Temadrøftelse - køkken/kost og ernæringsområdet

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget torsdag den 22. februar 2007

 

 

2.      Temadrøftelse - køkken/kost og ernæringsområdet

 

SOU  48/2007  J.nr. 46/2002

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

På baggrund af den vedtagne sundhedspolitik og kostpolitik samt en ambitiøs dagsorden i kommunen for mad, måltider og ernæring – ønskes en temadrøftelse af området med fokus på tilbud, kvalitet og volumen. 

 

BESLUTNING

 

PROBLEMSTILLING

På temamødet gives en kort status for de kostpolitiske indsatser. Herefter præsenteres udvalget for områdets udfordringer, som er defineret ud fra vedtagne mål i kostpolitikken og sundhedspolitikken samt mål, der udspringer fra kommunens Dogmeøkologiprojekt og Københavns Madhus. 

 

LØSNING

I de seneste år er betydningen af mad, måltider og god ernæringspleje blevet skærpet på alle niveauer i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Gennem målrettede indsatser i forhold til hjemmeboende ældre, er der i Bytævneparkens centralkøkken etableret et altomfattende tilbud med en bred vifte af menuer, der er etableret fællesspisningssteder og der tilbydes ernæringsterapi til ældre, der er undervægtige og småtspisende.

 

I forhold til ældre i plejeboliger har de fleste plejeboliger i 2006 drøftet "kvalitet i måltidet" med udgangspunkt i tre fokusområder - udvikling og dokumentation af madens ernæringsmæssige kvalitet, det gode spisemiljø samt kompetenceudvikling i forhold til at integrere mad og måltider i pleje og omsorg. Der er således etableret et godt fundament for det videre arbejde.

 

Hjemmeboende ældre i ernæringsmæssig risiko tilbydes ernæringsterapi

Københavns Kommune er forgangskommune i forhold til at tilbyde undervægtige ældre ernæringsterapi og menu til småtspisende. Resultaterne af interventionen er så gode, at over 50 % oplever vægtøgning og stabilisering af vægt. Øget vægt og appetit giver bedre trivsel, mindre sygdom, bedre funktionsniveau og dermed mulighed for, at den ældre kan bevare sociale netværk og aktiviteter.

 

Dårlig ernæringstilstand er hyppigt udbredt blandt ældre i hjemmeplejen. Omkring 30 % er småtspisende og undervægtige og

50 % af de ældre, der indlægges fra eget hjem til hospitaler i hovedstanden er undervægtige.

 

Udfordring

·        at komme fra de 800 borgere der i dag tilbydes ernæringsterapi til 3500 borgere i 2010, jævn før mål    vedtaget i sundhedspolitikken

·        at få etableret et samarbejde/praksis med regionen omkring borgerens ernæringstilstand i forbindelse med henvisning til og afslutning af hospitalsbehandling

 

Hjemmeboende ældre tilbydes mulighed for at spise i fællesskab med andre

Et fokusområde i kostpolitikken er at skabe mulighed for, at hjemmeboende ældre kan spise i fællesskab med andre. Der er således etableret 13 fællesspisningssteder, 10 er placeret på plejehjem, 2 på et dagcenter og 1 på et træningscenter. Ældre der deltager i fællesspisning øger deres sociale netværk og øger deres deltagelse i andre aktiviteter. 40 % af deltagerne er mænd. Fællesspisningstilbudene er ikke en visiteret ydelse, der kræves ikke tilmelding og tilbudene har modsat de eksisterende cafétilbud i plejeboliger tilskud til pædagogisk tid, ledsagelse, kørsel og øvrig drift i forbindelse med tilbuddet 

 

Udfordring

·        at der er stor variation i pris pr. bruger pr. gang

·        at flere af tilbudene ikke synligt adskiller sig fra øvrige cafetilbud

·        at tilbudenes kvalitet og indhold er meget forskellige, hvilket giver uensartet service

·        at tilbudene ikke er jævnt fordelt på lokalområderne

 

Kvalitet i måltidet for ældre i plejeboliger

I den seneste brugertilfredshedsundersøgelse er der sat fokus på behovet for at arbejde med valgfrihed i forhold til mad og måltider samt rammerne for måltiderne. Det er således nødvendigt at arbejde med mange forskellige aspekter, når kvalitet og tilfredshed med maden skal højnes. De elementer, der har givet et kvalitetsløft i madservice og ernæringspleje til hjemmeboende ældre - vil være naturligt at arbejde videre med i forhold til ældre i plejeboliger.

 

Udfordring

·        at køkkenerne oplever et stigende antal opgaver og udfordringer i forhold til sikre kvalitet og rentabilitet samtidig med, at borgernes valgfrihed og næringsbehov skal fremmes på en rentabel og kvalitetsbevidst måde. En kvalitetsstandard for kostforplejning i plejeboliger bør derfor etableres

·        at tilfredsheden mad maden skal stige med 10 % (fra 70 %-80 %), jævnfør mål vedtaget i sundhedspolitikken

·        at personalet i pleje og køkken har behov for en faglig oprustning både de gastronomiske og ernæringsfaglige kompetencer

 

Økologi i plejehjemskøkkener – mål om 75 % økologi

Ved tiltrædelsen af miljøsamarbejdet Dogme 2000 forpligtede Københavns Kommune sig til et mål om 75 % økologiske fødevarer i de kommunale køkkener. Med vedtagelsen af agenda 21 planen for 2004-2008 besluttede Borgerrepræsentationen ydermere at indfri målet inden udgangen af 2008.

 

Udfordring

·        at omlægge til 75 % inden for det eksisterende kostbudget er vanskeligt at nå også set i forhold til kostpolitikkens mål. Derfor har det været drøftet, om niveauet for plejeboliger bør være lavere og hvorvidt man for eksempel kunne nå 40 %  

·        at den økonomiske gevinst der hentes, ved at omlægge råvareforbruget til en grøn og grov kost, kan være vanskelig at gennemføre i et plejehjemskøkken. De småtspisende ældre, som omkring halvdelen af de ældre er, har brug for mange små energirige måltider – bestående af råvarer, der er dyre at omlægge

·        at køkkener der omlægger til økologi, ikke har råd og ressourcer til at tilbyde valgmenu

 

Københavns Madhus

Københavns Madhus skal højne kvaliteten af de kommunale måltider og udvikle og implementere en rating-ordning for dette.

 

Udfordring

·        at få etableret en rating-ordning, der måler på flere parametre end blot maden. De ældre bedømmer blandt andet maden ud fra det selskab og de omgivelserne de spiser i, den omsorg og støtte de modtager i forbindelse med måltidet og om maden er tilpasset deres behov

·        at der i samarbejde med Københavns Madhus sikres fokus på at understøtte Sundheds- og Omsorgsforvaltningen udfordringer både fagligt og økonomisk

·        at der med etableringen af København Madhus vil være en bevægelse i retning af, at kvaliteten af de offentlige måltider skal følges og dokumenteres.

 

 

 

 

Lene Sillasen

                                                   /             Jens Egsgaard