Områdefornyelse i Haraldsgadekvarteret - høring
Områdefornyelse i Haraldsgadekvarteret - høring
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 22. juni 2006
Sager til beslutning
7. Områdefornyelse i Haraldsgadekvarteret - høring
SOU 212/2006 J.nr. 40/2006
INDSTILLING
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender og videresender
denne indstilling som udvalgets svar på Teknik- og Miljøudvalgets høring
vedrørende udarbejdelse af byfornyelsesprogrammer for hhv. Haraldsgadekvarteret
Nord og Haraldsgadekvarteret Syd.
RESUME
Teknik- og Miljøudvalget har sendt indstilling vedrørende områdefornyelse af Haraldsgadekvarteret Nord og Haraldsgadekvarteret Syd i høring i samtlige fagudvalg.
Teknik- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen fra Teknik- og Miljøforvaltningen på mødet den 17. maj 2006, herunder at indstillingen skulle i høring i fagudvalgene, inden den skal behandles i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Høringsfristen er den 28. juni 2006.
Sundheds- og Omsorgsudvalget har ingen bemærkninger til indstillingen, men forudsætter dog, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen inddrages, såfremt områdefornyelsen vil berøre Sundheds- og Omsorgsforvaltningens målgruppe. Det skal nævnes, at der er 184 ældreboliger beliggende i bebyggelsen Fogedgården, Fogedgården 2, N ( Ydre Nørrebro).
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Teknik- og Miljøudvalget tiltrådte den 17. maj 2006 indstillingen fra Teknik- og Miljøforvaltningen vedrørende områdefornyelse af Haraldsgadekvarteret Nord og Haraldsgadekvarteret Syd, herunder at indstillingen skulle i høring i fagudvalgene, inden den skal behandles i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Indstillingen (inkl. bilag) er vedlagt som bilag til denne indstilling.
Lov om byfornyelse og byudvikling, som blev vedtaget i Folketinget den 19. december 2003, åbner mulighed for, at kommunerne kan udpege områder til gennemførelse af beslutninger om områdefornyelse. Områdefornyelse spænder fra mindre, helhedsorienterede byfornyelsesprojekter til projekter svarende til de igangværende kvarterløft. De foreslåede projekter bygger på erfaringerne fra kvarterløft.
Borgerrepræsentationen tiltrådte den 1. december 2005 en indstilling (BR 648/05), der bemyndigede Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen til at fremsende ansøgninger til Socialministeriet om reservation af midler til områdefornyelse i to udvalgte kvarterer, hhv. Haraldsgadekvarteret Nord og Haraldsgadekvarteret Syd på Ydre Nørrebro.
En arbejdsgruppe med deltagelse fra alle forvaltninger udarbejdede to ansøgninger – en for hvert af de to udvalgte områder - som blev fremsendt til ministeriet, inden den af ministeriet fastsatte frist den 7. januar 2006.
I breve af 5. april 2006 (jf. bilag 1 og 2) imødekom ministeriet ansøgningerne, idet ministeriet meddelte reservation af en statslig udgiftsramme på 9 mio. kr. til hvert af de to projekter, i alt 18 mio. kr.
Ministeriet har endvidere gjort opmærksom på, at Borgerrepræsentationen i forbindelse med udarbejdelsen af byfornyelsesprogrammet skal påse, at der etableres et forpligtende samarbejde med de parter, der måtte blive berørt af beslutningen.
Angående sagsfremstillingen henvises i øvrigt til vedlagte indstilling fra Teknik og - Miljøforvaltningen af 17. maj 2006 med bilag.
Sundheds- og Omsorgsudvalget kan tilslutte sig, at Haraldsgadekvarteret får det kvarterløft, der er redegjort for i indstillingen. Kvarterløftet kan kun få en positiv effekt på trivsel og livskvalitet for den målgruppe, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen administrerer.
På Sundheds- og Omsorgsfo rvaltningens område vil en forbedring af byrum, fællesarealer mv. som første prioritet være at foretrække.
MILJØVURDERING
Sagen er ikke omfattet af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Der er ikke foretaget økonomiske overvejelser i nærværende høringssvar.
HØRING
Ingen yderligere bemærkninger
BILAG
Teknik- og Miljøforvaltningens indstilling af den 17. maj 2006 vedrørende "Områdefornyelse i Haraldsgadekvarteret" med tilhørende bilag.
Lene
Sillasen
/Lars
Bo Bülow