Mødedato: 22.06.2021, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse D på 1. sal

Udmøntning af administrativ besparelse SU12. Besparelser i administrationen og i de forskellige eksterne konsulentydelser)

Se alle bilag
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen forelægger forslag til udmøntning af administrativ besparelse besluttet på Sundheds- og Omsorgsudvalgets på møde d. 22. april 2021. 

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,

  1. at udvalget godkender delvist udmøntning af besparelsen SU12, jf. tabel 1
  2. at udvalget tager udmøntning af den resterende del af besparelsen SU12, jf. tabel 2, til efterretning

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte d. 22. april 2021 et ændringsforslag til 2. behandling af budget 2022, som betyder at, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal finde besparelser for (-4,0 mio. kr.) i administrationen og på de forskellige eksterne konsulentydelser.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen beskriver i nærværende indstilling, hvordan besparelsen udmøntes i administrationen samt ift. de eksterne konsulentydelser. I den forbindelse har forvaltningen afdækket, hvilke eksterne konsulentydelser der ikke er lovpligtige, men som samtidigt er varige udgifter (og dermed ikke blot engangsudgifter, da disse ikke kan indgå i Sundheds- og Omsorgsudvalgets effektiviseringsbidrag).

Forvaltningen har endvidere afdækket hvilke af de oplistede administrative besparelser som Sundheds- og Omsorgsudvalget skal godkende, jf. at udvalget enten tidligere har truffet beslutning om emnet, eller det på anden vis er henlagt til udvalget at træffe beslutning.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen gør opmærksom på, at forvaltningen ifm. behandling af budget 2022 har oplyst Sundheds- og Omsorgsudvalget om, at det ikke er muligt at finde nye administrative besparelser uden at det vil få negative konsekvenser for driften.

Løsning

I nedenstående gennemgås Sundheds- og Omsorgsforvaltningens vurdering af, hvordan det er muligt at udmønte besparelsen ’SU12. Besparelser i administrationen og i de forskellige eksterne konsulentydelser’. I forbindelse med juniindstillingen til Økonomiudvalget d. 8. juni 2021 er forvaltningernes administrative udgifter 2020 opgjort, og det fremgår, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen – blandt kommunens 7 forvaltninger – har de laveste udgifter til administration (238 mio. kr. i 2020, opgjort i 2021 p/l).

Endelig bemærkes det, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningens indsatser og opgaver i en lang række henseender er underlagt service- og sundhedslovgivningen, hvorfor disse ikke kan indgå i udmøntningen af SU12.  Det er således indenfor denne overordnede administrative ramme, at forvaltningen har måtte udmønte det ekstra besparelseskrav på 4 mio. kr.  

Udmøntningen er delt op i to kategorier - den del af besparelsen som forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget til godkendelse (tabel 1) og den del af besparelsen som forelægges til orientering (tabel 2), jf. at-punkt 1 og at-punkt 2. Besparelser, som ændrer på beslutninger truffet af Sundheds- og Omsorgsudvalget, så som socialrådgiverindsatsen, BRUS og tilsynsopgaven, forelægges til godkendelse. Administrativt fastsatte niveauer, der henhører under Sundheds- og Omsorgsforvaltningen forelægges til efterretning.

Tabel 1. Besparelser som forelægges til godkendelse

Administrativt område

Beløb

BRUS hvert andet år

1,0 mio. kr.

Reduktion af tilsynsopgaven

1,1 mio. kr.

Reduktion i socialrådgiverindsats

0,6 mio. kr.

I alt

2,7 mio. kr.

Tabel 2. Besparelser som forelægges til orientering

Administrativt område

Beløb

Reduktion i Ældrerådets sekretariat

0,5 mio. kr.

Reduktion i kompetenceudviklingsmidler

0,8 mio. kr.

I alt

1,3 mio. kr.

I tabel 1 fremgår administrative områder som varetages af eksterne konsulentfirmaer og hvor forvaltningen vurderer, at det er muligt at udmønte dele af SU12. Disse udfoldes nedenfor.

