Mødedato: 22.03.2020, kl. 16:00
Mødested: Skriftlig votering

Godkendelse af investeringsforslag som del af effektiviseringsbidrag til Budget 2021

Se alle bilag

Sundheds- og Omsorgsudvalget skal godkende investeringsforslag med henblik på at disse kan indgå i opfyldelsen af det af Økonomiudvalget fastsatte måltal for effektiviseringer på udvalgets område. 


Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,

  1. at godkende investeringsforslaget "Flere sygeplejeklinikker i København"
  2. at godkende investeringsforslaget "Borgerbooking – en selvbetjeningsløsning til aftaler i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen"
  3. at godkende investeringsforslaget "Optimering af lager og logistikstyring på Hjælpemiddelcentret"
  4. at godkende investeringsforslaget "Træningsteknologi i hjemmeplejen"
  5. at godkende investeringsforslaget "Tryghed for borgere med demens og udadreagerende adfærd"

Problemstilling

Økonomiudvalget godkendte den 22. januar 2020 indkaldelsescirkulæret og dermed Københavns Kommunes effektiviseringsniveau på serviceudgifter i 2021. Som konsekvens heraf skal Sundheds- og Omsorgsudvalget finde forslag til effektiviseringer på serviceudgifter på minimum -64,6 mio. kr. på udvalgets område. I tillæg har Sundheds- og Omsorgsudvalget den 20. juni 2019 besluttet, at den ikke realiserbare effektivisering fra investeringscasen vedr. overbliksteknologi på -5,4 mio. kr. fra 2021 og frem dækkes ifm. effektiviseringsbidraget til budget 2021. Samlet set betyder det, at Sundheds- og Omsorgsudvalgets effektiviseringsbehov til Budget 2021 er på -70 mio. kr.

Borgerrepræsentationen har allerede, i forbindelse med tidligere budgetaftaler, godkendt effektiviseringer på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område for -29,1 mio. kr. i 2021. Disse indgår i opfyldelsen af effektiviseringsbidraget, hvorfor Sundheds- og Omsorgsudvalget skal godkende nye effektiviseringsforslag for i alt -40,9 mio. kr. til budget 2021.

Det indstilles til udvalget at godkende fem investeringsforslag, som indgår som en del af indfrielsen af effektiviseringsmåltallet.

Løsning

Baggrund
Baggrunden for de årlige effektiviseringer er Borgerrepræsentationens effektiviseringsstrategi og niveauet for effektiviseringerne til budget 2021 fastsættes med indkaldelsescirkulæret. Til budget 2021 er Københavns Kommunes samlede effektiviseringsmåltal fastsat til -366,6 mio. kr. Effektiviseringerne skal bl.a. være med til at sikre midler til de demografibetingede merudgifter til børn og unge, ældre og personer med handicap samt give mulighed for politisk at prioritere nye tiltag i kernevelfærden.

Borgerrepræsentationen besluttede med Budget 2020 at videreføre strategien for smarte investeringer i kernevelfærden, sådan at intelligente investeringer bidrager til varige effektiviseringer i Københavns Kommune. I 2020 er København Kommunes investeringspulje til smarte investeringer i velfærden på 450 mio. kr. Fagudvalgene kan søge om midler fra investeringspuljen, såfremt udvalgenes investeringsforslag opfylder de fastsatte kriterier for udmøntning af puljen. Investeringsforslag kan indgå i opfyldelsen af fagudvalgenes effektiviseringsmåltal, såfremt de er godkendt af fagudvalgene inden den 4. maj 2020, hvor udvalgenes budgetbidrag skal afleveres til Økonomiforvaltningen. Borgerrepræsentationen udmønter puljen for 2020 i forbindelse med henholdsvis overførselssagen 2019-2020 og med budgetforhandlingerne om budget 2021. 

Investeringsforslag

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har udarbejdet 5 forslag til smarte investeringer i velfærden. Forslagene er udarbejdet med henblik på at bidrage til, at Sundheds- og Omsorgsudvalget kan opfylde udvalgets effektiviseringsmål. Forslagene vil samlet set bidrage med effektiviseringer for -6,9 mio. kr. i 2021 og -16,6 mio. kr. varigt. Der er et samlet investeringsbehov på 8,6 mio. kr. i service og 11,8 mio. kr. i anlæg.

