Projektet "Mobilteknologi i hjemmeplejen"
Projektet "Mobilteknologi i hjemmeplejen"
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget torsdag den 22. februar 2007
7. Projektet "Mobilteknologi i hjemmeplejen"
SOU 46/2007 J.nr. 4/2007
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
gennemfører et projekt, finansieret af Socialministeriet, vedr. ny mobil
teknologi i hjemmeplejen.
BESLUTNING
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, 1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen om projekt 'Mobilteknologi i hjemmeplejen' til efterretning. Sundheds- og
Omsorgsudvalgets beslutning den 22. februar 2007: Udvalget tog
orienteringen til efterretning. |
Problemstilling
Det overordnede formål
med puljen fra Socialministeriet er at skabe bedre og mere fleksibel hjemmehjælp.
Projektet 'Mobil teknologi i hjemmeplejen' har tre overordnede indsatsområder:
1) Dokumentation på farten
2) Viden på farten
3) Læring på farten
Projektet skal indføre en ny mobil løsning i to udekørende grupper i hjemmeplejen med henblik på at afprøve mulige anvendelsesområder.
Løsning
I efteråret 2006 er der udviklet en række nye muligheder til at understøtte dokumentation, viden og læring i medarbejdernes hverdag. Den nye funktionalitet er udviklet i tæt samarbejde med brugerne og er forankret i håndholdte computere.
De to udekørende grupper er fra hhv. Bispebjerg Vest og
Nordvestamager, og forsøget omfatter i alt ca. 80 brugere fordelt på både dag-
og aftengrupper og på tværs af forskellige faggrupper herunder både
sygeplejersker, assistenter og hjælpere.
Økonomi
Projektet er finansieret af Socialministeriets "Pulje til bedre og mere fleksibel hjemmehjælp". Forvaltningen har i alt fået 7 mio. kr. til gennemførelse af projektet.
Videre proces
Den nye løsning skal afprøves som pilotprojekt i de to grupper i foråret 2007 med henblik på at indhente erfaringer, som kan understøtte den videre udvikling af håndholdt teknologi i hjemmeplejen generelt.
Hanne Baastrup
/Mette
Lindgaard