BRUS:

I 2021 gennemføres der for tolvte år i træk brugerundersøgelser (BRUS) på ældre- og sundhedsområdet i Københavns Kommune. Alle undersøgelser gennemføres af det eksterne analyseinstitut, Epinion. Det samlede budget der er afsat til BRUS er 2,1 mio. kr.

Brugerundersøgelserne gennemføres på følgende 11 områder:

  1. Hjemmepleje
  2. Aktivitetstilbud
  3. Visitation
  4. Rehabiliteringscentre
  5. Center for Kræft og Sundhed
  6. Sundhedshuse (Genoptræningsforløb)
  7. Plejebolig
  8. Plejebolig Pårørende
  9. Sund Vægt (Børn/familie-tilbud) (nyt område i 2021)
  10. Center for Diabetes (nyt område i 2021)
  11. Neurorehabilitering Kbh. (ophold og ambulante forløb) (nyt område i 2021)

BRUS leverer input (borgerfeedback) til en bred vifte af forvaltningens områder. Mange parametre spiller ind i vurderingen af, om forvaltningen leverer ordentlig kvalitet, og her er borgerperspektivet et essentielt parameter. BRUS sender samtidig et signal til de mange deltagende borgere om, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er engageret i at levere indsatser af høj kvalitet. BRUS er, for en række af forvaltningen indsatser, den måde, hvorpå forvaltningen får systematisk feedback fra borgerne. Antallet af BRUS undersøgelser (områder) er vokset det seneste år, hvor tre nye områder er tilføjet (nr. 9-11 på ovenstående liste). Overgang til udsendelse af spørgeskemaer til eBoks i 2020 har gjort det muligt at foretage denne udvidelse indenfor det eksisterende budget.

Forvaltningen vurderer, at det er muligt at reducere udgifterne til Epinion ved at undersøgelserne fremover gennemføres hvert andet år i stedet for årligt, som det er tilfældet nu. Undersøgelserne bliver gennemført forskudt af hinanden, således at udgifterne fordeles ligeligt mellem årene, men altså med to år imellem hvert enkelt ydelsesområde. Det er dermed muligt at reducere udgifterne til Epinion med 1 mio. kr. årligt fra 2022 og frem.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen bemærker, at en gennemførsel af BRUS med to års mellemrum betyder, at muligheden for at anvende BRUS i kvalitets- og udviklingsarbejdet forringes betragteligt. BRUS-resultaterne indgår i det årlige auditeringsarbejde, og fra foråret 2021 har det været muligt at følge data efterhånden som de indsamles, så enhederne kan få hurtig feedback på deres arbejde og reagere hurtigt på de oplevelser som borgerne melder tilbage. Et toårigt spænd mellem undersøgelserne reducerer muligheden for at følge op på de forbedringstiltag forvaltningen igangsætter indenfor en relevant tidshorisont. Dette medfører negative konsekvenser for borgerne, da den løbende opfølgning er en forudsætning for at vurdere om identificerede problemområder bliver håndteret hensigtsmæssigt.

Forvaltningen anvender regelmæssigt data fra BRUS-undersøgelserne i forbindelse med evalueringer af både blivende indsatser og udviklingstiltag. I de år hvor der ikke gennemføres BRUS på et område, vil data herfra selvsagt ikke være tilgængeligt for evalueringsarbejdet. Det reducerer forvaltningens muligheder for løbende at korrigere retningen på vigtige indsatser og dermed sikre et kontinuerligt højt serviceniveau for borgerne.

BRUS vil fortsat kunne anvendes til at gøre en overordnet status på forvaltningens arbejde (med et toårigt tidsspænd), men i mindre grad til kvalitets- og udviklingsarbejde.

Tilsyn:

Det fremgår af serviceloven, at kommunerne har pligt til at føre tilsyn med kommunale opgaver vedrørende personlig og praktisk hjælp samt madservice, korterevarende og tidsafgrænsede rehabiliteringsforløb samt genoptræning. Det er kun i forhold til plejehjem, at tilsynsforpligtelsen er defineret som, at kommunalbestyrelsen hvert år skal foretage mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg. For at indfri den øvrige del af tilsynsforpligtelsen bliver der i SUF også ført årlige tilsyn med hjemmeplejen og midlertidige døgnophold. 