Forslagene skal godkendes af Sundheds- og Omsorgsudvalget med henblik på at indgå i forhandlingerne om investeringspuljemidler i forbindelse med Overførselssagen 2019-2020. Økonomiforvaltningen har gjort opmærksom på, at eventuelle ændringer til investeringsforslagene ikke vil kunne indarbejdes, så forslaget kan behandles i forbindelse med Overførselssagen 2019-2020. I tilfælde af eventuelle ændringer vil et investeringsforslag først kunne behandles i forbindelse med budgetforhandlingerne om budget 2021.

Investeringsforslagene fremgår i deres helhed i bilag 1.

Budget 2021 - investeringsforslag

Effektiviseringspotentiale
(1.000 kr.)

 

 

 

2021

Varigt

SU1. Flere sygeplejeklinikker i København*

-3.116

-3.116

SU2. Borgerbooking – en selvbetjeningsløsning til aftaler i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

0

-700

SU3. Optimering af lager og logistikstyring på Hjælpemiddelcentret

-90

-1.020

SU4. Træningsteknologi i hjemmeplejen

0

-4.874

 

SU5. Tryghed for borgere med demens og udadreagerende adfærd

-3.665

-6.850

 

Investeringsforslag i alt

-6.871

-16.560

 

Det indstilles til Sundheds- og Omsorgsudvalget at godkende de fem investeringsforslag, som del af indfrielsen af udvalgets effektiviseringsmåltal for budget 2021. Såfremt investeringsforslagene godkendes, udestår fortsat, at udvalget godkender effektiviseringer for -34,1 mio. kr. for at opfylde udvalgets effektiviseringsbehov i 2021.

Med henblik på at indfri dette, har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen udarbejdet 17 forslag til forvaltningsspecifikke effektiviseringer, der samlet set tilvejebringer mulige effektiviseringer for -50,1 mio. kr. i 2021 og -66,8 mio. kr. varigt.

Sundheds- og Omsorgsudvalget drøftede både de nu fremlagte investeringsforslag og de 17 forvaltningsspecifikke effektiviseringsforslag med de inviterede høringsparter – Ældrerådet, Handicaprådet og SUF MED – på dialogmødet d. 4. marts 2020. Effektiviseringsforslagene fremlægges snarest muligt til 1. behandling for udvalget, jf. afsnit om videre proces nedenfor.

Økonomi

Jævnfør ovenstående.

Videre proces

Såfremt udvalget godkender de fremlagte investeringsforslag, indgår de i forhandlingerne om Overførselssagen 2019-2020.

I tillæg til godkendte investeringsforslag skal Sundheds- og Omsorgsudvalget på kommende budgetseminar/ førstkommende udvalgsmøde 1. behandle effektiviseringsforslag, mhp. at opfylder det af Økonomiudvalget fastsatte måltal for effektiviseringer på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område.

Sundheds- og Omsorgsudvalget skal på det efterfølgende udvalgsmøde endeligt godkende udvalgets budgetbidrag for 2021.

Datoer for ovenfor nævnte møder udestår pt., men vil blive udmeldt, så snart Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har fået afklaret videre proces med Økonomiforvaltningen.

Den 4. maj 2020 er der frist for indsendelse af udvalgets budgetbidrag til Økonomiforvaltningen.

  • Behandlingen af takster sker på Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 23. juni 2020.
  • Økonomiudvalget har budgetforslaget til 1. behandling den 19. august 2020 (august-indstilling).
  • Borgerrepræsentationen har budgetforslaget til 1. behandling den 27. august 2020.
  • Økonomiudvalget har budgetforslaget til 2. behandling den 22. september 2020.
  • Borgerrepræsentationen har budgetforslaget til 2. behandling den 1. oktober 2020.

 

 

Katja Kayser

                                                                                                                                                        / Morten Sten Andersen

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.

Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning med relation til SU4:

"Enhedslisten er bekymret for, at den svage gruppe af borgere ikke vil kunne benytte sig af træningsteknologien.

Enhedslisten vil derfor foreslå, at forvaltningen arbejder på at få fjernet dette forslag fra det samlede investeringskatalog."

Socialistisk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning, som blev tilsluttet af alle medlemmer af Sundheds- og Omsorgsudvalget

"Sundheds- og Omsorgsudvalget tager forbehold for, at de endelige beslutninger træffes i forbindelse med de videre budgetforhandlinger"

 

Til top