsplan for borgerens diabetes type 2. Borgeren har gennem noget tid ikke kunnet indtage tilstrækkelig mad og væske og fremstår svækket og underernæret. Han bor på 4. sal, men kan ikke længere gå på trapper. Borgeren går usikkert og har behov for hjælp til at gå i bad. 

Borgere på almene rehabiliteringspladser er præget af alderdom og tilstande, der hver for sig er mindre komplekse, hvis de bliver opdaget og håndteret. Disse tilstande har ofte udviklet sig og er komplekse hos borgere, der får ophold på en rehabiliteringsplads. Under indlæggelsen har hospitalsafdelingen taget stilling til og behandlet indlæggelsesårsagen, men har typisk ikke afklaret borgernes øvrige sygdomsproblematikker. Derudover er borgernes boligforhold ofte uafklarede, og der er behov for hjemmebesøg mhp. afklaring. Borgerne har ofte behov for genoptræning af fysiske problematikker."

Borgercase 2 – akutplejeophold

"En kvinde på 71 år udskrives fra hospitalet med kræft i halsregionen.

Borgeren har ved udskrivelsen til akutplejeopholdet et stort behov for sugning i både øvre og nedre luftveje for at kunne opretholde frie luftveje. Der er et kontinuerligt behov for vurdering ved sygeplejerske af borgerens respiratoriske tilstand, da borgeren producerer store mængder af sekret. Ved udskrivelse fra hospitalet er der ikke medfulgt en lægefaglig behandlingsplan for det videre respiratoriske forløb, som sygeplejerskerne kan arbejde efter under akutplejeopholdet. Sygeplejersken, der modtager borgeren, konstaterer, at borgerens puls og respirationsfrekvens er stigende få timer efter udskrivelse fra hospitalet.

Borgere på akutplejeophold er generelt præget af alderdom og multisygdom, samtidig med at de ofte befinder sig i en ustabil og uafklaret helbredstilstand med behov for tæt sygeplejefaglig observation, pleje og behandling gennem hele døgnet. Derudover er der behov for terapeutfaglig afklaring af borgerens fysiske funktionsniveau."

De to cases afspejler problematikker, som er typiske for de borgere, der får ophold på hhv. almene rehabiliteringspladser og akutplejepladser. De er udtryk for udviklingen på området, hvor hospitalerne udskriver patienter med et komplekst sygepleje- og behandlingsbehov til kommunal varetagelse på de midlertidige pladser. Samtidig tydeliggør de, at kompleksiteten er højest for borgere på akutplejepladser.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer for nuværende, at det formentlig vil være mere hensigtsmæssigt at samle de særlige kompetencer omkring borgere, der har brug for akutpleje i afgrænsede afdelinger. Dermed er der bedre muligheder for at kunne sikre borgerne en mere specialiseret pleje og behandling

På den baggrund udestår implementering af én fleksibel opholdstype, indtil der er opbygget kompetencer og mere erfaring med målgruppen, herunder med lægesamarbejdet. Et skifte fra hensigten på sigt om én fleksibel opholdstype til to forskellige opholdstyper vil forudsætte en udvalgsbeslutning. Forvaltningen vil derfor vende tilbage til udvalget herom, når vurderingsgrundlaget er tilstrækkeligt.

Nationale perspektiver

Tilbud om midlertidige døgnophold kan ses i sammenhæng med de nationale sundheds- og ældrepolitiske retninger i de senere år. Her er der i høj grad fokus på, at vi fremover bliver markant flere ældre og dermed også flere patienter med bl.a. kroniske lidelser. Det sætter vores sundhedsvæsen under et stigende pres. Bedre samarbejde mellem sygehuse, kommuner og almen praksis og et generelt fokus på at styrke det nære sundhedsvæsen og skabe flere og bedre sundhedstilbud tættere på borgeren ses som nogle af de centrale løsninger for at imødegå udfordringerne på området.

Den nuværende regering har varslet en sundhedsreform, som skal være med til at løse nogle af sundhedsvæsenets udfordringer. Forventningen er, at reformen bl.a. vil have fokus på at skabe større nærhed i behandlingen for borgere og patienter, herunder med etablering af såkaldte nærhospitaler. Nærhospitaler er blevet beskrevet som et slags udvidet kommunalt sundhedshus med regionale sygehusfunktioner, der drives i fællesskab mellem kommune og region.