Udover den tilsynsforpligtelse der fremgår af serviceloven, fører Sundheds- og Omsorgsforvaltningen også tilsyn med udvalgte ydelser leveret efter sundhedsloven, som ikke er lovpligtige.

Borgerrepræsentationen besluttede d. 10. februar 2005, at bemyndige Sundheds- og Omsorgsudvalget til fremover at træffe beslutning vedrørende tilsynsmetoder og organisering på plejecenterområdet, visiterede dagtilbud og kommunale og private leverandører af personlig og praktisk hjælp. Det betyder at Sundheds- og Omsorgsudvalget har myndighedsansvaret for, at tilsynet udføres, og at opgaven evt. kan overlades til private leverandører.

Aktuelt forestår revisionsfirmaet BDO tilsynet på følgende enheder i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:

  • 40 kommunale og selvejende plejehjem
  • 3 friplejehjem
  • 5 kommunale leverandører af hjemmepleje
  • 2 private leverandører af hjemmepleje
  • 5 leverandører af sygepleje
  • 3 Midlertidige døgnophold

Et ophør med at føre tilsyn med ydelserne under sundhedsloven medfører en besparelse. Konkret vil besparelsen betyde:  

  • Ophør af tilsyn med sygepleje
  • Ophør af den sundhedsfaglige del af tilsynet på MTO
  • Tilsyn i aftentimer samt weekendtilsyn på både plejehjem, hjemmepleje og MTO konverteres til tilsyn i dagtimer

Derudover er nødvendigt at reducere prisen på hvert af de lovpligtige tilsyn ca. 50 pct. Dette vil medføre følgende ændringer:

  • Antallet og længden af interviews reduceres
  • Antallet af observationer reduceres
  • Antallet af temaer der føres tilsyn med reduceres
  • Længden af tilsynsrapporter reduceres

Konsekvenser af reduktionen:

  • Ophør af tilsyn, i både sygeplejen og på MTO, med medicinhåndtering (herunder risikosituationslægemidler), sygeplejefaglige fokusområder og journalføring må forventes at mindske borgersikkerheden. Især borgere på MTO er ofte svækkede og i forløb præget af overgange både mellem sektorer og internt i SUF, hvilket i høj grad øger risikoen for fejl.
  • Reduktion af indhold af tilsynene må forventes at have en konsekvens på kvaliteten af tilsynene, blandt andet borgernes mulighed for at komme til orde.
  • Reduktion i antallet af observationsstudier må forventes at påvirke både den faglige og borgeroplevede kvalitet, da det oftest er her, der er tilsynsfund som kan bidrage til læring.
  • Udeladelsen af aften – og weekendtilsyn vil kun give et billede af kvaliteten i dagtimerne og dermed ikke det nuværende helhedsbillede.
  • For enhederne vil læringspotentialet i tilsynene blive markant forringet, da tilsynet selvsagt ikke vil have mulighed for at identificere kvalitetsbrist i samme omfang som nu.

Udgifterne til BDO er på nuværende tidspunkt ca. 2 mio. kr. Ovenstående ændring medfører en fremadrettet udgift til BDO på ca. 960 t.kr. og besparelsespotentialet er således 1,1 mio. kr.

Socialrådgiverindsats:

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede den 24. 10.2017 at anvende midler fra værdighedspuljen fra medio 2019-2021 til at ansætte 2 socialrådgivere til at rådgive og hjælpe udsatte ældre i hjemmeplejen og plejeboliger. I forbindelse med at værdighedsmidlerne er overgået til bloktilskud, er de to socialrådgiver blevet fastansat.

