Mødedato: 22.03.2020, kl. 16:00
Mødested: Skriftlig votering

Læsevejledning og dagsorden for skriftlig votering

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen sender følgende i skriftlig votering på baggrund af, at Københavns Kommunes kriseledelse har henstillet til, at kun kritiske og uopsættelige sager sendes i skriftlig votering i de stående udvalg i perioden frem til d. 27. marts 2020.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen kan samtidig oplyse, at forvaltningen udsender snarest en kalenderinvitation til at deltage i en videobriefing i næste uge, hvor det vil være muligt for de udvalgsmedlemmer, der måtte ønske det, at få en orientering og stille spørgsmål til den aktuelle situation på sundheds- og omsorgsområdet.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen sender følgende sager i skriftlig votering:

I det følgende knyttes et par bemærkninger til den skriftlige votering.

Frist for den skriftlige votering er kl. 16.00 torsdag d. 26. marts 2020.

Dagsordenspunkt 2 om Godkendelse af investeringsforslag som del af effektiviseringsbidrag til Budget 2021

På det nu aflyste budgetseminar og udvalgsmøde d. 12.-13. marts 2020. skulle Sundheds- og Omsorgsudvalget efter planen have godkendt de fem investeringsforslag, der indgår i forvaltningens effektiviseringskatalog til budget 2021.

På baggrund af Økonomiforvaltningens reviderede proces for forhandlingerne om Budget2021 har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen opdelt sagen om 1. behandling af effektiviseringsbidrag og investeringsforslag i to, sådan investeringsforslagene på sundheds- og omsorgsområdet behandles for sig selv i den vedlagte indstilling. Formålet er, at investeringsforslagene kan indgå i forhandlingerne om året investeringspuljemidler, der første gang forhandles i forbindelse med Overførselssagen 2019-2020.

Derfor er der behov for, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender de fem investeringsforslag ved en skriftlig votering for at sikre, at investeringsforslagene er klar til den videre behandling.

Nærmere fremgår af den selvstændig indstilling, herunder hvordan forslagene indgår i indfrielsen af Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetbidrag 2021. 

Dagsordenspunkt 3 og 4 om Godkendelse af regnskab 2019 og Overførsler fra regnskab 2019 til budget 2020

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skulle efter planen også godkende Regnskab 2019 på udvalgsmødet d. 13. marts 2020.

Da Regnskab 2019, jf. kommunestyrelsesloven, skal være udvalgsgodkendt senest d 30. marts 2020, er der behov for, at Sundheds- og Omsorgsudvalget nu godkender regnskabet ved skriftlig votering.

Dagsordenspunkt 5 om Orienteringer fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Need to notat til Overførselssagen 2019-2020

På det aflyste budgetseminar d. 12. marts 2020 skulle Sundheds- og Omsorgsudvalget efter planen have modtaget orientering om Sundheds- og Omsorgsforvaltningens need to-notat om merforbrug vedr. specialiseret rehabilitering forud for forhandlingerne om Overførselssagen 2019-2020. Efter vanlig praksis er der fortsat behov for at orientere udvalget om notatet forud for forligspartiernes forhandling om Overførselssagn 2019-2020.

Vedlagt orienteringspunktet er derfor need-to notat knyttet til Overførselssagen 2019-2020.

Procedure og frist for skriftlig votering

Denne skriftlige votering i Sundheds- og Omsorgsudvalget slutter d. 26. marts 2020 kl. 16.00.

Det enkelte udvalgsmedlem skal tilkendegive, hvorvidt de kan stemme for de enkelte dagsordenspunkter.

Tilkendegivelsen kan sendes til udvalgssekretær Niels Nicolai Nordstrøm på GK1N@kk.dk.

Skriftlig votering kræver enighed blandt medlemmerne af Sundheds- og Omsorgsudvalget. Vurderer det enkelte udvalgsmedlem, at det ikke er muligt at tage stilling til et eller flere af dagsordenspunkterne, er det muligt at anmode om, at punktet bliver optaget på et ekstraordinært møde til behandling i udvalget.

Har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen ikke modtaget tilkendegivelse fra et udvalgsmedlem ved udgangen af fristen for den skriftlige votering, vil forvaltningen kontakte det pågældende medlem for at indhente tilkendegivelse.

 

Beslutning

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte, at indstillingerne blev sendt i skriftlig votering. 
Til top