Medlemsforslag om tiltag for at betrygge ældre i deres ældrebolig, stillet af Lise Helweg (V)
Medlemsforslag om tiltag for at betrygge ældre i deres ældrebolig, stillet af Lise Helweg (V)
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 21. november 2002
2. Medlemsforslag om tiltag for at betrygge ældre i deres ældrebolig, stillet af Lise Helweg (V)
SOU 265/2002 J.nr. 50/2002
INDSTILLING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at medlemsforslaget indgår i arbejdet med den boligpolitiske strategiplan for ældreområdet.
RESUME
Lise Helweg (V) har stillet følgende medlemsforslag:
Det foreslås, at udvalget tager stilling til, hvilke tiltag der skal ske for at betrygge de ældre i deres ældrebolig – eksempelvis videoovervågning. Dette også med henblik på, at beslutningen kan blive en del af ældreboligpakken".
Et tidligere medlemsforslag om etablering af videoovervågning i eksisterende ældreboliger har været behandlet i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 12. september (SOU 207/2002). Det fremgik af Sundhedsforvaltningens redegørelse, at det vil være op til de enkelte boligselskabers afdelinger i dialog med hovedselskabet, om der er tilslutning til at afse de fornødne midler til installation af videoovervågning.
Sundhedsforvaltningen har i overensstemmelse med udvalgets beslutning i ovennævnte møde skrevet ud til boligselskaberne den 20. september 2002 og henledt deres opmærksomhed på spørgsmålet om eventuel indførelse af videoovervågning.
Derimod er der principielt intet til hinder for, at der som led i støttesagsbehandlingen af kommende projekter stilles krav om videoovervågning og lignende tryghedsforanstaltninger, således at dette indarbejdes i projekterne, jfr. medlemsforslag BR 566/02, sat på dagsordenen i Borgerrepræsentationens møde den 14. november 2002.
Det kan oplyses, at videoovervågning er fast praksis i relation til de moderne plejeboliger der opføres, medens der ikke har været opført almindelige ældreboliger i de seneste år, bl.a. som følge af de aktuelle udlejningsproblemer i visse ombyggede pensionistboligkomplekser.
Sundhedsforvaltningen indstiller, at forslaget indgår i arbejdet med den boligpolitiske strategiplan for ældreområdet med henblik på egnede tiltag for at betrygge ældre i deres ældrebolig.
Der henvises i øvrigt til sagen SOU 263/2002 (medlemsforslag fra Johannes Nymark, Kim Christensen, Trine Schaltz, Marlene Krogh og Bente Møller om kortlægning og forslag i relation til tryghedsproblemer i ældreboligkomplekser).
SAGSBESKRIVELSE
Se resumé.
ØKONOMI
Ingen
MILJØVURDERING
Der er ingen miljømæssige konsekvenser forbundet med forslaget.
Høring
Ingen
BILAG
Ingen.
Bo Andersen
/Dorrit West