De to socialrådgivernes primære opgave er at hjælpe og understøtte en gruppe svage borgere, som er karakteriseret ved at have særlige socioøkonomiske udfordringer. Problemstillinger som hyppigt manifesterer sig i forbindelse med fx visitation til- og indflytning i plejebolig og typisk for borgere uden pårørende, herunder også for brøkpensionister og de særlige økonomiske udfordringer, der for borgeren er forbundet hermed. Socialrådgiverne hjælper og understøtter borgerne i selve flytteprocessen, både i forhold til praktiske ting omkring organisering af flytning og bidrager til håndtering af borgers økonomi.  En del af denne gruppe særligt sårbare borgere er i risiko for at oparbejde gæld til både det offentlige, boligselskaber, pengeinstitutter og andre kreditorer, bl.a. fordi de ikke har digitale kompetencer. I sådanne tilfælde understøtter socialrådgiverne med at få udarbejdet afdragsordninger for at sikre den enkelte borger et anstændigt livsgrundlag.

Socialrådgiverindsatsen har desuden bidraget til, at medarbejdere og ledere på plejehjem og i hjemmeplejen i højere grad har fået mulighed for at fokusere op sundheds- og omsorgsfaglige opgaven indenfor deres kerneområde. Samt mulighed for kvalificeret råd og vejledning. 

Ca. 250 borgere får årligt bistand fra de to socialrådgivere. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er ikke via lovgivning eller regler forpligtiget til at tilbyde hjælp ved socialrådgivere, hvorfor Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer, at det muligt at reducere indsatsen med 50 pct. og således opnå et besparelsespotentiale på 0,6 mio. kr.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen gør opmærksom på, at en reduktion på 50 pct. i forvaltningens socialrådgiverindsats vil påvirke serviceniveauet for gruppen af udsatte, ældre borgere med socio- økonomiske udfordringer. Fremadrettet vil det kun være muligt at tilbyde bistand til op mod 125 borgere. Samtidig vil en reduktion fra to til én socialrådgiver betyde at den faglige sparring og støtte i indsatsen, ikke mindst de mest komplicerede sager, vil mangle.

I tabel 2, ovenfor, skitseres to administrative områder, som forvaltningen vurderer, at det er muligt at udmønte dele af SU12. Disse udfoldes nedenfor.

Reduktion i Ældrerådets sekretariat:

Som undtagelse fra det allerede beskrevne billede af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens administration er sekretariatsbetjeningen af kommunens ældreråd. På dette område er betjeningen relativt større end i andre sammenlignelige kommuner – et niveau og omfang, som også afspejler sig i og støtter op omkring arbejdet for et aktivt og ambitiøst ældreråd.

Aarhus Kommunes Ældreråd har 15 medlemmer. Kommunen understøtter primært Ældrerådet i forhold til dagsordensudkast til rådsmøder, udarbejdelse af årshjul samt afklaring af diverse, konkrete spørgsmål, ligesom kommunen er repræsenteret til rådsmøder med oplæg om udvalgte emner. Ældrerådet tager selv hånd om betjeningen af andre mødefora, herunder forretningsudvalg og fagudvalg, referatskrivning mm. Aarhus Kommune har tilknyttet en medarbejder til sekretariatsbetjeningen, som hovedsagelig varetager andre opgaver.

Ældrerådet i Odense Kommune består af 15 medlemmer. Her har kommunen to medarbejdere, heraf en HK’er, tilknyttet sekretariatsbetjeningen. Begge løfter andre opgaver ved siden af. Medarbejderne understøtter rådet i forhold til tilrettelæggelse og afvikling af rådsmøder, herunder dagsordener og referater, afklaring af spørgsmål, offentliggørelse af materiale, diætudbetaling mm. Ældrerådet varetager ligesom i Aarhus Kommune selv sekretariatsbetjeningen af forretningsudvalg, fagudvalg, arbejdsgrupper og lignende.

I Københavns Kommune er Ældrerådets sekretariat i øjeblikket bemandet af to medarbejdere, hvoraf en af medarbejderne også løser andre opgaver for forvaltningen. De to medarbejdere understøtter i dag rådet og dets 25 medlemmer i forhold til tilrettelæggelse og afvikling af møder for henholdsvis rådet, formandskabet, forretningsudvalget, fem fagudvalg samt diverse ad hoc arbejdsgrupper mm., herunder dagsordener og referater. I tillæg kommer udarbejdelse af baggrundsnotater, mødemateriale, taler, henvendelser til politikere, debatindlæg, læserbreve, høringssvar, samarbejde med andre ældreorganisationer, udarbejdelse og opdatering af hjemmeside og kommunikationsmateriale, diæt- og udlægshåndtering mm.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer på den baggrund, at det er muligt at reducere udgifterne til sekretariatsbetjeningen af Ældrerådet med 0,5 mio. kr. fra 2022 og frem.

