Årsrapport og ekspertgruppeanbefalinger 2020 for indsatsen ”Øget viden om de sundhedsskadelige virkninger af luftforurening i København”

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller over for Sundheds- og Omsorgsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget,

1. at udvalgene tager årsrapport 2020 for indsatsen ’Øget viden om sundhedsskadelige virkninger af luftforurening i København’, jf. bilag 4, til efterretning
2. at udvalgene tager anbefalingerne for 2020 fra ekspertgruppen for sundhed og luftforurening under indsatsen ’Øget viden om sundhedsskadelige virkninger af luftforurening i København’, jf. bilag 2, til efterretning.

Problemstilling

Med budget 2019 (BR 4. oktober 2018) (A, B, C F, I, O og V) blev der afsat 14,3 mio. kr. i 2019-2022 til indsatsen ’Øget viden om sundhedsskadelige virkninger af luftforurening i København’. Indsatsen er forankret i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og løses med inddragelse af og bidrag fra Teknik- og Miljøforvaltningen. Med budget 2021 (BR 1. oktober 2020) (A, B, C, F, O, V og Fremad) blev der desuden afsat 1,4 mio. kr. til videreførelse af indsatsen i 2021-2023.

Udvalgene behandlede årsrapporten 2019 i maj 2020, og blev orienteret om status på eksekvering af de syv ændringsforslag i januar 2021, som Teknik- og Miljøudvalget fremsatte til indstillingen på udvalgsmødet i Teknik- og Miljøudvalget den 11. maj 2020, jf. bilag 1.

Indsatsen har til formål at skabe mere viden om sundhedsskadelige effekter af luftforurening i København. Som et led i indsatsen udarbejder Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i lighed med sidste år en årsrapport for 2020 om sundhed og luftforurening i København og har med inddragelse af Teknik- og Miljøforvaltningen nedsat en ekspertgruppe med viden indenfor sundhed og luftforurening. Eksperterne kommer med afsæt i årsrapporterne med anbefalinger til initiativer, der kan mindske de sundhedsskadelige effekter af luftforurening i København.

Forvaltningerne har angivet deres bemærkninger til ekspertgruppens anbefalinger 2020, jf. bilag 3.

Løsning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen forelægger hermed den årlige undersøgelse af de sundhedsmæssige konsekvenser af luftforureningen i København 2020, jf. bilag 4, samt anbefalinger 2020 fra Københavns Kommunes ekspertgruppe for sundhed og luftforurening, jf. bilag 2. Forvaltningerne har angivet deres bemærkninger til ekspertgruppens anbefalinger 2020, jf. bilag 3.

Årsrapport 2020
Årsrapport 2020 er udarbejdet af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på baggrund af bidrag fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Hovedkonklusionerne i årsrapporten fremgår nedenfor:

• Luftforurening udgør en stor risiko for danskernes sundhed. Luftforurening er årligt skyld i omkring 4.600 for tidlige dødsfald i Danmark.
• Omkring 440 københavnere døde for tidligt af luftforurening i 2019. Det svarer til, at omkring 12 % af alle dødsfald i Københavns Kommune i 2019 var forårsaget af luftforurening.
• Luftforurening medførte helbredsomkostninger for omkring 8,5 mia. kr. i 2019 i Københavns Kommune.
• Størstedelen af luftforureningen i Københavns Kommune stammer fra kilder udenfor kommunen. De primære lokale kilder til luftforurening i kommunen er brændefyring og vejtrafik.
• Gade- og myldretidsforurening kan være betydelig højere end by-baggrundsniveauer og de værdier, der måles af de stationære målestationer i København. Det betyder, at bilister, pendlere, cyklister og fodgængere ofte blive eksponeret for høje niveauer af luftforurening, når de færdes i København.
• Lokale kilder kan være ansvarlige for en markant større andel af sundhedskonsekvenserne forårsaget af luftforurening i København. Følsomhedsberegningen beskrevet i Aarhus Universitets rapport, jf. årsrapporten 2020 i bilag 2 viser, at lokale kilder potentielt kan have næsten tre gange så stor betydning, hvis det antages, at partiklerne under betegnelsen Black Carbon er den primære årsag til helbredseffekterne forårsaget af fine partikler (PM_2.5).

Sammenligning af resultaterne fra årsrapport 2019 og 2020
Der er foretaget forbedringer af den nationale emissionsopgørelse i den model, som Aarhus Universitet benytter til at udregne helbredseffekterne af luftforurening på baggrund af. Emissionsopgørelserne ændres fra år til år og modellen opdateres således i takt med, at ny viden bliver tilgængelig, samt som følge af forbedring af metoder til enten emissionsberegning eller geografisk fordeling af emissioner i modellen. Den væsentligste ændring i år er, at emissionsfaktorerne er ændret på baggrund af nye emissionsberegninger fra brændeovne. Der er ikke sket metodiske ændringer i opgørelse af brændeforbrug, geografisk fordeling og oplysninger om brændeovne, og deres placering er som hidtil baseret på skorstensfejerregistre.

