Ingen titel
Ingen titel
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 22. juni 2006
Sager til beslutning
6. Byggeprogram for Bispebjerghjemmet
SOU 223/2006 J.nr. 7/2006
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at vedlagte byggeprogram for Bispebjerghjemmet danner grundlag for det videre projekteringsarbejde.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 22. juni 2006
Indstillingen blev godkendt.
RESUME
Siden Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning den 30. marts 2006 om ombygning af Bispebjerghjemmet har bygherren og dennes rådgivere i samarbejde med personale og repræsentanter for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen arbejdet med en programmering af byggeriet.
Det er et enigt byggeudvalg, der står bag anbefalingen af vedlagte forslag, der indebærer en mindre påbygning.
Der indrettes efter forslaget 96 2-rums boliger med tilhørende fælles boligareal og servicearealer. Fælles boligarealer placeres centralt i hver bogruppe, der tæller 16 boligenheder pr. etage. I konsekvens heraf flyttes hovedindgangen til bebyggelsens østfacade, hvor foyer, reception og kontorfaciliteter placeres ved det høje kælderparti.
Hovedtidsplanen er udarbejdet med henblik på at optimere bygherrens muligheder i den nuværende markedssituation. Tidlig inddragelse af entreprenør og leverandører i forløbet er derfor forudsat.
Byggestart er som udgangspunkt sat til medio april 2007 og med en udførelsestid på ca. 20 måneder. Tidsplanen er dog åben for nærmere forhandling med entreprenøren af hensyn til prisdannelsen og de markedsbetingede leveranceforhold.