Reduceres udgifterne til sekretariatsbetjeningen, vil det ikke længere være muligt at understøtte rådets mødefora og udvalg i samme omfang eller antal. Det vil samtidig naturligt medføre en reduceret sekretariatsbetjening af rådets generelle virke og arbejde for at lade de ældre københavneres stemme komme til orde og sætte sit præg på Københavns Kommune.

Kompetenceudviklingsmidler:

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen udvikler og afvikler kurser i samarbejde med eksterne udbydere. Med henblik på udmøntning af besparelsen i SU12 har forvaltningen valgt at reducere udbuddet af to af disse kurser. Det drejer sig om kurser som dels ikke er lovpligtige, og som dels ikke er certifikationsrettet. 

Det drejer sig om følgende to kurser:

  • Demens: 0,3 mio. kr.
  • Styrket borgerkontakt: 0,5 mio. kr.

På denne måde kan der realiseres en besparelse på 0,8 mio. kr. i 2022 og frem.

Konsekvensen ved det reducerede kursusudbud anskueliggøres i effekten for borgeren. Overordnet vil det få betydning for pleje og omsorg af sårbare borgere. Reduktion i udbud af kurset ’demens’ vil få betydning for borgere med demens og medføre forringet mulighed for at tilbyde en særlig tryghedsskabende pleje, herunder den rette pleje til udadreagerende borgere – hvilket også forebygger vold og trusler mod personalet. Budgettet til dette kursus reduceres med 60 pct.
Kurset ’styrket borgerkontakt’ ophører helt pr. 1. januar 2022. Kursets formål har været at sikre, at borgeren bliver mødt på en ordentlig og konfliktnedtrappende måde. Dette forebygger trusler mod personalet.

Økonomi

Jævnfør ovenstående.

Videre proces

Forvaltningen udmønter besparelsen som besluttet i forbindelse med budget 2022.

Katja Kayser

/Morten Sten Andersen

Beslutning

Et enigt Sundheds- og Omsorgsudvalg afviste indstillingens besparelsesforslag SU12, idet der blev stillet ændringsforslag om at erstatte SU12 med forslag 1 fra udvalgets 2. behandling af budget 2022 af 22. april 2021, hvoraf SU6 Indkøbsordning (besparelse på 1.850 mio. kr.) og SU9 Ændret serviceniveau på praktisk støtte (besparelse på 2.153 mio. kr.) udgør Sundheds- og Omsorgsudvalgets resterende effektiviseringsforslag på 4,003 mio. kr.

Ændringsforslaget blev tiltrådt uden afstemning.

A, F, V og Ø videreførte deres protokolbemærkning fra 22. april 2021:
”Partierne er kede af besparelserne i SU6 og SU9. Og partierne vil arbejde for at fjerne disse besparelser i budgetforhandlinger.”

Et enigt udvalg fremsatte protokolbemærkning om
”At Sundheds- og Omsorgsudvalget tager forbehold for, at de endelige beslutninger træffes i forbindelse med de videre budgetforhandlinger.”

Socialdemokratiet fremsatte protokolbemærkning til forvaltningens indstilling (SU12), som blev tiltrådt af SF, Venstre, Frie Grønne – Danmarks Nye Venstrefløjsparti og Enhedslisten:
”Partierne ønsker ikke, at man skærer i den borgerrettede service eller forringer tilsynet på Sundheds- og Omsorgsområdet, hvorfor vi ikke ønsker at stemme for forslaget. Ældrerådet er en stærk stemme i København og sikrer, at de ældste københavnere kommer til orde og er med til at udvikle byen, hvorfor vi ikke ønsker at reducere i rådets betjening.”

Til top