Metodeændringerne betyder, at lokale kilders bidrag til PM_2,5 er faldet, hvor brændefyring nu andrager 46% og vejtransport 28%. Brændefyring stod for 51% og vejtransporten for 20% i årsrapporten fra 2019.

Det betyder, at det ikke er muligt at sammenligne resultaterne fra årsrapport 2019 og den nærværende fra 2020 1:1. Det gælder både for emissionen, og derfor også for de efterfølgende beregninger af koncentrationsbidrag, helbredseffekter og eksterne omkostninger.

Ekspertgruppens anbefalinger 2020
Ekspertgruppen har med afsæt i årsrapport 2020 formuleret 13 anbefalinger fordelt på tre temaer til Københavns Kommune med forslag til initiativer, som Københavns Kommune kan igangsætte for at nedbringe luftforurening i København. Anbefalingerne fremgår nedenfor.

Ekspertgruppens anbefaling vedrørende nationalt niveau
Ekspertgruppen anbefaler, at Københavns Kommune:

1. fremover agerer efter, at alle niveauer af luftforurening er sundhedsskadelige for mennesker.

2. har et øget fokus på, at mange borgere lever mange år med sygdomme, der skyldes luftforurening.

3. sørger for, at der i beregningsgrundlag for sundhedskonsekvenser af luftforurening med tilhørende samfundsomkostninger fremadrettet inkluderes flere helbredsudfald under forudsætning af, at der er konsensus om eksponerings-respons-funktionerne for de pågældende helbredsudfald.

Ekspertgruppens anbefalinger vedrørende lokalt niveau
Ekspertgruppen anbefaler, at Københavns Kommune:

4. med de omkringliggende hovedstadskommuner samt Region Hovedstaden indgår partnerskab med relevante interessenter omkring reduktion af udledning af sundhedsskadelig luftforurening fx Københavns Lufthavn, By og Havn, DSB og forskellige forbrændingsanlæg i København.

5. med de omkringliggende hovedstadskommuner samt Region Hovedstaden samarbejder om at udarbejde en fælles, lokal strategi for arbejdet med at beskytte særligt sårbare grupper som børn, gravide, ældre og borgere med kroniske sygdomme mod de sundhedsmæssige konsekvenser af luftforurening.

6. igangsætter en målrettet oplysningsindsats til borgere i specialiserede forløb fx rehabiliteringsforløb for hjertesygdom eller KOL.

7. udarbejder information om sundhedskonsekvenser af brændefyring til blandt andet grundejer-, andels- og boligforeninger.

8. øger fokus på at gøre entreprenørmaskiner eldrevne og i videst muligt omfang stiller krav herom i byggetilladelser og/eller gravetilladelser i Københavns Kommune.

Ekspertgruppens anbefalinger til mere viden på området
Ekspertgruppen anbefaler, at Københavns Kommune:

9. får udarbejdet en beregning over, hvilke sygdomsudfald der er forbundet med eksponering for Black Carbon i Københavns Kommune.

10. igangsætter yderligere undersøgelser af de sundhedsmæssige konsekvenser af luftforurening i København i forskellige bydele og på steder, hvor der er særligt høj luftforurening fx særligt forurenede strækninger.

11. skaber mere viden om sundhedskonsekvenser af indendørs luftforurening.

12. skaber mere viden om sundhedskonsekvenser af brug af bål og afbrænding af træ i børnehaver, daginstitutioner.

13. undersøger i hvilken grad, brændefyrede pizzaovne og lignende bidrager til sundhedskonsekvenser af luftforurening i Københavns Kommune.

Forvaltningerne vurderer, at flere af anbefalingerne allerede indgår i forvaltningernes arbejde indenfor de respektive ressortområder. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer således, at anbefaling 1-3, 9 og 10 vil kunne fremmes med de midler, der er afsat til indsatsen ”Øget viden om sundhedsskadelige virkninger”. Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at anbefaling 8 kan håndteres i regi af allerede igangsatte initiativer, herunder i forbindelse med det fremadrettede arbejde med C40 deklarationen om ren luft. De øvrige anbefalinger, hhv. nr. 4-7 og 11-13, jf. bilag 3, vil kræve yderligere finansiering.

Økonomi

Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

De anbefalinger, der kræver yderligere finansiering, kan på baggrund af politisk bestilling indgå i kommende budgetforhandlinger.

Videre proces

Når Sundheds- og Omsorgsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget har taget indstillingen til efterretning, vil udvalgene i første halvår af 2022 få forelagt årsrapport 2021 samt ekspertgruppens anbefalinger 2021.