KL og Danske Regioner har i forbindelse med kommende forhandlinger om økonomiaftale relanceret det fælles udspil, de meldte ud i september 2020, jf. bilag 2. Her præsenterer de 12 pejlemærker for, hvordan regeringen med en kommende sundhedsaftale skal sikre bedre sammenhæng mellem sygehuse, kommuner og almen praksis. De 12 pejlemærker skitserer blandt andet samarbejdet rundt om landets 21 akutsygehuse.

Regeringen, Danske Regioner og KL har 11. juni 2021 indgået særskilt aftale om sammenhæng og nærhed (sundhedsklynger), jf. bilag 3. Regeringen vil på den baggrund arbejde videre med forhandlingerne om en kommende sundhedsreform. Det er et opmærksomhedspunkt, at der kan være særlige udfordringer i hovedstadsområdet, hvor Københavns Kommune vil arbejde for en løsning, hvor borgere i kommunen pga. regional opdeling i to optageområder (Frederiksberg-Bispebjerg og Hvidovre-Amager) ikke risikerer at opleve forskelle i serviceniveauet.  

Viden til Velfærd - Det Nationale Forskningscenter for Analyse og Velfærd (VIVE) har netop udgivet en rapport med erfaringer og perspektiver fra 15 kommuner vedr. det kommunale akutområde. På tværs af disse kommuner ses der samme udvikling - borgerne udskrives stadigt tidligere fra hospital til kommune og borgernes tilstand og behov stiller stadigt højere krav til de sundhedsfaglige kompetencer i kommunerne.

I rapporten fremgår det, at samlingen af kommunale midlertidige døgnophold og borgernes behov for pleje og behandling under deres ophold gør, at det på mange måder kan ligne hospitalsafdelinger. En væsentlig forskel er kommunernes rolle i dag, hvor kommunerne ikke har behandlingsansvaret. Der er typisk ikke læger til stede på de midlertidige pladser, og de behandlingsansvarlige læger har regionalt ophæng: enten i almen praksis, speciallægepraksis eller på hospitaler

Med en forventet kommende sundhedsreform og den generelle udvikling i det nære sundhedsvæsen, hvor flere behandlingstilbud formentligt flyttes tættere på borgeren, er det forventningen, at nogle borgere på de midlertidige døgnophold vil få behov for mere specialiseret pleje, behandling og rehabilitering. Det vil øge behovet for specialisering af det pleje- og behandlingsmæssige tilbud på de midlertidige døgnophold, som må forventes at nærme sig nogle af de behandlingstilbud, der i dag er placeret på hospitalerne. Det stiller som nævnt stadigt højere krav til de sundhedsfaglige kompetencer i kommunen, men det medfører også et øget behov for lægetilstedeværelse på de midlertidige pladser.

Forvaltningen har siden 2010 haft en aftale om fast lægetilstedeværelse og behandlingsansvar på de midlertidige akutplejepladser. Det er forvaltningens vurdering, at borgerprofilen på de almene rehabiliteringspladser også tilsiger et behov for et styrket lægesamarbejde på disse pladser. Forvaltningen forventer, at Region Hovedstaden inden længe kommer med et udspil til en regional ordning på området. Forvaltningen vurderer endvidere, at et styrket lægesamarbejde i kommunerne, og herunder lægetilstedeværelse på de midlertidige døgnophold, bør blive et af fokuspunkterne i en kommende sundhedsreform, som lægger vægt på udvikling og styrkelse af det nære sundhedsvæsen.

Uddybende status for implementeringen af strategien for midlertidige døgnophold

I forlængelse af den status, som Sundheds- og Omsorgsudvalget blev forelagt 10. december 2020, præsenteres en afgrænset status i forhold til afd. for COVID-19, intensiverede ophold, brugertilfredshedsundersøgelsen og tilsyn (bilag 1).

Økonomi

Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen vender efter planen tilbage ultimo 2021 med en ny status til Sundheds- og Omsorgsudvalget, jf. aftale ifm. udvalgets vedtagelse af strategien.